Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Har man dimensioneret paa Grundlag af de tilladelige Spændinger og fundet
den nævnte Betingelse tilfredsstillet, kan man godt bagefter forøge Højden og
formindske Jærnarealel proportionalt, thi det nye Tværsnit vil faa en mindre
Betonspænding end del gamle, uanset at den neutrale Akse er rykket læn-
gere ned.
330. Har man dimensioneret paa Grundlag af de tilladelige Spændinger
og fundet x større end 5|4 c, er det nødvendigt al forøge Højden. Delte kan
gøres skønsmæssigt (under samtidig Formindskelse af Jærnarealel), idet man
saa bagefter undersøger Spændingerne, men man kan ogsaa dimensionere direkte.
Er Konstruktionshøjden kneben, kan man bruge Tabellerne i § 338 og
eventuelt bagefter proportionere sig til en større Højde.
Er Konstruktionshøjden rigelig, volder Dimensioneringen ingen Vanske-
lighed. Det gælder da blot om at faa .Jævnspændingen saa nær op til Sj som
muligt, medens det er af ringe økonomisk Betydning, om Betonspændingen
bliver lidt højere eller lidt lavere end den Værdi (f. Eks. 72 sb), man tilsigter.
Man gaar da frem paa følgende Maade (Fig. 287): Givet er Momentet Mkgcl”,
Nyttebreden bcm og Pladetykkelsen ccm. Det trykkede Areal bliver b-cc"'2.
Trykspændingen midt i Pladen sættes til 1/2 sb. Randspændingen kan da aldrig
overstige sb, saalænge den neutrale Akse falder nedenfor Pladen. Under disse
Forhold bliver Ligevægtsbetingelserne:
Fig. 287.
sikre Side at regne det liggende
7, r , i, M M
l = C = h-c-^sb og m = - =
Af den første Ligning findes det nødven-
dige Jærn indlæg:
(206)
af den sidste Ligning kan den nødvendige
Nyttehøjde bestemmes, saafremt Trykcen-
trets Beliggenhed er kendt. Det er paa den
midt i Pladen, altsaa:
M
, , c
n — m + — — . t o
2 b-C‘ll2sb 2
(207)
De fundne Værdier af h og f stemmer desto bedre overens giver des nøj-
agtigere dj = Sj, jo mindre c er i Forhold til h. De er dog altid paa den sikre
Side, saalænge x > c.
Ønskes en ringere Højde end den af (207) fundne, maa man i Stedel for
x[2sb indføre en større Værdi for Middeltrykket, desto større jo tyndere Pladen
er, og bagefter maa man da undersøge, om Kantspændingen ab er blevet for
stor. Spændingerne findes af (210)—(214) eller, hvis man blol vil sikre sig, at
de ikke er for store, af (216) og (217) eller (218).
331. Er Tværsnittets Højde givet, og ved man, at den er tilstrækkelig,
stor til at optage Momentet, uden al sb overskrides, kan Jærnarealet bestem-
mes af:
f =
Denne Fremgangsinaade er altid
mindre end (h—'/2c), og Fejlen,
blive større end h — 1j3c, saalænge den neutrale Akse ligger under Pladen.
M
(208)
paa den sikre Side, da ni ikke kan blive
der
s. er kun ri
da m ikke kan