Jærnbeton i Teori og Praksis

211 I andre Lande, f. Eks. Østrig (1911), regner man, at Spændingerne tb og tj kan optræde samtidig, saa at man ved Dimensionering af Jærnet kun skal regne med det Overskad af Kraft, som Betonen ikke kan optage. I et Støbeskel, f. Eks. mellem en T-Bjælkes Krop og Hoved, bør man altid regne tb = 0 *). Da Jærnet ikke forøger Sikkerheden mod Revner i tilnærmelsesvis samme Grad, som det forøger Sikkerheden mod Brud, og da der under alle Omstæn- digheder skal forefindes en passende Betonmængde til Omstøbning af Jærnet, maa man altid sikre sig, at rb bestemt af (261) eller (275) ikke overstiger 3/ft* 2). c. Bøjleindlæg. a. Bøjlernes Indflydelse paa Glidespændingen. 397. Bøjlerne forøger ikke blot Forskydningsstyrken, men ogsaa Glide- spændingen 3). Dette lader sig forklare ved, at Bøjlerne forhindrer den Af- sprængning af Betonen under Jærnene, som er omtalt ved Fig. 329. Hvis Betonen hærdner vaadt, vil der desuden komme Træk- spændinger i Bøjlerne, saa de klemmer Jærnene fast til Be- tonen. Hvis Jærnene har store Kroge, vil Bøjlerne modvirke disses sprængende Tilbøjelig- heder, og derved forøge Bjæl- kens Bæreevne4). Bøjlerne ikke blot forøger den Last, ved hvilken Jærnene begynder at glide, men bevirker ogsaa, at Fig. 343. Forskydningsbrud. Bøjlerne er tegnede paa Bjælkens Side. Bjælken kan belastes yderligere, inden den brydes, hvilket ikke er Tilfældet, naar Bøjlerne mangler5). Grunden til det sidste Fænomen er, at Jærnene trækker Bøjlerne lidt med sig og derved bliver klemt op mod den i) Uden Hensyn til Stobemaaden forlanger Philadelphias Byggepoliti, at der i T-Bjælker skal indlægges Bøjler paa hele Længden i et saadant Antal, at de alene kan optage Forskydnings- spændingerne. 2) De tyske Bestemmelser (1915) sætter som Maksimum 14 at, hvilken Værdi er at opfatte som Betonens Trækstyrke, ved hvis Overskridelse de skraa Revner opstaar. I Hamburg maa rb ikke overstige 12 at naar der regnes med det fulde Betontværsnit som for et homogent Materiale Forsøg af Saliger har vist, at man uden Brug af Bøjler, blot ved hensigtsmæssig Opbøjnmg af Jærnet, kan forøge en Bjælkes Bæreevne til det tredobbelte af, hvad den er uden Brug af Skraajærn eller Bøjler. Han kommer til det Resultat, at naar Tb(= Q'(m • er mindre end 2,5 kan man lade Betonen tage tb og bøje Jærn op for Resten (sf = 1000 å 1200). Naar stiger fra 2,5^ til 2,9 tb, synker Betonens Medvirken jævnt fra tb til 0, men iøvrigt beregnes Skraajærnene paa samme Maade. Hvis overstiger 2,9 tb, maa den tilladelige Spænding i Skraa- jærnene formindskes. (Neue Versuche über den Schubwiderstand, Wien 1914). Værdien 3 t , der er fastsat ovenfor, burde efter disse Forsøg kun være 2,5 tb, men i Be- tragtning af, at man tidligere slet ingen Grænse har haft for og at den paa det nærmeste svarer til de tyske Normers 14 at, finder jeg ingen Anledning til at gaa længere ned. Ogsaa de schweiziske Statsbaner forlanger (1915), at Betonen skal kunne optage mindst t/| af 1 ransversal- kraften. ») Forsøg af Bach (Mitt. ü. F., Heft 45—47) har vist, at et rigeligt Indlæg af Bøjler kan forøge Glidemodstanden 22 70 (Bjælkerne hærdnede vaadt). Franske Forsøg har givet et lignende Resultat (H. f. E. I, 1912, S. 375-76). *) D. A. f. E., Heft 12, S. 99. s) D. .4. f. E., Heft 20, S. 55. 14*