Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
235
For kvadratisk Tværsnit med Sidelinie a:
Fig. 384
t = 4,79
a’
Eor rektangulært Tværsnit med Sidelinier a og b (a > 5):
2,6
0,45+;
M
b2a
(325)
(326)
For cirkulært Tværsnit med Diameter d:
16 M
ti d3
(327)
Fig. 3852).
For cirkelringformigt Tværsnit med Diametre du og d.:
t = (328)
Brudværdien af- t bestemt af disse Formler kaldes Vridningsstyrken
S0. For uarmeret Beton fandt Bach og Graf:
Kvadratisk Tværsnit: Sv = 1,63 S* — 0,12 Sc. (329)
Rektangulært ■» : Sv = 1,75 S* — 0,13 Sc^— => 2^- (330)
Cirkulært » : S° = 1,38 8* = 0,10 Sc. (331)
/d \
Cirkelringformigt » : Sv = 0,92 — 0,07 Sc I -j- — 1,6 j- (332)
\ai /
At Sy varierer med Tværsnitsformen beror, i alt bald for en Del, paa,
at Formlerne forudsætter Elasticitetskoefficienten konstant, mens den i Virke-
ligheden aftager med voksende Spænding. Sc bestemtes ved 30 cm Tærninger.
Den tilladelige Forskydningsspænding ved Vridning, t”, kan sættes lig
den tilladelige Forskydningsspænding ved Bøjning, multipliceret med
Faktoren til S1 i Formlerne ovenfor, altsaa for kvadratisk Tværsnit: f£=l,63ffc
Bliver Spændingen større, maa Legemet armeres. Af Hensyn til Revne-
dannelse maa Spændingen dog aldrig overstige 3 t'b (§ 396).
3 +
434. En Armering mod Vridning foretages ved Hjælp af Længde-
jærn, der indlægges ganske som i en Søjle, men maa være for-
synede med Kroge. Her som der har Længdejærnene imidlertid kun
ganske ringe Virkning, naar de ikke understøttes af en Tværarmering.
Ved at lægge Bøjlerne (7111111 Rj.) som i
Søjler med en indbyrdes Afstand lig */«
af Sidelinien fandt Bach og Graf, at Ar-
meringen forøgede Revnemomentet med
16 °/o °g Brudmomentet med 53 %, mens
de ved at lægge det 7nim Rundjærn som
en Bevikling under 45° Stigning fandt
Forøgelserne 51 °/n og 134 °/0. Ganske
vist var der i første Tilfælde en Mangel
ved Bøjlerne, saa de aabnede sig under
Forsøget, men det er umiddelbart ind-
lysende, at Armeringens Virkning bliver
størst, naar den krydser Revnerne under
en ret Vinkel. Fig. 386 viser Armeringen
i et Prisme efter Bruds Fig. 387 viser
samme Prismes Brududseende, inden det
dækkende Betonlag blev fjernet.
Det nødvendige Areal af Beviklings-
jærnene kan findes paa følgende Maade3).
Det vridende Moment kan opløses i to
Kraftpar (Fig. 388):
Fig. 386’).
Fig. 387 2).
’) D. A. f. E., Heft 16, S. 17 og 18. ’) 1). A. f. E., Heft 16, S. 33 og 31.
*) Hager; Theorie des Eisenbetons, S. 214.