Jærnbeton i Teori og Praksis

152 c/-/2 Fig. 250. 12 1 T ~h 7’ 3 ’ l ' Is naar Bjælken er jævnt belastet, og naar I og Is betegner Bjælkens og Søjlens Inertimoment. Er Søjlen saa stiv, at den slet ikke deformerer sig (o-: Is = oo eller h = 0), findes = — i/12 q.p, saa at Bjælken forholder sig som fuldkommen indspændt; er Søjlen saa bøjelig, at den slet ingen Modstand gør mod Bjælkeendens Drejning (o: Is = O eller h = oo), findes Mi — O, saa at Bjælken forholder sig som simpelt understøttet. Hyppigst maa man imidlertid skønne Indspændingsgraden og derefter beregne det største positive Moment i Faget i Overensstemmelse med Fig. 249, og af Hensyn til, at Lejemomenterne kun er skønnede, plejer man da at ind- føre en ekstra Sikkerhedskoefficient af 1,5—2 ved Beregning af det positive Moment, idet man i Stedet for de skønnede Momenter indfører 2/3 eller Halv- delen af deres Værdi, medens Lejetværsnittene dimensioneres efter de fulde, skønnede Momenter. 280. I de danske Normer (1913) hedder det saaledes: Plader med Mellem- understøtninger kan enten beregnes som kontinuerlige, med den tilfældige Be- lastning i den farligste Stilling, eller som delvis indspændte (over hver Aab- ning for sig); naar i sidste Tilfælde de to Understøtningsmomenter regnes lig 3/1 og 3Å,, maa Momentet midt i Aabningen sættes lig det Moment, der vilde optræde i en simpel Bjælke, med Fradrag af højst x/4 Mt -j- i/4 M2. For og M2 maa skønsvis indføres en efter Indspændingsgraden afpasset Værdi, belig- gende mellem den, der svarer til fuld Indspænding, og Nul1). For Bjælker tillader Normerne det samme, forudsat Faglængderne ikke er meget forskellige3). Hvis Bjælkerne er støbte i eet med Søjler, og man ved Bjælkernes Bereg- ning har taget Hensyn til et fra Søjlernes Stivhed hidrørende Indspændings- moment, maa det paavises, at Søjlerne kan modstaa dette samme Moment. Naar Plader og Bjælker regnes delvis indspændte, er del tilladeligt at regne Spændvidden lig Afstanden mellem de nødvendige Lejefladers Midler; ofte regnes dog med de virkelige Lejeflader. 281. Naar der regnes med delvis Indspænding, bestemmes Lejetrykkene geino undei Forudsætning af simpel Understøtning3), og i det hele taget fører man ikke 1 eorien ud i dens Konsekvenser, beregner ikke Momentnulpunktets Beliggenhed i et ubelastet Nabofag, men fører det øvre Jærn saa langt ud, De schweiziske Normer (1909) og de østrigske (1911) siger, at de Indspændingsmomenter, som man skønner er til Stede ved en Plades eller Bjælkes 12nder, kun maa føres i Regning med 2/3 af deres Værdi ved Beregningen af Midtertværsnittet. Efter de tyske Bestemmelser (1915) skal for Plader største positive Moment i et Yderfag sættes til g-Z’.ll, i et Mellemfag til q-P: 14, mens Lejemomenterne skal bestemmes som om Pladen vai fuldkommen indspændt, altsaa -4— q • P ' 8 over 1. Mellemuiiderstøtninff o,f —q . P ; 12 over de øvrige. * ) Normerne undtager ogsaa Bjælker med kun to Fag, men der er næppe tilstrækkelig Grund til at give saadanne Bjælker en Særstilling. 3) I Hamburg er dette f. Eks. tilladt baade for Plader og Bjælker, naar blot Fagenes Antal er større end 2, og Spændvidderne ikke er meget forskellige. Endvidere er det tilladt for Plader af omtrent samme Spændvidde, naar den bevægelige Last ikke overskrider 1,5 Gange den hvilende enten at regne Momenterne ud efter Reglerne for kontinuerlige Bjælker, men med Totalbelastning 1 alle Fag eller at beregne Pladerne som fuldkommen indspændte, i hvilket Tilfælde det af de negative Momenter fremkaldte <rb ikke maa overskride 2/3 af den ellers tilladelige Spænding.