Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
c. Spændingsbestemmelse med Hensyntagen til Betonens
Trækspændinger.
292. Naar Stadium I (§ 222) lægges til Grund, findes :
1lib'a,+n-fh-^-n'fc-hc M-x______
= —---------4"------, =;---------------------------------(184—85)
b ■ a-\-n (f+f) \/ab- [x34-(a—x)8] + n • f ■ (/i—x)24-n fc. (x—hc)
h — x . x — hc t a-— x
= aj=n'—^—cb^ ab-—^--ub- (186-88)
d. Dimensionering uden Hensyntagen til Betonens Trækspændinger.
293. Dobbelt Armering bruges som Regel kun, naar det ikke kan undgaas,
altsaa naar Konstruktionshøjden er givet. Man kan da paa. Forhaand skønne
Nyttehøjden 7?, og beregne Størrelsen af det Moment, som en Plade uden
Trykarmering kan optage, naar Spændingerne er de tilladelige, nemlig (134):
M' = sb-Wb = Sb'/i-b-h2, (189)
hvor /i bestemmes af Tabellen Side 111, idet man kender y — Sj: sb. Er det
givne Moment M, bliver der et Restinoment tilbage:
= M — M',
der skal optages af det trykkede Jærn fc i Forbindelse med en Forøgelse
af det strakte Jærn. Det er nu mest økonomisk at bestemme disse to Jærn-
indlæg saaledes, at den neutrale Akse beholder sin Plads, thi kun i det Til-
fælde bliver baade Jærnet og Betonen fuldt udnyttede. Betingelserne herfor er-
Og: f‘-aj-(h-hc) = M-M’ eller: f= ~~ (190) (191)
• (/i — h )
li kan skønnes ligesaavel som h, og da
1 h 1
aCj = n • øb •
x — hc
x
(192)
hvor ß tages af Tabellen, har man tilstrækkeligt til at bestemme fc og Jf.
Med n = 15, s, = 50,
M’= 8,38.5-h2,
Med n = 15, = 40,
M'= 6,56 -bh',
Sj = 1200 bliver Formlerne (189)—(192):
uc = 750 • f 1-h~-V /* = — ~ M —
\ 0,385 h j fft. — ftc')
s = 1000
oe = 600 •
faas:
1 0,375h
z//= J '
1200 '
z1f= J ’
1000 ’
Hvis det trykkede Jærnareal udgør over 1 % of Betonarealet, tør man ikke
regne at faa fuld Nytte af det. Udgør det <p °/0 af det totale Betonareal (b-a),
foreskriver de danske Normer (1913), at man for y >> 1 kun maa regne
1 + Vs (5P — 1) % nyttig *).
Som Eksempel paa Brugen af Formlerne ovenfor antages, at en 35 cm høj
og 100cm bred Plade skal optage Momentet 10 000kgm, uden at Spændingerne
overskrider 40 og 1000. Det strakte Jærn skønnes at komme 28cm og det
trykkede 2 cm fra Betonens Yderflader, altsaa A = 32,2, hc = 2 cm. Man har da:
M' = 6,56 • 100-32,22 = 680 000,
o} = 600-11 —
2
0,375-32,2
= 500,
*) I T. F. T., A. f. J. 1916, S. 12 har Ing. Møllmann offentliggjort en Dimensioneringstabel,
beregnet under Forudsætningen hc = 0,1 h.