Jærnbeton i Teori og Praksis

hvor Spændingerne var de samme, viser, at en saadan Opbakning gør Skade, formentlig ved at skørne den gamle Beton. Forklaringen paa den store Forskydningsstyrke i Støbeskellet er formentlig delvis at søge i de af Svindet fremkaldte Forskydningsspændinger, der mod- virker de af Belastningen fremkaldte. De store Forskydningsspændinger, som Bjælkerne har kunnet taale, bør ikke forlede nogen til at udelade Bøjlerne, navnlig ikke, naar Støbningen af- brydes mellem Krop og Plade, thi hvis Tilstøbningen ikke udføres omhygge- ligt, vil Forbindelsens Godhed formentlig reduceres stærkt; det er god Praksis i slige Tilfælde at lægge Bøjler eller Skraajærn til Optagelse af hele den for- skydende Kraft. løvrigt er der med Hensyn til Forskydningsstyrken Grund til at gøre op- mærksom paa, at den uden Tvivl varierer med Belastningsmaaden og vilde være fundet mindre, hvis Bjælkerne var bievne belastede med en Enkeltkraft i Midten, dels fordi Maksimalforskydningen saa ikke optræder i et enkelt I unkt, men i hele Bjælkens Længde, og dels fordi Pladen ikke presses ned mod Kroppen paa samme Maade som under en jævnt fordelt Last. Dette Tryk var ved Forsøgsbjælkerne ret betydeligt, nemlig henholdsvis 15080 : (12 -283) = 4,4at og 6,3at. 4. Armering mod Forskydning. a. Armeringens Art og Virkemaade. 389. En Bjælke armeres mod Forskydning ved Hjælp af Skraajærn (Fig. 333) eller Bøjler (Fig. 332) eller bægge Dele. Forsøg (§ 394) har vist, al man i meget høj Grad kan forstærke en Bjælke ved disse Midler, saaledes at Tb, bestemt at Formel (275), kan stige langt over den sædvanlige Brudværdi. Skraajærnene er de virksomste, da de staar vinkelret paa de skraa Planer, efter hvilke Bruddet sædvanligvis sker (§358), og altsaa direkte kan optage de skraa Trækspændinger. I en Bjælke bøjer man derfor saavidt muligt en Del af Længdejærnene op henne ved Lejet, hvorved man samtidig opnaar at faa dem godt forankrede. Ganske bortset fra Forskydningsspændingerne bøjer man gerne ca. Halvdelen af Jærnene op af Hensyn til For- ; ! ankringen. Se iøvrigt § 412. ; |* :JLa' Om Maaden, hvorpaa Bøjlerne virker, er Meningerne delte- N°gIe regner’ at de direkle optager en Del af den forskydende Kraft, mens andre hævder, at dette er umu- at dei er Trækspændinger i dem, og at Virkningen i ' derfor er en indirekte. Sandheden er formentligt, at Bøj- Za’ ■ ; lerne hovedsagelig er paavirket til Forskydning, saalænge Fig. 331. de skraa Revner endnu ikke har dannet sig, men at de derefter hovedsagelig er paavirket til Træk, idet de, naar Revnerne aabner sig, deformeres som Fig. 331 viser. a. Tværarmeringens Indflydelse paa Revnedannelsen. 390. For at kunne beregne Bøjlernes Virkning inden de skraa Revner har dannet sig, maa man kende Forholdet mellem Jærnets og Betonens Ela- sticitetskoefficienter ved Forskydning, og det synes at være det samme som ved Tryk, nemlig n = 15. Vi kan da transformere Jærnarealet til Betonareal ved Multiplikation med 15. Hvis det samlede Bøjleareal paa Strækningen c i