Jærnbeton i Teori og Praksis

163 302. Den samme Formel, Af100 = i * * 1 * * */24 til 1/36P, vil man i Reglen kunne hjælpe sig med, naar Pladen har Form af en ligesidet Trekant eller anden regulær Polygon, en Cirkel, et Rektangel, der kun afviger lidt fra Kvadratet o. s. v., overhovedet, naar der kun er ringe Forskel paa Dimensionerne i de to Retninger. Er der et mindre Hul i Pladen, kan man tage Hensyn til det ved at for- dele det totale Moment over den resterende Pladebredde og ved at indlægge korte, diagonale Jærn i Hullets Hjørner. 303. Hvis Pladen er kvadratisk og paavirket af en Enkeltkraft i Midten, findes ad samme Vej som tidligere, at Momentet i Diagonalsniltet bliver: llip^1lipf ~lli3'PD og altsaa: M100 = P**". (195) Denne Formels Rigtighed er kun i ringe Grad prøvet ved Forsøg, og ind- til videre maa del derfor anbefales at regne: ^ioo = (196) Endvidere maa det anbefales at flytte nogle af de ydre Jærn i Pladen ind under Enkeltkraften og at lægge nogle Fordelingsjærn under denne i Pladens Overside. Desuden skal Faren for Gennemlokning undersøges (§ 296). Har det belastede Areal en betydelig Udstrækning, kan man interpolere sig til Momentet mellem de to Værdier 1/(i-P og 1/2fp- b. Rektangulære Plader. 304. For en rektangulær Plade (Fig. 263) kender man endnu mindre til Reaktionernes Fordeling end fol- en kvadratisk, idet man ikke ved, hvor stor en Del af Lasten der overføres til de korte Sider, og hvor stor en Del til de lange Sider 2). For at finde Momenterne i Snit parallele med Siderne vil vi forudsætte, at Reaktionen langs en Side er proportional med Sidens Længde, al altsaa P modtager Trykket -L og Siden B P -B. Endvidere vil vi forudsætte, - -f- • >) Siden L Trykket at disse Tryk fordeler sig over Siden som vist i Fig. 263; Højden i Trekanterne bliver da ens. Momentet i Snittet I bliver: Fig. 263. i hægge Retninger; dens fri Areal var 5,85 x 7,05 m’. Ved Forsøget har 4 (inclusive Egenvægt): 129400 kg og B: 125000 kg. Ved disse Belastninger begyndte de Søjler, der bar Konstruktionen, at bøje sig, saa Forsøget maatte afbrydes, men Pladerne var da allerede saa ødelagte, at de næppe kunde have baaret væsentlig mere. For Plade ,4 findes Wj = 144, og regnes Jærnets Flyde- grænse at ligge ved 2800 at, kan den i Brudøjeblikket optage Momentet’: M = 144 • 28 = 4030 kgm. Sættes dette Moment lig 129400: c, findes c = 32,2. For Plade B var Wj = 88,8, hvoraf paa samme Maade findes: c = 50,4. *) Bach og Graf fandt MI00 = P:6,3 og P:6,4 henholdsvis for en 12 cm og en 8 cm tyk Plade, der belastedes paa en Flade, der var 12 cm i Kvadrat. Brudlasten var i de to Tilfælde 11000 og 6000 saa Forskydningsspændingerne var meget store og medførte til Slut en regulær Gennem- lokning af Enkeltkraften. Disse Forhold har muligvis fremskyndet Bruddet (D A f E Heft 30 S. 204). ” l) Da Resultanten af Reaktion langs en Side maa angribe i dennes Midtpunkt, kan vi paa samme Maade som for den kvadratiske Plade beregne Diagonalmomentet. Eftersom Højden i en af de to Trekanter, hvori en Diagonal deler Pladen, er B L : | B2 -f- L2, bliver Diagonalmo- mentet ’/g • P • (’/, — */,) • B • L : ] B2 + L2 = 1 1S • P • B • L : | B2 -f- L2. Fordeles det jævnt over Diago- nalen, og sættes P == p ■ B • L, faas: •'C = l/i2 • P • # •• (^2 + £*) og = */12 . p • B2 • L2: (B! + £,»). (197) (198) Divideres med L2 og sættes L = oo, findes = 1/ls • p • B2, og da Maksimalmomentet i en saadan Plade er ’/R ■ p B2, er det paa Forhaand givet, at Formel (198) kun kan bruges som Dimensioneringsformel, saafremt Forholdet L : B ikke er altfor stort. 11*