Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
skraa Revner. Denne Hæmning anerkendes af Mörsch (Der Eisenbetonbau 1912, S. 310) og for-
klares ved, at Bøjlerne ogsaa inden Revnedannelsen er paavirkede til Træk og derved formindsker
de skraa Trækspændinger i Betonen (S. 270), men da der ikke er lodrette Trækspændinger i den
Bøjlerne omgivende Beton, maa Adhæsionen ophæves ogsaa i dette Tilfælde.
løvrigt kan Bøjlerne godt tænkes at overføre Forskydning, selv om de ikke er i Adhæsions-
forbindelse med Betonen.
d 10mm H
Fig. 335.
ß. Tværarmeringens Indflydelse paa Brudlasten.
392. Hvad Brudlastens Størrelse angaar er Meningerne delte. Nogle holder
paa en saadan Samvirken af Betonen og Jævnet, at Brudlasten bestemmes ved
Summen af Betonens og Jærnets Forskydningsstyrke, mens andre hævder, at
Betonen maa være saa ødelagt, inden Jævnspændingen har naaet Forskyd-
ningsstyrken, at man i Brudøjeblikket kun tør regne Jærnet virksomt. Nogle
Forsøg paa dette Omraade skal omtales.
Ved Mörschs Forsøg med 2 armerede Legemer (Fig. 335) dannede der sig
først en Forskydningsrevne ved den ene Side, men den
forblev temmelig fin, og Lasten kunde forøges, hvorved
en iignen(]e Revne dannede sig ved den anden Side.
H M| Middeltallet af de Spændinger, ved hvilke den første og
den anden Revne fremkom (de forholdt sig som 2 til 3),
var 36,7 at, altsaa den samme som for uarmeret Beton
(§ 386). Lasten kunde imidlertid forøges yderligere til en
Maksimalværdi, der, fordelt alene over de 16 Jærntværsnit, gav r, = ca. 3200at.
Efter disse Forsøg at dømme virker Jærnet ikke, førend Betonen er revnet,
men derefter kan det udnyttes fuldt.
I Modsætning hertil fandt Brik (H. f. E. 1912, I, S. 457) ved ganske tilsva-
rende Forsøg, at Maksimallasten var langt større end svarende til Jærnets
Forskydningsstyrke, og at den navnlig forøgedes ved Indlæg af spinkle Jærn,
mens det totale Jærnareals Størrelse spillede en mere underordnet Rolle.
At Betonen kan have Indflydelse paa Brudlasten, til Trods
for at den er revnet, skyldes formentlig følgende Forhold.
Under Forskydningen deformeres Jærnet som Fig. 336 viser,
derved presses de ru Betonflader med stigende Kraft mod
hinanden og modsætter sig Forskydningen, indtil sluttelig
Bruddet sker ved, at Jærnets lokale, lodrette Tryk paa Be-
tonen knuser og sprænger denne.
393. Af Forsøg med Bjælker armerede med Bøjler og ophøjede Jærn, ei-
der udført en Del.
kg
Fig. 336.
2
cmz
Fig. 337.
skulde Forsøgene give en Kurve
Materialer ikke virker samtidigt,
er Brudlasten omtrent konstant
af Betonens Forskydningsstyrke,
Abscisse (Fig. 337),
abc, saafremt de to
svag Tværarmering
idet den bestemmes
stærkere Tværarmering er Brudlasten proportional
Jærnarealet (bc), idet den revnede Beton ingen Kraft
Hvis man for en Bjælke som Fig. 332 afsætter Brudlaslen
som Ordinat, og det vandrette Bøjleareal paa Strækningen c
som
som
Ved
ved
med
optager. Forsøgene har derimod givet en Kurve som ad,
der, naar Bøjlerne er spinkle, er parallel med bc og altsaa
viser, at hægge Materialer udnyttes samtidig, mens den, naar Bøjlerne er
sværere, ikke stiger fuldt saa meget.