Jærnbeton i Teori og Praksis

154 Overhovedet er det vanskeligt at faa Jærnene jævnt fordelt baade over Lejerne og i Midtertværsnittet. 285. I den almindelige Husbygningspraksis maa man have en simpel og almengyldig Regel for Pladernes Armering, og her plejer man i Mellemfag, selv ved store bevægelige Belastninger, at bøje hvertandet af de nedre Jærn op i Pladens Overside i en Afstand fra Lejet, der er lig J/5 af Lysvidden (Fig. 155 i § 198). Naar Pladetykkelsen holdes konstant, kan der altsaa i Lejetværsnittet oplages el negativt Moment, der er halvt saa stort som det positive Moment, Pladen kan optage midt i Faget. I Henhold til Tabellen i § 278 skulde man da kunne regne M = ^/12q.^ midt i Faget og M = — i/24 q-1* over Lejerne, men man plejer at forøge Momenterne til 1/10q-l2 og hvilket svarer til, at man ved Bestemmelsen af det positive Moment kun har regnet med Halv- delen af det Indspændingsmoment, som Pladens Lejetværsnit faktisk kan optage. Bærer Pladen fra Mur til Mur uden at fortsætte sig gennem disse, bør den beregnes som simpelt understøttet, og det samme bør man som Regel gøre, naar Pladen blot er sammenstøbt med Bjælkerne uden at fortsætte sig ud over disse. For den yderste Plade i en kontinuerlig Pladerække kan Midtenno- mentet sættes til xl9q-l\ Et gennemregnet Eksempel findes i §210 og §319. 286. Dersom en kontinuerlig Række Plader ender med en overragende Pladeende, vil dennes Indflydelse paa de øvrige Plader være ret besværlig at bestemme, hvis man regner efter Kontinuitetsprincipct, og man nøjes som Regel med at beregne Momenterne i Nabopladen og bestemmer deraf den Længde x (Fig. 251), paa hvilken en øvre Armering er nødvendig. Er der kun 1 I dg, ei Opgaven statisk bestemt og derfor let at løse, men denne Løsning ei ikke paa den sikie Side, naar der er flere Fag, da det negative Moment over Leje 1, a il loiøge x. Man kommer nemmest over denne Vanskelighed ved al tænke sig Pladen overskaaret i x s Endepunkt og bestemme x saaledes, al den hvilende Last her holder den belastede overragende Ende i Ligevægt: I I I I 1 I l ' ! I ! 1 1 1 1 l 1 ! 1 11:11 il , , ,------ t <7æ-1/2æ = M0 eller: x=]2M0:g. (176) Fig. 251. Eksempel. Pladerne i Fig. 251 har en bevægelig Last af 500kg/ms, mens Slid- laget vejer 20 kg/m«. Spændvidden er 3m, og den overragende Ende er 1m lang. 10cm fra Kanten staar et Rækværk, der vejer 50kg/m. En foreløbig Gennemregning viser, at en Pladetykkelse af 11tm er tilstrækkelig. Egenvægten bliver da 264kg/ms all- saa faas for Faget 0 1: A/100 = 1/10«784-32 = 709kgm. Med Spændinger 50 og 1200 findes nødv. Wb = 70900 : 50 = 1416, nødv. Wj = 70900 : 1200 = 59. Af Tabel- len i §216 ses, at en llcm tyk Plade med 9 Rj. 10mm pr. ni er brugbar. For den overragende Ende findes: M100 = 50-0,9 4- 784• 1-0,5 = 437k«m, nødv. Wb = 43700:50 = 875, nødv. Wj = 43700 : 1200 = 36,4. Af Tabellen ses, at en 11cm tyk Plade med 6 Rj. 10mm pr. m er brugbar. Af (176) fin- des x = y2-437 : 284 Fig. 251,1. ==l,75m, og saa langt føres Jærnene ud (Fig. 251,1), Hvis Jærnene i den indre Plade bøjes op i Overensstemmelse med Fig. 155 (§ 198), kommer de op i Oversiden 54 cni fra