Jærnbeton i Teori og Praksis

153 som man i hvert enkelt Tilfælde skønner er passende, eller som man een Gang for alle har vedtaget (Fig. 155). 282. Indførelsen af den ekstra Sikkerhedskoefficient (§ 279) er muligvis slet ikke nødvendig. Formaalet ved Dimensionering er jo at tilvejebringe en konstant Sikkerhedsgrad overfor Brud, og det er sandsynligt, at denne Sikkerhedsgrad er ret uafhængig af, hvorledes vi fordeler Momenterne over Midtertværsnit og Lejetværsnit. Lad os se paa en Plade, der er fuldkommen indspændt i hægge Ender, og som er dimensioneret efter Momenterne Vsi Q12 Og __ i/i2 g/2 henholdsvis i Midten og ved Lejerne. Jærnels Flydegrænse vil da naas samtidig bægge Steder, og Bruddet vil samtidig indtræffe bægge Ste- der. Hvis vi i Stedet for havde dimensioneret Pladen efter 7io °g — 1ko (ll2> saa er Sikkerhedsgraden efter Elasticitetsteorien reduceret til 12 : 40 af den før- ste Plades, men Brudlasten er sandsynligvis ikke forringet, thi Flydningen ved Lejerne vil straks standse af sig selv, da Jærnet midt i Pladen ved den paa- gældende Last er langt fra Flydegrænsen. Pladen kan altsaa belastes yderligere, indtil dette Jærn flyder, og i denne Periode er Jævnspændingen ved Lejerne konstant og lig Flydegrænsen. Pladen forholder sig altsaa som en simpelt understøttet Bjælke, der i Enderne er paavirket af et Moment, hvis Størrelse netop svarer til Jærnindlægget, og i Brudøjeblikket faar man derfor baade Lejetværsnittets og Midtertværsnittets Jærn fuldt udnyttede. 283. Der er saaledes efter al Sandsynlighed rigelig Sikkerhed mod Brud, naar man dimensionerer efter Normerne. Derimod er Sikkerheden mod Revner i Oversiden reduceret i Forhold til den Sikkerhed, man vilde opnaa ved at følge Reglerne for kontinuerlige Bjælker. Metodens mangeaarige An- vendelse med et godt Resultat tyder dog pao, at Sikkerheden ei tilstrækkelig, hvilket heller ikke er uforstaaeligt Dels vil den allerugunstigste Lastfordeling sjældent forekomme, dels er den negative Momentkurve meget spids, saaledes at Momentets Størrelse aftager betydeligt fra Bjælkemidten til Bjælkens Side- flade, hvor den normale Pladetykkelse begynder. Endvidere forringes Leje- momentet ved, at Pladens Inertimoment ved Lejet er mindre end midt i Fa- get paa Grund af den forskellige Armering1). |3. Praktiske Fordele ved at regne med delvis Indspænding. 284. Prøver man at gennemføre en Beregning af Pladerne efter Reglerne for kontinuerlige Bjælker, fører det til upraktiske Resultater Man vil meget ofte finde, at Pladerne skal have en gennemgaaende Armering i Oversiden, og det er ikke nemt at hindre, at disse øvre Jærn bliver traadt ned under Støb- ningen. Dertil kommer, at de Jærn, der paakræves i Oversiden, ofle er saa faa (f. Eks. 1 eller 2 pr. m), at man maa forøge Antallet betydeligt for at faa en simpel og ensartet Inddeling uden alt for stor Afstand mellem Jærnene. *) Er Inertimomentet paa de midterste a/£ af Længden It og paa de yderste Femtedele I.,, bliver Lejemomentet for en indspændt Plade: W - — 1 q • Z1 • °’5 + °’104 (*’ : der for = 2/, giver M = - -Jn q • l2. 12 7 1 0,5 + 0,2 (/, : /2 - 1) ’ 1 3 8 13,9 Som Forsvar for, at man ved den gængse Beregningsinaade forøger M og formindsker M' \ Forhold til de teoretiske Værdier, kan man se anført, at i et Tilfælde som f. Eks. Fig. 223 vil Bjælken 2 bøje sig mere ned end 1 og 3, hvorved og M„__s bliver større, M., mindre, nien dette gælder kun i specielle Tilfælde og kun for den Del af Pladen, der ligger over Bjæl- kernes midterste Del, ikke for den Del af Pladen, der ligger nær Bjælkernes Ende. For den midterste Del af Pladen kan Momentforøgelsen f. Eks. andrage 10 —15°/0 (Faber and Boivie: Fein forced Concrete Design S. 195).