Jærnbeton i Teori og Praksis

151 kan dreje sig denne lille Vinkel, maa den altsaa beregnes som simpelt under- støttet. Disse Betragtninger viser, hvor varsom man skal være med at regne en statisk ubestemt Plade eller Bjælke indspændt, og der er Grund til at advare imod det, da der nelop paa Jærnbetonens Omraade ofte gøres en ganske util- ladelig Brug af delle Begreb. Man regner en Bros Tværbjælker indspændt i Hoveddragerne, skønt disse selvfølgelig godt kan dreje sig lidt, og man regner en Drager, der baade hviler paa Jærnbetonsøjler og paa Mur, indspændt uden at betænke, at Muren som Regel sætter sig mere end Søjlen og overhovedet ikke er i Stand til at præstere det koncentrerede Moment, der her er Tale om. 277. Gaar vi over til at betragte en kontinuerlig Række Plader, der er sammenstøbt med Bjælkerne, saa er ogsaa Forholdene der afvigende fra de Forudsætninger, under hvilke Formlerne for kontinuerlige Bjælker er udledede, idet den fri Drejning af Pladerne over Lejerne er hindret i mer eller mindre høj Grad af Bjælkerne. I Nærheden af en indmuret Bjælkeende vil Pladerne være i høj Grad indspændte, fordi Bjælkeenden ikke kan dreje sig; i Nær- heden af Bjælkemidlen nærmer Forholdene sig mere til de for kontinuerlige Bjælker forudsatte, navnlig naar Bjælken er lang og spinkel, altsaa let drejelig1). Endelig virker der utvivlsomt i alle Jærnbetonplader et meget betydeligt Horizontaltryk, som vi slet ikke regner med. 278. Sammenfatter vi ovenstaaende Betragtninger, bliver Resultatet, at de simple Forudsætninger, der ligger til Grund for Formlerne, kun sjældent er opfyldte i Praksis. Som Regel staar man overfor en Mellemting mellem fuld- kommen Indspænding og simpel Understøtning, og man betegner Tilstanden som en delvis Indspænding og definerer Indspændingsgraden som Forholdet mellem det virkelige Indspændingsmoment og det teoretiske Indspændings- moment, som vilde optræde, hvis Pladen var fuldkommen indspændt; er det virkelige Moment halvt saa slort som det teoretiske, er Indspændingsgraden Er Lejeniomenterne og M2 med Middelværdien M = 1/2 4" kaldes det positive Moment midt i Faget (der gerne nøjagtig nok kan betragtes soin Maksimalmomentet) for Af, har man (se Fig. 249): M + M' = l/8q-l2, (175) Fig. 249. saafremt Pladen er jævnt belastet, og der intet Horizontaltryk er. Vi faar altsaa følgende sammen- hørende Værdier: M 1 1 1 1 '1 1 q • /2 “ 8 9 10 12 16 24 M' 1 1 1 1 1 ql2 = 0 72 4Ö 24 16 12 279. Undertiden kan man direkte beregne Indspændingsgraden. For en tohængslct Ramme som Fig. 250 bliver Hjørnemomentet: ’) Af Betydning for Bedømmelsen af den Sikkerhedsgrad, man opnaar ved at dimensionere efter Teorien for kontinuerlige Bjælker, er følgende. Hvis Arnicringen nøjagtig er afpasset efter Momentkurven saaledes at den øvre Armering over Mellemunderstøtningerne kun strækker sig fra Momentnulnunkt til Momentnulpunkt, vil en Forøgelse af den bevægelige Last udover den forudsatte, f. Eks. ved en Prøvebelastning af et enkelt Fag, fremkalde Revner i Oversiden af de ubelastede Naboplader, og Kontinuiteten er dermed ophævet. Som jeg har gjort opmærksom paa i Ing. 1912, S. 486, vilde den sikreste Fiemgangsmaade derfor være at tre- eller firedoble den bevægelige Last og de tilladelige Spændinger og iøvrigt dimensionere Bjælken paa sædvanlig Maade, hvilket i de allerfleste Tilfælde vil føre til en gennemgaaende øvre Armering og væsentlig dyrere Konstruktioner end de, der nu bruges.