Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
158 c. Spændingsbestemmelse med Hensyntagen til Betonens Trækspændinger. 292. Naar Stadium I (§ 222) lægges til Grund, findes : 1lib'a,+n-fh-^-n'fc-hc M-x______ = —---------4"------, =;---------------------------------(184—85) b ■ a-\-n (f+f) \/ab- [x34-(a—x)8] + n • f ■ (/i—x)24-n fc. (x—hc) h — x . x — hc t a-— x = aj=n'—^—cb^ ab-—^--ub- (186-88) d. Dimensionering uden Hensyntagen til Betonens Trækspændinger. 293. Dobbelt Armering bruges som Regel kun, naar det ikke kan undgaas, altsaa naar Konstruktionshøjden er givet. Man kan da paa. Forhaand skønne Nyttehøjden 7?, og beregne Størrelsen af det Moment, som en Plade uden Trykarmering kan optage, naar Spændingerne er de tilladelige, nemlig (134): M' = sb-Wb = Sb'/i-b-h2, (189) hvor /i bestemmes af Tabellen Side 111, idet man kender y — Sj: sb. Er det givne Moment M, bliver der et Restinoment tilbage: = M — M', der skal optages af det trykkede Jærn fc i Forbindelse med en Forøgelse af det strakte Jærn. Det er nu mest økonomisk at bestemme disse to Jærn- indlæg saaledes, at den neutrale Akse beholder sin Plads, thi kun i det Til- fælde bliver baade Jærnet og Betonen fuldt udnyttede. Betingelserne herfor er- Og: f‘-aj-(h-hc) = M-M’ eller: f= ~~ (190) (191) • (/i — h ) li kan skønnes ligesaavel som h, og da 1 h 1 aCj = n • øb • x — hc x (192) hvor ß tages af Tabellen, har man tilstrækkeligt til at bestemme fc og Jf. Med n = 15, s, = 50, M’= 8,38.5-h2, Med n = 15, = 40, M'= 6,56 -bh', Sj = 1200 bliver Formlerne (189)—(192): uc = 750 • f 1-h~-V /* = — ~ M — \ 0,385 h j fft. — ftc') s = 1000 oe = 600 • faas: 1 0,375h z//= J ' 1200 ' z1f= J ’ 1000 ’ Hvis det trykkede Jærnareal udgør over 1 % of Betonarealet, tør man ikke regne at faa fuld Nytte af det. Udgør det <p °/0 af det totale Betonareal (b-a), foreskriver de danske Normer (1913), at man for y >> 1 kun maa regne 1 + Vs (5P — 1) % nyttig *). Som Eksempel paa Brugen af Formlerne ovenfor antages, at en 35 cm høj og 100cm bred Plade skal optage Momentet 10 000kgm, uden at Spændingerne overskrider 40 og 1000. Det strakte Jærn skønnes at komme 28cm og det trykkede 2 cm fra Betonens Yderflader, altsaa A = 32,2, hc = 2 cm. Man har da: M' = 6,56 • 100-32,22 = 680 000, o} = 600-11 — 2 0,375-32,2 = 500, *) I T. F. T., A. f. J. 1916, S. 12 har Ing. Møllmann offentliggjort en Dimensioneringstabel, beregnet under Forudsætningen hc = 0,1 h.