Jærnbeton i Teori og Praksis

162 £ = Q0000ko tff. ^-‘'OOOOAg Fig. 261. XV'^ Fig. 262. af Diagonalsnittet vir- ker vinkelret paa dette, og Revnernes jævne Fordeling ty- der paa, at Momentet faktisk er jævnt for- delt over Diagonal- snittet. Det viste sig ogsaa, at Brudlasten var i meget nær Overensstemmelse med Formel 1931). Som Følge af Jær- nets Flyden i Diago- nalsnittene knuses Betonen i Oversiden som Fig. 261 viser; omkring Pladens Midte, hvor Trykket virker fra alle Sider, er Betonen ikke knust2). Er Pladen overarmeret, knuses Betonen uden atJærnet overskrider Flyde- grænsen, men ogsaa i dette Tilfælde er Overensstemmelsen med Formel (193) tilstrækkelig god. Det fremgaar al disse Forsøg, at Midtertværsnittene ikke er stærkere paa- virket end Diagonaltværsnittene, og man er følgelig paa den sikre Side ved at forudsætte en Reaktionsfordeling efter Fig. 260 og altsaa regne Midtermomen- tet lig med Diagonalmomentet. 300. Dimensioneringseksempel. Pladen er 51,1 i Kvadrat, bevægelig Last: 200kg/mS, Slidlag: 20kg/ma, Egenvægten skønnes til 0,1-2400 = 240kg/ms, ialt 460k«/m2. Total Last: 460• 52 = 11500kg. M100 = i/24-11500 = 480 k*m. Er de til- ladelige Spændinger 50og 1200, findes: /? = 0,345-V48() = 7,55cm, f100 = 0,277 /480 = 6,06cm2. Bruges 10mm Rundjærn, bliver den totale Højde 7,55 + 1 + 1 = 9,55 ~10cn’; den skønnede Egenvægt er altsaa rigtig. Da Nyttehøjden er forøget fra 7,55 til 8, kan fl00 reduceres til 6,06-7,55 : 8 = 5,74. Vi lægger da 8 Rj. l()mm pr. m i hægge Retninger og gør Pladen 10cm tyk. Jærndiameteren er valgt i Overensstemmelse med § 373. Angaaende Forskydningsspændingen se § 357. 301. Er Pladen paa alle 4 Sider i kontinuerlig Forbindelse med Nabo- plader, og er Lasten jævnt fordelt (Vandbeholdere), kan Momentet regnes til 1<36 naar 2/3 af Stængerne bøjes op i Oversiden over Bjælkerne (Fig. 155, S. 101). I Husbygningen, hvor Lasten er bevægelig, regnes gerne med V82P, °£> man bøjer da kun hvertandet Jærn op. Mangler een eller flere af Nabopladerne, kan man interpolere sig til Momentet mellem de to Værdier l/2i P og VsaP3). 1) For 12 cm tykke Plader, 2 m i Sidelinie, var Overensstemmelsen fuldkommen, mens Scm tykke Plader bar en Del mere end de skulde. Dette skyldes formentlig, at de tynde Plader krummer sig stærkere end de tykke. Diagonalsnittet, som forudsættes at være et Rektangel, omformes til en Cirkelringsektor, hvorved Modstandsmomentet bliver større. 2) Forsøgene viste ogsaa, at det var fordelagtigt at lægge Jærnene noget tættere midt i Pladen end ved Siderne. Dette gælder dog formentlig kun, naar Pladen er simpelt understøttet, og da Virkningen ikke er særlig stor, er der næppe Grund til at gaa bort fra den jævne For- deling af Jævnet (//iq. 1916, S. 542). 3) Ved Bach og Grafs Forsøg viste det sig, at naar der var Kontinuitet langs een Side, ændredes Momentkoefficienten fra 1:24 til 1:29 (hig. 1916, S. 551). Efter Pariserudstillingen Aar 1900 blev der gjort Belastningsforsøg med to Plader, 4 og B, der da formentlig var over 1 Aar gamle (B. u. E. 1903, S. 17'. De var paa alle Sider støbt i eet med Bjælker og med Naboplader, kun paa den ene Side af Plade 4 var der ingen Naboplade. Jærnene var ikke bøjet op ved Lejerne. Plade A var blevet afskallet for tidligt og havde sat sig, Overfladen maatte derfor hugges op og støbes højere, hvilket dog næppe har nedsat Styrken, da Jærnprocenten (i een Retning) kun var ca. 0,68. Pladen var 18 cm tyk og armeret med 6 Rj. 15 mm pr. m i bægge Retninger; dens fri Areal var 6,6 x 6,S"'2. Plade B var 14cm tyk og armeret med 5 Rj. 15 "'m pr. m