Jærnbeton i Teori og Praksis

203 med 0,7 % Armering fandt jeg1), at Bæreevnen forøgedes med 36 %, naar Rundjærnene erstattedes med Johnsons Knudejærn (Fig. 49), og i Overens- stemmelse hermed kan man regne med en 35 °/0 højere tilladelig Trækspænding end for Rundjærn (for Rundjærnet fandtes: FG‘ = 2820, S* = 3998, for Knude- jærnet: FG* = 4215, S' = 6183). Brudmaaden var ret forskellig, eftersom Bjæl- kerne var armerede med Rundjærn eller Knudejærn. I hægge Tilfælde opstod der fine Revner med ca. 6om Afstand, men af disse Revner aabnede kun een eller to sig ved Rundjærnets Flyden, idet Adhæsionen ophævedes paa hele det revnede Stykke, og Flydningen skaffede sig Luft i de faa Revner. Knudejær- nene kunde derimod ikke flyde uden at rive Betonen med sig, hvorved den underste Del af Bjælken ofte blev ganske oprevet, idet Undersiden revnede paa Kryds og tværs, og Betonen delte sig i uregelmæssige Stykker. Dette viser, at man i højere Grad faar Bjælkens Modstandsevne udnyttet ved Knudejærnet end ved Rundjærnet. Jærnets Flyden var i alle Tilfælde den primære Brud- aarsag, der enten medførte en Gliden eller en Knusning af Bjælkens Overside. De første Revner i Bjælkernes Underside fremkom ved samme Værdi af o} uden Hensyn til Jærnets Art. Se iøvrigt § 57 og § 79. 384. Hvis man i Stedet for mange Rundjærn vilde bruge et enkelt stort Profiljærn (f. Eks. I-Jærn), vilde det volde Vanskelighed at faa Enden tilstræk- kelig solidt forankret. I Tyskland anven- des derfor til stærkt belastede Bjælker de i Fig. 325 viste Vulstjærn (Bulbeisen)2) med Størsteparten af Jærnet koncentreret i den nederste Vulst og med Kroppen gen- nemlokket, saa at kraftige Bøjler kan føres igennem Hullet. Paa den Maade faar man naturligvis en udmærket Forbindelse mel- lem Bjælkens strakte og trykkede Dele. Kahnjærn er omtalt i § 79. 3. Forskydningsforsøg. 385. Forskydningsstyrken er i højere Grad end Træk- og Trykstyrken af- hængig af Forsøgsmaaden. Forskydningen vil altid være ledsagel af Træk- og Trykspændinger, der i mer eller mindre høj Grad paavirker Resultatet, og de fundne Værdier er derfor meget forskellige. Saaledes vil et Tryk vinkelret paa Forskydningsfladen forøge Styrken; dette fremgaar dels deraf, at Bjælker sjæl- dent brydes lige over Lejet3), dels deraf, at Prismer taaler saa store Tryk, som de gør, thi som bekendt virker der her i Planer, der danner 45° med Trykretningen, Forskydningsspændinger, der er halvt saa store som Trykspæn- dingerne, altsaa langt større end de normale Brudværdier. Ad teoretisk Vej har Mohr udledet følgende Relation mellem Forskydnings-, Tryk- og Trækstyrken: Sr =Sc ■ S*, (309) medens Mörsch kommer til SZ = /S^S'4). Efter de meget variable Forsøgs- 1) Ing. 1908, S. 127. 2) B. u. E. 1904, Side 159 og 234, Betonkalender 1907, Side 94. 3) Se dog ogsaa § 362. 4) Støbejærn har V = 1,1 S* og Sc = 58*, hvilket ganske stemmer med Mohrs Teori. Fig. 325.