Jærnbeton i Teori og Praksis

212 strakte Jærn, maa is. 346. Fig. 345. overliggende Beton, som Fig. 343 viser. Nærmest Lejet er det derfor godt at have Bøjler om alle Jærnene. Jærnene forankres dog bedre ved Opbøjning end ved at forsynes med Bøjler1). ß. Bøjlernes Dimensioner og Forr 398. Som Bøjler bruges i Frankrig og Danmark mest Baandjærn (Fig. 344), f. Eks. Dimensionerne 20-l1/2, 30-2 og 40-3 mm2, hvis Tværsnitsarealer for- holder sig som 1:2 :42). I Tyskland bruges hyppigst 5—10mm Rj. De sinaa Dimensioner foretrækkes, fordi de er lette at bøje, og man gaar kun op til større Dimensioner, naar Bøjleantallet ellers vilde blive for stort, eller naar Bjælken er saa høj, at de spinkle Bøjler ikke kan holde sig liges). 399. Da Bøjlerne skal forbinde Trykzonen med di de altid omfatte disse (Fig. 344), hvorimod de gerne maa være aabne i den anden Side; af Hensyn til en god Forankring bør de føres op indtil 2 cm fra Pladens Overside. Ligger de strakte Jærn i Oversiden, som Tilfældet er ved en kontinuerlig Bjælkes Mellemunderstøtninger, skal Bøjlerne hænge paa disse Jærn. Er der Jærn i Trykzonen, plejer man saavidt muligt at lukke Bøjlerne om dem (Fig. 345), hvilket enten kan gøres paa Stedet eller ved forud at forme Bøjlerne efter Fig. 345 eller Fig. 72 (S. 55) og trække de to Grene fra hin- anden under Paasætningen. Undertiden kan det være praktisk at lade Bøjlerne omfatte alle Jærnene (Fig. 346), men i saa Fald bør man ikke bruge Baandjærn, da dettes Bredde hindrer en god Støbning under Bøjlen. En Fordel ved disse Ringbøjler er, at de kan tjene til at holde Jærnene 4 den rette indbyrdes Afstand, naar de fastbindes til Bøjlerne, men til Gengæld vir- ker det gennemgaaende Rundjærn adskillende paa Betonen i Bjælkens Under- side og faar den til at revne tidligere4). Om man til de almindelige Bøjler vil bruge Rund- eller Baandjærn er en Smagssag. Rundjærnet er det billigste og lader sig let omstøbe; Fordelen ved at bruge Baandjærn er, at dette let lader sig bøje, fylder lidt i Bjælken og ikke formindsker dennes Nyttehøjde i nogen nævneværdig Grad. Forsøg har vist, at flade Bøjler er mindst lige saa virksomme som runde5), og at man faar en fortræffelig Konstruktion ved at lægge dem direkte om hvert enkelt Jærn 6). Naar en Bjælke brydes som Følge af Forskydningsspændinger, har man maalt, al Bøjlerne glider nedad, og det er derfor motiveret at kroge Bøjlens *) Forsøg af Bach med svagt armerede Bjælker, hvis Brud skete som Følge af Flydning med paafølgende Glidning, viste, at en Opbøjning af Hovedjærnene havde langt større Virkning end Indlægning af Bøjler, naar disses Vægt var lig Hovedjærnenes Mervægt som Følge af Opbøjningen (Mitt. ü F., Heft 45—47). Lignende Resultater viser Bella og Neffe's Forsøg (B. u. E. 1909, S. 62). 2) I Stedet for de to første Dimensioner leveres undertiden 3/4" engl. X Nr. 16 BWG = 19,1 X 1,65 mm2 og engl. X Nr. 14 BWG = 31,7 X 2,10 mm’. n) Faren for en Nedtrampning af Bøjlerne i Pausen mellem Bjælkens og Pladens Støbning opfordrer til ikke at bruge alt for spinkle Bøjler. *) Se Scheit u. Probst : Durchlaufenden Eisenbetonkonstruktionen S. 26 og D. A. f. E., Heft 20, S. 54. s) D. A. f. E., Heft 10, S. 85 (Bach u. Graf). °) D. A. f. E., Heft 20. S. 61 (Bach u. Graf).