Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
Naar ß og dermed x er bestemt, giver Fig. 159 samt (93) og (92):
m = h — y, o}
M 2-f-aj
üb = ,
m-f b-x
2-M
b-x-m
(98—100)
Ogsaa m kan maales paa Fig. 165 eller tages af Tabellen i § 206, der gæl-
der for n = 15.
203. Bægge Steder ses, at Forholdet m : h kun varierer i ringe Grad med
fp. For n = 15 og y = ca. 0,4 % er m — 0,9 h, og denne Værdi benyttes under-
tiden til en tilnærmet Bestemmelse af Spændingerne i et givet Tværsnit:
M 2 M __ M
~ 0,9 h-f °g “ b3 (h — 0,9 h)• 0,9 h ~ 0,135• bh2'
204. Ved i (91) og (96) et indføre:
^- = r, findes: -- = — eller = ß = —• (101) (102)
ab h — x y h y + n
Indføres (96) og (101) i (92), findes: J/2 ß- h-b = f-y, der kombineret med (95)
og (102) giver: y = y-ß = y■ —eller y = (103) (104)
der sammenholdt med (97) giver:
h . \ / n in , 100\
+ ( ’
Til givne Værdier af n og y svarer der altsaa ikke Llot en bestemt Belig-
genhed af den neutrale Akse, men ogsaa en bestemt Værdi af Forholdet mel-
lem (Jj og üb. At fastsætte Forholdet mellem Randspændingerne er derfor det
samme som at fastsætte Jærnprocenten. Denne Samhørighed er grafisk frem-
stillet i Fig. 166 (§220), der viser, hvorledes Værdien 1000:/ varierer med n
og <p. En Tabel over sammenhørende Værdier af / og (p for n = 15 findes i § 212.
Som Regel sættes n = 15; hvilken Virkning det har paa de formelle Spæn-
dinger, at n forudsættes større eller mindre, vil blive undersøgt i §219—21.
c. Dimensioneringsformler uden Hensyntagen til Betonens
Trækspændinger.
205. Plader kan dimensioneres ved Hjælp af de i §216 givne Tabeller over
Modstandsmomenter eller ved direkte at finde det nødvendige hQgf, for hvilke
der her skal udledes Formler.
Naar vi indfører Betegnelsen:
= 1/^(3-/}) =‘/6- - " -(s-' = ll08)
r /b K ' 1 y + n * 7 +n/ 6-(r +
faas af (96), (98) og (100):
/, ßh\ „3-/? .. ,2 2 M
xm = ßh[h- -J = ß■ -g--. = 2h’ = ~■ -b .
hvoraf: ft = (107)
I l^üb I b
Af (95) findes: f= ^Ä'b h = ■ /-----[/T ~ Tnn‘ /~~~‘]M-b,
v 7 ' 100 100 1 itüb r b 100 I (KTb
50 n i 1 VA/ • b
og ved Indførelse af (103): f=-----:--I/- • 7^-• (108)
0 / 7 + ri I fiüb 100