Jærnbeton i Teori og Praksis

de sædvanlige Forudsætninger, at Betonen ingen Trækspændinger kan oplage, og at Jærnet er paavirket til rent Træk uden Bøjning, da er Jærnets Forskyd- ningsspænding Nul; Jærnet maa tænkes i Form af et uendelig tyndt Baand, der ingen Forskydning kan oplage. Under denne Forudsætning er Formel (261) og Fig. 300 udledet. Opgiver vi denne Forudsætning og regner med Betonens Trækspændinger, vil xb være Nul i Bjælkens Overside og Underside, og Jæi nspændingen bliver derfor saa lille, at Jærnet heller ikke i delte Tilfælde kan aflaste Betonen, i alt Fald ikke i væsentlig Grad. Først naar Betonens Forskydningsstyrke er overvundet, er der Mulighed for en saadan Spændings- fordeling, at Jærnet kan udnyttes bedre, saafremt del ikke rives ud af Betonen. Mangler Bjælken Bøjler, tør man ikke regne Jærnet nyttigt, thi naar der danner sig en skraa Revne (Fig. 340), er der Fare for, at Jærnet rives ud paa Fig. 340. Fig. 341. Strækningen a og b. Er der et lodret Støbeskel i Bjælken (Fig. 341), kan man regne Transversalkraften jævnt fordelt om samtlige Jærn og anbringe en Bøjlegruppe paa hver Side af Skellet; den venstre Gruppe skal da kunne optage en Trækkraft svarende til den forskydende Kraft i de nedre Jærn, mens den højre Gruppe skal kunne optage den resterende Del af Transversalkraften. Hvis Forskydningsbrud under nor- male Forhold skele efter lodrette Planer, maatte man aabenbart lægge Bøjlerne Side om Side gennem hele Bjælken for at kunne regne Længdejærnet virksomt, men da Bruddet erfaringsmæssigt sker under 45°, er det tilstrækkeligt at sætte Bøjlerne saa tæt, at disse Revner ikke kan danne sig uden at træffe paa en Bøjlegruppe. Sker Bruddet da efter Linien a—a (Fig. 342), vil Længdejærnene kunne oplage Transversalkraflen som For- skydning, og sker Bruddet efter b — b, vil Bøjlerne kunne optage Transversalkraften som Træk. Hvis de skraa Revner stopper ved Pladens Underside, vil en Del af Transversalkraften kunne overføres gen- nem Pladen som Forskydning (Fig. 324, §382), men hyppigt regner man med, at Bøjlerne skal kunne tage den hele. Man vil se, at disse Betragtninger fører til en Dimensionering af Bøjlerne for Træk, hvorom nærmere i § 410. Her skal kun bemærkes, at hvis Bøjlerne beregnes for Forskydning, som det vil blive gjort i det følgende, vil der blive rigeligt med Bøjler til Optagelse af Transversalkraflen paa den her nævnte Maade. b. Tilladelige Spændinger. 396. Mörsch og med ham de danske (1913) og de tyske Bestemmelser (1915) forudsætter Betonen ødelagt overalt, hvor rb (bestemt af Formel (261) eller (275)) overskrider den tilladte Værdi tb (§ 94), og forlanger hele den forskydende Kraft paa disse Steder optaget af Jærn, idet dettes tilladelige Forskydnings- spænding sæltes til: f, = 0,8,,*). (312) *) Fastholdelsen af dette Princip medfører, at den tilladelige Værdi af i Snit a—a (Fig. 313) maa forøges til 2 Gange den normale for at komme i Overensstemmelse med de udførte Forsøg (Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912, S, 345).