Jærnbeton i Teori og Praksis

208 skraa Revner. Denne Hæmning anerkendes af Mörsch (Der Eisenbetonbau 1912, S. 310) og for- klares ved, at Bøjlerne ogsaa inden Revnedannelsen er paavirkede til Træk og derved formindsker de skraa Trækspændinger i Betonen (S. 270), men da der ikke er lodrette Trækspændinger i den Bøjlerne omgivende Beton, maa Adhæsionen ophæves ogsaa i dette Tilfælde. løvrigt kan Bøjlerne godt tænkes at overføre Forskydning, selv om de ikke er i Adhæsions- forbindelse med Betonen. d 10mm H Fig. 335. ß. Tværarmeringens Indflydelse paa Brudlasten. 392. Hvad Brudlastens Størrelse angaar er Meningerne delte. Nogle holder paa en saadan Samvirken af Betonen og Jævnet, at Brudlasten bestemmes ved Summen af Betonens og Jærnets Forskydningsstyrke, mens andre hævder, at Betonen maa være saa ødelagt, inden Jævnspændingen har naaet Forskyd- ningsstyrken, at man i Brudøjeblikket kun tør regne Jærnet virksomt. Nogle Forsøg paa dette Omraade skal omtales. Ved Mörschs Forsøg med 2 armerede Legemer (Fig. 335) dannede der sig først en Forskydningsrevne ved den ene Side, men den forblev temmelig fin, og Lasten kunde forøges, hvorved en iignen(]e Revne dannede sig ved den anden Side. H M| Middeltallet af de Spændinger, ved hvilke den første og den anden Revne fremkom (de forholdt sig som 2 til 3), var 36,7 at, altsaa den samme som for uarmeret Beton (§ 386). Lasten kunde imidlertid forøges yderligere til en Maksimalværdi, der, fordelt alene over de 16 Jærntværsnit, gav r, = ca. 3200at. Efter disse Forsøg at dømme virker Jærnet ikke, førend Betonen er revnet, men derefter kan det udnyttes fuldt. I Modsætning hertil fandt Brik (H. f. E. 1912, I, S. 457) ved ganske tilsva- rende Forsøg, at Maksimallasten var langt større end svarende til Jærnets Forskydningsstyrke, og at den navnlig forøgedes ved Indlæg af spinkle Jærn, mens det totale Jærnareals Størrelse spillede en mere underordnet Rolle. At Betonen kan have Indflydelse paa Brudlasten, til Trods for at den er revnet, skyldes formentlig følgende Forhold. Under Forskydningen deformeres Jærnet som Fig. 336 viser, derved presses de ru Betonflader med stigende Kraft mod hinanden og modsætter sig Forskydningen, indtil sluttelig Bruddet sker ved, at Jærnets lokale, lodrette Tryk paa Be- tonen knuser og sprænger denne. 393. Af Forsøg med Bjælker armerede med Bøjler og ophøjede Jærn, ei- der udført en Del. kg Fig. 336. 2 cmz Fig. 337. skulde Forsøgene give en Kurve Materialer ikke virker samtidigt, er Brudlasten omtrent konstant af Betonens Forskydningsstyrke, Abscisse (Fig. 337), abc, saafremt de to svag Tværarmering idet den bestemmes stærkere Tværarmering er Brudlasten proportional Jærnarealet (bc), idet den revnede Beton ingen Kraft Hvis man for en Bjælke som Fig. 332 afsætter Brudlaslen som Ordinat, og det vandrette Bøjleareal paa Strækningen c som som Ved ved med optager. Forsøgene har derimod givet en Kurve som ad, der, naar Bøjlerne er spinkle, er parallel med bc og altsaa viser, at hægge Materialer udnyttes samtidig, mens den, naar Bøjlerne er sværere, ikke stiger fuldt saa meget.