Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
 116 Eksempel, En 10 cm tyk Plade er armeret med 10 Rj. 9 mm pr. in og paa- virket al Momentet 500 kgm pr. m. Der er 1cm Beton under Jævnet, og dettes Tværsnit er 6,36 cm2, saa Nyttehøjden er h = 10 — 1 — 0,45 = 8,55 cm og Jærn- procenten y = 7x77-5-^ • 100 = 0,744, hvortil der i Følge Tabellen Side 112 svarer 100/x= 16,36 og y = 25,1, altsaa (Formel 134): Wb = 16,36 • 1 • 8,552 = 1194, 500-100 o = H94~ = 41,8 og ffj = 41>8*25,1 = 105°- Y - Tabel over Modstandsmomenterne. 216. Da Jærnbetonplader bruges i stor Udstrækning, og da deres Tyk- kelse og Armering ligger indenfor nogenlunde snævre Grænser, kan man med Fordel beregne deres Modstandsmomenter een Gang for alle. Dette er gjort i hosstaaende Tabeller1), der indeholder Modstandsmomenterne for 1 m brede Plader, hvis Tykkelse varierer fra 5 til 15cm i Spring paa 1cm, og som er armerede med Rundjærn af de mest benyttede Dimensioner, nemlig 5, 7, 8, 9, 10 og 12 mm, i et Antal af 1 til 15 pr. løbende m. Værdierne er dog kun ud- regnede for de Tværsnit, hvis Jærnprocent ligger mellem 0,1 og 1,667; for disse varierer Spændingsforholdet r : mellem 79,5 og 15,0; sammen med Jærnspændingen 1000 at kan der derfor kun optræde Betonspændinger af Stør- relse 12,6—66,7 at, og sammen med Jærnspændingen 1200 at kun Betonspændinger al Størrelse 15,1—80,0 at. n er regnet lig 15. Afstanden mellem Jærnets og Pladens Underside er fastsat til 1cm. Tabellerne indeholder baade Wb og VV,-; Wj staar underst og er trykt med fede Typer. 217. Brugen af Tabellerne fremgaar af følgende Eksempler. Eks. 1. En 10cm tyk Plade er armeret med 8 Rj. 9 mm pr. m og paavirket af Momentet 40 000 kgcm pr. løbende m. Spændingerne søges. I Tabellen ses, at den paagældende Plade har Wb = 1106 cm3 og Wy = 38,5 cm8, altsaa <rft = 40 000 : 1106 = 36,2 at, 07 = 40 000 : 38,5 = 1040 at. Eks. 2. En lm bred Plade skal optage Momentet 30 000 kgcm, uden at Spæn- dingerne overskrider 40 og 1000. Dimensionerne søges. Modstandsmomenterne maa være større end henholdsvis Wb = 30 000 : 40 = 750 og Wj = 30 000 : 1000 = 30. Tabellerne viser, at Wb først naar Værdien 750, naar Pladetykkelsen er 8 cm eller derover. Ønsker man at bruge 9 mn‘Rund- jærn, løber man de paagældende lodrette Spalter igennem fra oven nedad, indtil man naar en Værdi at Wj, der er større end 30; hvis den tilhørende Værdi af Wb er større end 750, er Tværsnittet brugbart, er den for lille, gaar man over til den følgende Pladetykkelse. Man kunde naturligvis gaa videre i Spalten, til man finder et Wb, der er stort nok, men det svarer til at reducere (tb ved Hjælp af et forøget Jærnindlæg, hvilket er uøkonomisk (§ 211). I det fore- liggende Tilfælde er Pladelykkelsen 8cm derfor uøkonomisk, men man kan bruge en 9cm Plade med 8 Rj. 9 mm. Skal Pladetykkelsen af en eller anden Grund være 10 cm, bliver Jærnindlægget 7 Rj. 9 mm. Vil man have den billigste Plade, opsøger man mellem de 9 cm tykke Plader den, hvis Wj i ringest Grad overskrider 30, og finder da, at 9 Rj. 8 mm vil være den mest økonomiske Armering. Flere Dimensioneringseksenipler findes i § 286. ’) Tidligere offentliggjorte i Ing. 1912, S. 294.