Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
Areal /*: |2. H vis Afstanden mellem Diagonaljærnene maalt
i Diagonalsnittet er a, bliver Afstanden mellem de nye
Jærn, maalt i et Snit parallelt med Siderne a : (2. Jærn-
/■’ f
arealet pr. løb. m ai Siden bliver saaledes —-100 = 100
a: V‘2 «
eller det samme som pr. løb. m af Diagonalen. Det Jærn-
indlæg pr. løb. in, som findes af Formel (193), kan alt-
saa efter Behag lægges parallelt med Diagonalerne eller
parallelt med Siderne1). Paa denne Maade bliver Dia-
gonalsnittet stærkt nok, saafremt vor Forudsætning, at Momentet er jævnt for-
delt, er rigtig.
298. Paa Forhaand ved vi imidlertid ikke, om Diagonalsnittet er værst
paavirket. Momentet i de to med Siderne parallele Midtersnit kunde godt
være større, men i Henhold til, hvad ovenfor er sagt, kan dette Moment kun
bestemmes paa Grundlag af visse, vilkaarlige Forudsætninger med Hensyn til
Reaktionernes Fordeling.
Forudsættes Reaktionen jævnt fordelt langs Siderne, findes Momentet i et
af de to Midtersnit at være 1/lc PL eller pr. løb. in: M’00 = x/16 P. Dette Resul-
tat er ret selvfølgeligt, thi naar Reaktionen er jævnt fordelt, er Forholdene,
som om to af hinanden uafhængige Plader, hver armeret i sin Retning, bar
Halvdelen af Lasten hver, og i hver af de to Pladers Midlersnit virker da
Momentet: M — Vs'1/? ‘PL -■ Vie -PL. Det er imidlertid indlysende, at to slige
Plader ikke kan virke uafhængig af hinanden; de yderste Længdestrimler af
den ene Plade kan ikke bøje sig ned som forudsat, men bæres oppe af den
anden Plades Midterstrimler. Lasten paa de førstnævnte Strimler bliver derfor
ikke overført til Lejet ved disses Ender, men hovedsagelig ved Enderne af den
anden Plades Midterstrimler; Reaktionerne rykker fra Hjørnerne hen mod Mid-
terne, hvilket bekræftes ved foretagne Forsøg. Pladen krummer sig efter en
Kugleflade eller anden Omdrejningsflade, og Hjørnerne hæver sig i Vejret, uden
at berøre Lejet.
299. For at komme de virkelige Forhold nærmere vil vi forudsætte Reak-
tionen fordelt som Fig. 260 viser. Momentet i Midter-
snittet bliver da:
A/'- = i/4 P. i/2 L + P-*/2 P- Vi L = P‘L
og pr. løb. m: W'oo = V24 -Pkgm, (194)
altsaa samme Moment som langs Diagonalen; Diagonal-
momentet er jo nemlig, som tidligere fremhævet, uafhæn-
gig af Reaktionernes Fordeling langs en Sidehalvdel.
Hvis Reaktionen fordeler sig, som vist paa Fig. 260,
eller i endnu højere Grad koncentrerer sig om Midtpunk-
terne, bliver Diagonalsnittet del farligst paavirkede. Hvis
Reaktionen derimod fordeler sig jævnere, bliver Midtersnittene farligere paa-
virkede 2).
Fig. 261 og 262 viser en Plades Overside og Underside i Brudøjeblikket. Af
Revnernes Forløb i Undersiden ses tydeligt, at Trækspændingerne ved Enderne
*) Forsøg af Bach og Graf har vist, at Armering parallelt med Siderne giver lidt stærkere
Plader end Diagonalarmering (Ing. 1916, S. 541).
s) Ved Udledelsen af Formel (194) er der kun gjort Brug af, at Resultanten af Reaktionen
langs en Sidehalvdel virker i Afstanden 1 n L fra Sidens Midtpunkt. Man kommer derfor til
samme Resultat ved at regne Reaktionen jævnt fordelt over de midterste */g af Siden eller ved
at regne med en parabolsk Reaktionskurve strækkende sig over 8 9 af Siden.
11