Jærnbeton i Teori og Praksis

136 Ved smaa Jærnprocenter bestemmes Bæreevnen af s -Kurven og vokser om- trent proportionalt med y, indtil denne har naaet den til de tilladte Spændin- ger svarende Værdi. For større Værdier af er sb-Kurven bestemmende for Bæreevnen, og denne vokser nu kun langsomt med y. 251. Brugen af en større Sikkerhedskoefficient for Betonen end for Jærnet fører til Konstruktioner, hvis Jærnprocent er langt lavere end den kritiske, ved hvilken Jærnets Flyden og Betonens Knusning indtræder samtidig. Dette er i sin Orden, thi det medfører Konstruktioner med seigt Brud, mens over- annerede Konstruktioner brydes pludseligt uden Varsel. Men der er dog Grund til at fremhæve, at den kritiske Jærnprocent for en fejlfrit fremstillet Beton er 3—4 Gange saa stor som den Jærnprocent, de tilladelige Spændinger fører til, og at derfor en Fordobling af det Jærnindlæg, de tilladelige Spændinger fører til, paa ingen Maade giver en irrationel Konstruktion, men tværtimod en Kon- struktion med fordoblet Bæreevne. 252. Der kunde være Tale om at lade aftage med voksende (p og tiltage med voksende Betonstyrke i Overensstemmelse med Fig. 184 og 178, men Spørgsmaalet har ringe praktisk Be- tydning. Lad os nemlig sætte, at vi for en Beton, hvis Bjælkestyrke er 200 at, altsaa sb= 40, anser s; = 1000 for passende (<p = 0,75 °/0), og at vi for en Beton, hvis Bjælkestyrke er 300 at, altsaa sb = 60, ogsaa sætter sj = 1000 (<p = 1,42), saa er den begaaede Fejl kun ringe, thi s. skulde sættes op paa Grund af den bedre Beton, men samtidig sættes ned paa Grund af det større <p. Det er derfor umotiveret, naar de schweiziske Normer (1909) indfører variable, tilladelige Spændinger baade for Beton og Jærn og ved Fastsættelsen af disse alene tager Hensyn til k’s Variation med <p (§ 228), mens k’s Afhængighed af Betonkvaliteten lades ganske ude af Betragtning. Normerne fastsætter nemlig (n =20): (<p = 0,667 Sb = 40 + 0,05 (1200 4- o\), altsaa : J sb = 40 [ sj = 1200 1,25 2,25 4,09 %, 50 60 70 at, 1000 800 600 at. Da disse Betonspændinger maa bruges i Forbindelse med en plastisk tilberedt Beton, hvis Tærningestyrke etter 28 Døgn er 150 at, er de meget store; den kritiske Jærnprocent for e’n saa- dan Beton ligger utvivlsomt langt under 4, og en Plade med 4,09 °/0 Jærn burde derfor have en Sikkerhedsgrad af 5, altsaa Brudspændingerne 5-70 = 350 at og 5 • 600 = 3000 at, men saa høj kommer man absolut ikke op med en Beton, hvis Tærningestyrke kun er 150 at; en Plade, de var dimensioneret paa Grundlag af Spændingerne 70 og 1200 (svarende til ep = 1,57 for zi = 20)f vilde være paalideligere; ganske vist er Sikkerhedsgraden vel knap 3, men til Gengæld er den næsten uafhængig af Betonens Kvalitet1). 3. Momentbestemmelse for almindelige Plader og Bjælker, a. Momentbestemmelse efter Elasticitetsteorien. a. Bjælker (Plader) over en enkelt Aabning. 253. For Bjælker (Plader) over en enkelt Aabning gengives nedenfor de ved forskellige Understøtnings- og Belastningstilfælde forekommende .Momenter og Beaktioner. og I{„ er Reaktionerne ved venstre og højre Leje. Ved Formlernes Benyttelse regnes Reaktionernes An- grebspunkter at ligge midt i de virkelige Lejeflader eller midt i de nødvendige Lejeflader eller i Afstanden l: 40 fra Lejets Forside; for Plader kan man under normale Forhold regne med Lys- vidden som Spændvidde. Mx er Momentet i Afstanden x fra venstre Leje. Er en Bjælkes Belastning meget sammensat, bestemmes det Punkt, i hvilket det største Moment optræder, lettest som det Punkt, i hvilket Transversalkraften er Nul. 254. Simpelt understøttede Bjælker. - a 4P b - Ä *---------Pbx Pa (Z — x) o X = —T~ for x < a- ---S---- for x> a. 1 j 2 x l x l Fig. 186 . Største Moment optræder under P og er Mmaks — ~a^-. Er a>fe, bliver Momentet midt i Bjælken 1/i Pb. (155) x) Det maa tilmed erindres, at det Moment, der giver Spændingerne 70 og 600 for n — 20, giver 75 og 600 for n = 15 (Fig. 166 i § 220). ForT-Bjælker er de tilladelige Spændinger konstant lig 1200 og 40. Principet ovenfor er ogsaa benyttet i de schweiziske Statsbaners Kegler af 1915.