Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■M
202
Man maa huske, at c er Afstanden fra Jærnets Ende til Konstruktionens teoretiske Under-
støtningspunkt, der undertiden regnes liggende midt i Lejefladen, undertiden i Lejefladens Forkant;
regnes paa sidstnævnte Maade, kan for en Plade med 200 cm Spændvidde og gaaende 11 cm j
Mur c sættes lig 10 ø: 1/80 Z.
381. Hvis nogle af Jærnene bøjes op i Oversiden, inden de naar Lejet,
bliver Spændingskurven diskontinuerlig (Fig. 323).
Regnes der ikke med Overlængden c, vil rbj lige-
som før blive størst for x = 0, men den vil blive
større end før, fordi Tangenten er stejlere. Regnes
der med Overlængden, skal man finde det Punkt
af Spændingskurven, der, forbundet med c’s Ende-
punkt, gør v' til Maksimum. I Praksis vil
dette Punkt formentlig altid ligge i den første
p,g- 3231. Spids (Fig. 323), men det er ikke udelukket, at
det kan ligge i en af de følgende Spidser, eller at det er en Tangent til et af
Kurvestykkerne, der gør v' til Maksimum.
Ved Projektering kan disse Vanskeligheder omgaas paa følgende Maade.
Det er paa Forhaand givet, at Jærnspændingen intet Sted overskrider den til-
ladelige Værdi Sj. Hvis denne Værdi forekommer i den første Spids, vil det
være denne, der gør i/ til Maksimum, idet vi ser bort fra den teoretiske
Mulighed for et Tangentpunkt til venstre for den. I dette Tilfælde skal Af-
standen fra c’s Endepunkt til første Opbøjningspunkt være (se Formel 298—300):
For Jærn uden Kroge: For Jærn med Kroge:
, d s, s,-
eller d 10 d\ (307—308)
4 Ibj Sb
Hvis man derfor rykker første Opbøjningspunkt saa langt bort fra Lejet, at
dets Afstand fra Jærnenes Endepunkt tilfredsstiller Formel (307) henholdsvis
(308), behøver man ikke yderligere at bekymre sig om Adhæsionsspændingerne.
Et Eksempel findes i § 423,5.
382. Vi har hidtil forudsat, at Jærnspændingen i et
vilkaarligt Punkt kan bestemmes af:
M
(T. == ---,
J m • f
hvor M er Momentet i det lodrette Snit a — a gennem
Punktet (Fig. 324). Dette er dog kun rigtigt, saafremt der
findes en lodret Revne i Snit a — a. Har der dannet sig
en skraa Forskydningsrevne gennem Punktet, er det Momen-
tet i Snit b — b, der er bestemmende for æ. i Snit a — a,
forudsat der ingen Bøjler er i Bjælken, saa at Transversal-
kraften maa overføres gennem den trykkede Beton i Snit b — b', gennem Jærnet kan den nem-
lig ikke overføres, uden at dette rives ud af Betonen. Er der derimod Bøjler mellem de to
Snit, vil disse kunne overføre Transversalkraften, og det for a. bestemmende Moment kommer da
til at ligge mellem de to nævnte. I Praksis tager man ikke Hensyn til disse Forhold, men
regner med Momentet i Snit a — a.
d. Brug af Specialjærn.
383. Medens man i Europa hovedsagelig armerer med Rundjærn, der ved
Kroge og andre Sikkerhedsforanstaltninger hindres i at glide, bruges i Amerika
næsten udelukkende de i § 56—57 omtalte Specialjærn, der ikke behøver at
kroges. De fremstilles gerne af Staal med højtliggende Flydegrænse, og man
kan da byde dem en Trækspænding, der er væsentlig højere end den normale,
idet Faren for Glidning er udelukket. Ved Forsøg med rektangulære Bjælker