Jærnbeton i Teori og Praksis

 ______ ____________________________________________ _____________ ______ 155 Bjælkens Midte, hvor Momentet bestemt af (176) er Af100 = 284 * 1,212 • Vg — 208; her kræves altsaa Wj = 20800 : 1200 = 17,3, svarende til 2 å 3 Rj. 10mm pr. in. Vi nøjes derfor med at bøje hvert 3. Jærn op, og fører det ud i den over- tagende Ende, og i hvert af Mellemrummene mellem disse Jærn indlægges 1 Rj. 10mm. Vi kunde naturligvis ogsaa have indlagt 6 ny Jærn, men den valgte Ordning er mere økonomisk, og de ophøjede Jærn yder en god Støtte for det øvre Jærnnæt under Støbningen. I den overragende Ende var det og- saa tilstrækkeligt at føre Halvdelen af Jærnene helt ud, men da Jærnene er saa faa og Enden saa kort, finder vi ikke Anledning til at ofre Tid paa denne Undersøgelse. Dimensionering af en Bjælkeende er vist i § 426. d. Momentbestemmelse under Forudsætning af givne Momentnulpunkter. 287. Som nævnt i § 284 er der forskellige praktiske Ulemper ved at dimensionere efter Reglerne for kontinuerlige Bjælker. Man kan undgaa en af disse, nemlig den gennemgaaende øvre Armering og dog gennemføre en forholdsvis rationel Beregning af Pladerne ved at betragte dem som Cantileverkonstruktioner, men Fremgangsmaaden fører til dyrere Konstruktioner end den almindelige. Man begynder da med at dimensionere Lejetværsnittet efter det Moment, som Teorien for kontinuerlige Bjælker giver, altsaa for en Belastning som i Fig. 215, 220 eller en af de analoge, og man bestemmer for denne Belastning Momentnulpunktets Afstand fra Lejet . 4_i; 5? og fastslaar den øvre Armering og de Punkter, hvori Jærnene kan bøjes ned mod Undersiden’. Derefter bestemmes de positive Momenter (Fig. 252). Da vi ikke regner med Be- tonens Trækstyr- ke, maa et ube- _____________________ /'o ■ "o 6 ° 0 . ° 0' / •’ c J ° ° ° ty*'- ° 2 3 i - x JL i -Xx - i -t Fig. 252. Afstanden x fra Lejet. Her virker den ophængte Plades halve <Z <7 M : ql2 naar l = ix M: qP naar l = 5x Mellemfag Endefag Mellemfag Endefag 1 0,0313 = 1 : 32’) 0,0781=1 : 12,8 0,045 = 1 : 22,2 0,085 = 1 : 11,75 2 0,0781 = 1 : 12,8 0,1015 = 1 : 9,84 0,085 = 1 : 11,75 0,105 = 1 : 9,52 3 0,0937 = 1 : 10,7 0,1093 = 1 : 9,15 0,098 = 1 : 10,15 0,112 = 1 : 8,95 4 0,1016 = 1 : 9,85 0,1133 = 1 :8,83 0,105 = 1 : 9,52 0,115 = 1 : 8,7 der op til et be- lastet, have et Mo- >*— mentnulpunkt dér, hvor den øvre Armering holder op, altsaa i Egenvægt G = 1/2g - {I — 2x), og Momentet over Lejet bliver der- for M = - (Gx 4- Mo- mentet midt i det belastede Fag bliver da 1I^ qp — M eller ll qP—1liM, eftersom det er et Mellemfag eller et Endefag; for Endefaget er det ikke det absolut største Moment, vi fin- der, men for Praksis er Til- nærmelsen tilstrækkelig god. 1 hosstaaende Tabel er det paagældende Moment beregnet for forskellige Værdier af x : l og q : g2). 288. Da Lejemomenterne er større end Midtermomenterne, vil disse altid kunne optages med den valgte Pladetykkelse, man har kun at bestemme det nødvendige Jærnindlæg, som er mindre end det over Lejet, og derpaa at finde en simpel Armeringsmaade. Ved at støde Jærnene over Lejet kan man f. Eks. faa samme Antal Jærn dér, som midt i Faget (Fig. 155 til- højre, Side 101). Ved at bøje 2/3 af de nedre Jærn op kan man over Lejet faa 4/? Gange saa mange Jærn som midt i Pladen. I' ’ 5 * T - 1 eller 2 i hvert Mellemrum eller 1 i hvert andet Mellemrum. ’ ’ Man kan ogsaa over Lejet indlægge korte Ekstrajærn, f. Eks. eller 1 i hvert andet Mellemrum. 4 a. Dobbelt armerede Plader. Almindelige Bemærkninger. 289. Ved at armere den trykkede Side af en Plade kan man formindske Betonens Spændinger, hvilket man undertiden benytter sig af, naar Konstruk- tionshøjden er saa kneben, at man ikke paa anden Maade kan overholde den tilladelige Betonspænding. Det trykkede Jærn faar en Spænding, der er n *) Denne Værdi kan ikke bruges, thi for q = g vil der i Afstanden x fra Lejet virke et posi- tivt Moment, og Momentet midt i Faget bliver lluqP- ’) Tabellen er taget fra Faber and Bonde: Reinforced Concrete Design S. 191. F