Jærnbeton i Teori og Praksis

159 1 000 000 — 680 000 ___ „ -50Ö7(32j=2r“ = 21’2^7Rj-20 500-21,2 1000 = 10,6. Da /C<1% af Tværsnittet, er det rigtig, at hele fc er regnet nyttig. 0 75 f = • 100• 32,2 = 24,15 cm2, f = /' + = 34,75 cm2 8 Rj. 24 mm. Det samlede Jærnindlæg bliver altsaa /’+/’"= 55,95 cm2, medens man uden Trykarmering maatte have haft et langt større Jærnareal (§ 211). 294. Formlerne ovenfor kan omskrives, saa at ikke Momenterne, men Modstandsmomen- terne indgaar i dem. Ved i (191) og (190) at indføre: AM = M — M' = s.-(W. - W' ) = s. ■ AW. b \ b bj b b s.-AW. A W. x fc b b b sj -hC) -sj r • ~hC) Fig. 256. 5. Plader armerede med Profiljærn, 295. En Konstruktion som Fig. 256 kunde man tænke sig beregnet som en dobbelt armeret Plade, men det vilde ikke være forsvarligt, da man ikke kan gøre Regning paa en Samvirken af de spredt liggende store Profiljærn og Betonen. Dels er Tryk- kræfterne i Jærnet meget store i Forhold til Adhæ- sionsfladen, dels vil Betonen sætte sig, saa der bli- ver tomt under Flangen, og endelig skiller Jærnene Betonen i Strimler, der kan svinde hver for sig og trække sig løs fra Jærnene. Paa den anden Side er Betonen heller ikke virkningsløs, noget Tryk overføres utvivlsomt til den, og navnlig vil den hindre Jærnets øvre Flange i at bøje sig ud ved Flydegrænsen. Man tager undertiden Hensyn til disse Forhold ved at dimensionere Profiljærnene som fritliggende og forøge den tilladelige Spæn- ding med 10%. De danske Statsbaner har udført en Del Jærnbanebroer efter dette Princip med valsede Bjælker i 0,8—1 m Afstand og Betonkapper (1 : 2*/^ : 4) med hvælvet Underside. For at Broen ikke skal ryste i Stykker i Tidens Løb forbindes Bjælkekroppene foroven og forneden med Tværbolte, af hvilke de nedre mindst maa være saa stærke, at de kan optage Horizontaltrykket fra Hvæl- vingerne. En saadan Bro er nem at udføre under en i Drift værende Bane, idet den midlertidige Stilladsbro bygges saaledes, at Bjælkerne kan oplægges, og Betonen støbes ud fra oven. Kon- struktionen er imidlertid kostbar, navnlig ved store Spændvidder, og det er derfor uøkonomisk at bruge den, hvor de nævnte Forhold ikke er tilstede. Se Ing. R. Hiort-Lorenzens Artikler i Ing. 1908, S. 2; 1909, S. 142; 1910, S. 209; 1911, S. 403; 1915, S. 361; 1917, S. 225 og Ing. X. M. Poulsens i T. F. T. A. f. J. 1912, S. 30. Fig. 257. 6. Plader belastede med Enkeltkræfter. 296. Plader, der bærer Enkellkræfler, maa undersøges baade for Gennem- lokning og Bøjning. Ved Undersøgelsen for Gennemlokning kan man gaa ud fra, at Trykket forplanter sig ned under en Vinkel af 45° fra Grænserne for det belastede Areal (Fig. 257). Er dette ikke rektangulært, erstattes det med det om- skrevne Rektangel; er Enkeltkraften et Hjultryk, reg- nes det belastede Areal lig 10 X 10 cm2 eller 10cm X Fælg- bredden. Slidlagels fordelende Virkning falder naturligvis bort, hvis Kraften