Jærnbeton i Teori og Praksis

160 virker direkte paa Pladen. Pyramiden skærer Pladens Underside i et Rekt- angel, og af de til dette svarende 4 lodrette Snit skal Forskydningen kunne optages ganske som ved Søjlefødder (Fig. 80, S. 56). Forskydningsberegningen vil blive omtalt i § 354—62 og 427. Ved Undersøgelsen for Bøjning erstatter man ligeledes Enkeltkraften med en over det nysnævnte Rektangel jævnt for- delt Last og forudsætter, at det bøjende Moment fordeler sig jævnt over en Pladebredde,, der er lig Bredden af Rektangelet forøget med Vg/ til hver Side, hvor l er Pladens Spændvidde (Pladen forudsættes bærende i een Retning, om krydsarmerede Plader se § 303). Den saaledes bestemte nyttige Pladebredde maa selvfølgelig ikke overstige Pladens virkelige Bredde eller Afstanden mellem to samtidigt virkende Hjultryk. Endvidere er det en Forudsætning, at For- delingsjærnene i den paagældende Strimmel mindst udgør 20 % af Længde- arm eringen x). 7. Krydsarmerede Plader. a. Kvadratiske Plader. 297. En kvadratisk Plade som Fig. 258, der er simpelt understøttet langs alle 4 Sider, og som er belastet med Pkß jævnt fordelt, maa langs hver af de 4 Sider modtage Reaktionen X/4P, der fordeler sig symmetrisk om Sidens Midtpunkt. Om Reaktionens Fordeling langs en Sidehalvdel vides derimod intet. Under disse Forhold kan man ikke bestemme Pladens bøjende Momenter i vilkaarlige Snit, men kun i Diagonalsnittene, thi kun disses Momenter er uafhængige af Reaktionernes Fordeling. Denne Fremgangsmaade er første Gang ved Dimensionering af Støbejærnsdæksler lil Gliderkasser o. lign. Da Reaktionernes Resultanter angriber midt i Siderne, og Lastens Resultant i Trekantens Tyngdepunkt, bliver Momentet i Diagonalsnittet: ap = y2 p-(V41) -1/6 /)) - y3 p- y12 d = v24 p-d. Hertil er Beregningen korrekt, men man kender ikke Momentets Fordeling langs Diagonalen. I Praksis regner man med en jævn Fordeling og sætter pr. løb. ni: ^100 = 1/24^kgm- (W Langs den anden Diagonal har Momentet naturligvis samme Størrelse. I Overensstemmelse med denne Beregning kan Pladen armeres i Diagonalernes Retning og lige stærkt i hægge Retninger, idet alt Jævnet tænkes koncentreret i de lo Jærnlags fælles Tyngdepunktsplan 3). I Praksis plejer man imidlertid at armere parallelt med Siderne, og Træk- kraften i Jærnet maa derfor opløses efter disse to Retninger. Til at erstatte et Diagonaljærn med Areal f kræves der (Fig. 259) lo Sidejærn, hvert med anvendt af Bach2) *) De schweiziske Normer (1909) regner den virksomme Bærebredde lig med Lastens Bredde plus 2/3 af Spændvidden plus ll/2 Gange Slidlagets Tykkelse, forudsat at der er Fordelingsjærn tilstede. De schweiziske Statsbaner regner (1915) som ovenfor, men gaar ud fra det Rektangel, Pyramiden afskærer paa Pladens Overside, og forlanger 30 °/0 Fordelingsjærn; for Sveller i Ballast tegnes Pyramiden fra Svellens Underside og fra et Kvadrat med Sidelinie lig Svellebredden. Hvis Pladen er opløst i T-formede Bjælker (§ 312), bruges de samme Regler blot med J/]0 l i Stedet for llnl, og der forlanges Fordelingsriljber for mindst hver l/3l, og Afstanden mellem Pladens Fordelingsjærn maa ikke overstige 20 CiA 2) Se f. Eks. Elasticität und Festigkeit, 4. Oplag, S. 594. 3) Man kunde ogsaa beregne hvert Jærnlag for sig under Hensyntagen til den torskellige Højde- beliggenhed, hvorved det øverste Jærnlag bliver stærkere end det nederste, men Forsøg har vist, at dette fører til svagere Plader, hvilket ogsaa er umiddelbart indlysende (Ing. 1916, S. 543).