Jærnbeton i Teori og Praksis

207 Fig. 332 er f cm2 * * *, bliver Forskyd- ningsspændingen saaledes: n = —,, (310) m-(b0- c + 15/) Bestaar Armeringen ikke af Bøjler, men af skraat (under 45°) ophøjede Jærn (Fig. 333), faas analogt: T„ =--------, (311) m-(b0- c + 15/-V 2 ) hvor fer Skraajærnenes samledeTvær- snitsareal, inaalt normalt paa Stæn- gerne1). Naar vb, bestemt af een af disse Formler, har naaet Brudværdien, frem- kommer de skraa Revner, men er der Bøjler eller Skraajærn nok, kan Lasten yderligere forøges. Er Betonens Trækstyrke 15 at, vil de skraa Revner fremkomme for ib = 15, og den samtidige Jærnspænding bliver ij = 15 15 = 225 at. Skal Jærnet kunne optage denne Spænding, maa det dækkende Betonlag være saa tykt, at det ikke^ kan sprænges af; en Bøjle, der laa helt ude i Enden af Bjælken paa Fig. 332, vilde man saaledes ikke turde regne virksom. 391. Mörsch hævder, at Formlerne (310) og (311) er gale, da Bøjlerne ikke kan optage nogen væsentlig Forskydning, uden at Adhæsionen til Betonen ophæves (/i. u. E. 1906, S. 290). For Simpelheds Skyld forudsættes Bøjlen at have kvadratisk Tværsnit (Fig. 334); afskæres et Stykke dh, vil dettes Endeflader være paavirket af den forskydende Kraft i. • a*. Betingelsen for, at Elementet ikke roterer, er, at Adhæsionsspændingerne langs Sidefladerne holder det i Ligevægt, altsaa at a .. “ *) t. • a 2 ■ dh = T.. ■ a dh ■ a + 2rbj • v • dh . — J DJ & & eller r. = 1,5Tb/. Bøjlernes Forskydningsspænding kan altsaa kun i ringe Grad overstige Glidespændingen. Det Normaltryk, Bøjlerne faar fra Betonen, spiller ingen Rolle, da dets drejende Moment er en uendelig lille Størrelse af anden Orden. Efter Mörsch' Mening er Bøjlerne ikke paavirkede til Forskydning, men til Træk, hvorom nærmere i § 410. Til Mörsch's Bevis maa dog bemærkes følgende. Hvis man regner med en Baandjærnsbøjle af Iværsnit f. Eks. 30 • 2 mm og med d6n i forrige Fodnote nævnte triangulære Spændingsfordeling, findes T, = 6V °g det TbJ, der indgaar i denne Ligning, maa kunne stige langt over Glidespændingen, der (§ 20) er en Middel- værdi for en længere Strækning, mens her optræ- der rent lokalt. Bøjlerne maa dex'for kunne optage en væsentlig større Forskydningsspænding end efter Mörsch's Teori og virke hæmmende paa Dannelsen af i) Ved Forsøg med 4 Bjælketvper som Fig. 333, hvori henholdsvis 0, '/ % og »/4 af Jærnene var bøjede op (ingen Bøjler), fandt Saliger, at de skraa Revner i alle Tilfælde fremkom ved samme Værdi af ?b, naar denne bestemtes af ovennævnte Formel (Neue Versuche über den Schubwiderstand, Wien 1914, Tabelle III). ’) Mörsch regner rbj jævnt fordelt over Arealet -- dh; en triangulær Fordeling synes natur- ligere, men fører til omtrent samme Resultat.