Jærnbeton i Teori og Praksis

233 Det nødvendige Bøjleareal bestemmes af (317) og (318) i § 402. rb— tb = 7$, 79 1/ • 7 Q • 1 7 S . 1 07 07 = 28,5- ^ = 17,5 SfB= /2 — = 7,71 cmS. Hertil svarer 13 Bøjler you 2011/8mm; vi sætter 22, to om hvert Jærn. Fig. 374 viser Arbejdstegningen. Søjlen er forudsat armeret ined 8 Rj. 18mm, og der indstøbes derfor 4 Bøjler af denne Dimension i Søjlefoden. Stødlængden kan bestemmes paa følgende Maade. Til sb = 50 ved Bøjning svarer sb = 40 ved centralt Tryk; Søjlespæn- dingen kan da højst være 0,9-40 = 36 at (§144) og Jævnspændingen 15-36 = 540 at, hvorefter Formel (2) i §33 giver Stødlængden: = 48,6 50 cm. 428. Hvis Betonen ikke maa regnes at samvirke med Jærnet overfor Forskydning, skal der i Snit a — b være Jærn nok til at optage hele Trans- versalkraften, og Jærnarealet maa da forøges meget betydeligt. I de 4 Snitæ — x 6 5 (Fig. 80) er zb tilnærmelsesvis: 12,9 - - ’ = 2,94, saa her er Betonen tilstræk- kelig. Er det af Betydning at holde Søjlefoden lav, vil man foretage den nævnte Forøgelse af Jærnet, men det vil være billigere at gøre Søjlefoden saa høj, at Tb bliver lig 5, idet man saa reducerer Jærnindlægget tilsvarende og sparer Bøjlerne. Der er noget umiddelbart tiltalende ved at faa mange Jærn ind under selve Søjlen, og Jærnene kan godt lægges tættere dér end udenfor. Undertiden føres alle Jærnene gennem Søjlen, idet man lægger en Del af dem diagonalt, men der bliver da 4 Lag. En tilsvarende Ordning bruges ofte, naar Søjlefoden hviler paa Pæle, idet man da fortrinsvis samler Jærnene i Bundter, der hviler paa Pælene og gennemkrydser Søjlen (§ 161). e. Mörschs Gitterteori. 429. Mörsch har udarbejdet en Teori, ifølge hvilken Bjælken nærmest Lejet betragtes som en Gitterdrager, hvis trykkede Diagonaler dannes af Betonen. Er der kun Bøjler i Bjælken, betragtes disse som strakte Vertikaler, hvilket er udførligere omtalt i § 410. Er der kun Skraajærn i Bjælken, betragtes disse som strakte Diagonaler (Fig. 375). Kræf- R — T J/2m + C • */2 ni, altsaa terne i Skraajærnene og i de lige Jærn kan da bestemmes efter de for Gitterdragere gæl- dende Regler. Eftersom Skraa- jærnene ligger i en større eller mindre indbyrdes Afstand, skelnes der mellem enkelt Gitter (Fig. 376) og dobbelt Gitter (Fig. 377). Ved Bestem- melsen af rer man paa den sikre Side ved at regne med Lejereaktionen R som Trans- versalkraft i hele det første Fag. Den Lejet nærmeste Revne forudsættes at ligge i Fodens 2..Knudepunkt; iSnit a —a vil derfor Jærnet være alene om at overføre Trækkraften T i Foden, og tages Momenterne af de ydre og indre Kræfter m. H. t. Punkterne O, faas: for det enkle Gitter (Fig. 378): R m = T m, altsaa T—R, for det dobbelte Gitter (Fig. 379): T=\i2R, idet C = T.