Jærnbeton i Teori og Praksis

234 Ved at regne Adhæsionen jævnt nenes samlede Omkreds er o cm; fordelt over Faglængden finder Mörsch endelig, idet Jær- enkle Gitter: T — t . ■ o ■ 2m, DJ R bi 2 ■ o • m ’ dobbelte Gitter: T - Tbj ' ° ’ R TbJ ~ 2-o-m' Tfe. bliver saaledes ens i hægge Tilfælde, men kun halvt saa stor som efter (286). 430. Forudsætningen om den yderste Revnes Beliggenhed er imidlertid ganske vilkaarlig. Revnens Afstand fra Lejet kan ikke være større i det enkle end i det dobbelte System, og ligger den i bægge Tilfælde i Afstanden m fra Lejet, forbliver T uforandret, saa at i det enkle Sy- stem fordobles. løvrigt er Forudsætningen om Adhæsionsspændinger i det første Fag et Brud med Gitterprincipet; Forankringslængden bør regnes fra Forsiden af den trykkede Diagonal (Fig. 375), ellers indfører man paany de Forskydningsspændinger i Betonen, som det er Gitterteoriens For- maal at bortskaffe. Se iøvrigt § 410—11. F. Bygningsdele paavirkede til Vridning. 431. En Bjælke som Fig. 380 vil, naar Pladen belastes, og Bjælkens Ender ikke kan dreje sig, blive paavirket til Vrid- ning. Det Dimensionerings- problem, som derved opstaar, j- omgaar man undertiden ved "I at tænke sig Bjælken delt i J to, af hvilke den ene bøjes op, den anden ned under Paavirkning af Pladens Reak- tion. Eller man tænker sig I*- b Bjælken delt i fire (Fig. 381), Fig. 380. to med Højde a og to med Højde b, og paavirkede af Kræfter, hvis Størrelse er proportionale med Højderne, og som danner to Kraftpar, der tilsammen er lig med det vridende Moment. I Virkeligheden er Bjælken dog paavirket paaren væsentlig anden Maade, end disse Dimensioneringsmetoder forudsætter. Fig J 381. 432. Fig. 382 viser et Prisme paa- virket til Vridning. Tegner man et Kvadrat ABCD midt paa en af det ubelastede Prismes Sideflader, vil det ved Vridningen gaa over til Rhomben AEFD (Formfor- andringen er vist stærkt overdrevet, og der er set bort fra, at de oprindelig plane Tværsnit hvælver sig). Diagonalen AC forlænges derved til AF, og Forlængelsen pr. Længdeenhed bliver: f = (AF — AC'): AC. Da Forlængelsen i Diagonalens Retning er større end i nogen anden Retning, maa Legemet revne efter Linien GH o: under 45° med Legemets Akse, da X C AF i Virkeligheden er forsvindende lille. Forsøg Fig. 382. bekræfter dette. Saaledes viser Fig. 383 og 384 et overvredet, rektangulært Beton- prisme uden Armering, og Fig. 385 en overvreden Cylinder. 433. Forskydningsspændingen vokser fra Legemets Akse og ud- efter og bliver størst i Overfladen. I et vilkaarligt Punkt A af denne er Forskydningen størst i Retningerne AB og AD og ens i bægge Ret- ninger. Den absolut største F’orskydning optræder i de Overfladepunk- ter, der ligger Aksen nærmest, altsaa, naar Tværsnittet er rektangulært, midt i den bredeste Sideflade. Ad teoretisk Vej findes den absolut støi*ste Forskydningsspænding at være, idet M er det vridende Moment: Fig. 383’) *) D. A. f. E., Heft 16, S. 17.