Jærnbeton i Teori og Praksis

183 s/> = 60 at( sj = 1 200 at 50 at, S. = 1200 at sb = 40 at, s;. = 1000 at c m f M C m f M c m f M h h B-c B-c2 h h Bc B -c2 h Tf B-c B-c2 0,090 0,957 4,48 571 0,090 0,956 3,68 46$) 0,090 0,957 3,52 374 0,085 0,959 4,51 611 0,085 0,959 0,961 3,71 501 0,085 0,960 3,55 40(1 0,080 0,961 4,53 654 0,080 3,73 537 0,080 0,96*2 3,57 430 0,075 0,9(54 4,56 704 0,075 0,964 0,966 3,76 579 0,075 0,964 3,60 462 0,070 0,966 4,59 4,62 759 0,070 3,79 627 0,070 0,966 3,63 500 0,065 0,969 8*27 0,065 0,969 3,82 682 0,065 0,969 3,65 545 0,0(>ü 0,971 4,65 904 0,060 0,971 3,84 746 0,060 0,971 3,68 596 0,055 0,974 4,68 994 0,055 0,050 0,974 3,87 822 0,055 0,974 3,71 656 0,050 0,976 4,71 1102 0,97(5 0,978 3,90 91.3 0,050 0,976 3,73 730 0,045 0,978 4,74 1233 0,045 3,92 1020 0,045 0,978 3,76 817 0,040 0,980 4,77 1400 0,040 0,980 3,95 1161 0,040 0,980 3,79 928 0,035 9,983 4,80 1618 0,035 0,983 3,98 1340 0,035 0,983 .3,81 1072 0,030 0,985 4,83 1900 0,030 0,985 4,00 1577 0,030 0,985 3,84 1260 0,025 0,988 0,990 4,85 2300 0,025 0,988 4,03 1910 0,025 0,988 3,87 1528 0,020 4,88 2900 0,020 0,990 4,06 2404 0,020 0,990 3,89 1927 0,015 0,993 4,91 3910 0,015 0,993 4,09 3235 0,015 0,993 3,92 2600 0,010 0,995 4,94 5890 0,010 0,995 4,11 4950 0,010 0,995 3,95 3925 0,005 0,998 4,97 11910 0,005 0,998 4,14 9910 0,005 0,998 3,97 7920 0,000 1,000 5,00 oo 0,000 1,000 4,17 oo 0,000 1,000 4,00 oo 339. Arbejdes der med andre tilladelige Spændinger end Tabellernes, maa man skønne Dimensionerne og bagefter beregne Spændingerne. Dette Skøn lettes i høj Grad ved følgende af Ingeniør Barteis angivne Udtryk (se Ing. 1908, S. 255): der giver Højden en lille Smule for stor. 340. En anden Fremgangsmaade, der tillige tager Hensyn til Bjælkekroppen, er følgende af Ingeniør Askøe angivne (se Ing. 1914 Nr. 52): Det T-formede Tværsnit (Fig. 289) tænkes erstattet af et rektangulært med samme Højde og Jærnindlæg og samme Randspændinger (altsaa samme x), men med en reduceret Bredde: br = b — a (b — bj. n varierer paa følgende Maade med c: hi c : h = 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 « = 1,00 0,75 0,55 0,35 0,20 0,10 0,05 0,00. Man skønner c: h og dimensionerer derpaa efter de almindelige Regler for rektangulære Bjælker (§ 309). Eksempel. En T-Bjælke med b = 70 cm, b0 = 25 cm og c = 10 cm skal optage Momentet 16000 kgm; find h og f, naar de tilladte Spændinger er 40/1000 . c: h skønnes til 0,15, altsaa br=70 - 0,35 • 45 — 54,3 cm, M100 = = 29500, h = 0,390 ] 29500 = 67 cm ■ *’ faar da Vær- dien 10:67 = 0,149, saa man behøver ikke at regne om. f,nn = 0.293129500 = 50,2 cm- f = 50,2 • 0,543 = 27,3 cm’. Metoden er ikke eksakt, men saafremt den skønnede Værdi af c : h er lig eller mindre end den sande Værdi, er Metoden paa den sikre Side. I ovenstaaende Eksempel giver en nøjagtig Beregning h — 66,2, f — 26,7. b. Dobbelt armerede Bjælker. 341. Spændingsbestemmelse uden Hensyntagen til Betonens Træk- spændinger og Kroppens Trykspæn- dinger. Hvis Højden er saa ringe, at Bjælken maa armeres i Oversiden (med et Jærnareal fc cm2 liggende i Afstan- den hc cm fra Overfladen) (Fig. 291), ændres Formlerne i § 332 til: -/ic)4-72^-c2 + fc) + b-c (229)