Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
235 For kvadratisk Tværsnit med Sidelinie a: Fig. 384 t = 4,79 a’ Eor rektangulært Tværsnit med Sidelinier a og b (a > 5): 2,6 0,45+; M b2a (325) (326) For cirkulært Tværsnit med Diameter d: 16 M ti d3 (327) Fig. 3852). For cirkelringformigt Tværsnit med Diametre du og d.: t = (328) Brudværdien af- t bestemt af disse Formler kaldes Vridningsstyrken S0. For uarmeret Beton fandt Bach og Graf: Kvadratisk Tværsnit: Sv = 1,63 S* — 0,12 Sc. (329) Rektangulært ■» : Sv = 1,75 S* — 0,13 Sc^— => 2^- (330) Cirkulært » : S° = 1,38 8* = 0,10 Sc. (331) /d \ Cirkelringformigt » : Sv = 0,92 — 0,07 Sc I -j- — 1,6 j- (332) \ai / At Sy varierer med Tværsnitsformen beror, i alt bald for en Del, paa, at Formlerne forudsætter Elasticitetskoefficienten konstant, mens den i Virke- ligheden aftager med voksende Spænding. Sc bestemtes ved 30 cm Tærninger. Den tilladelige Forskydningsspænding ved Vridning, t”, kan sættes lig den tilladelige Forskydningsspænding ved Bøjning, multipliceret med Faktoren til S1 i Formlerne ovenfor, altsaa for kvadratisk Tværsnit: f£=l,63ffc Bliver Spændingen større, maa Legemet armeres. Af Hensyn til Revne- dannelse maa Spændingen dog aldrig overstige 3 t'b (§ 396). 3 + 434. En Armering mod Vridning foretages ved Hjælp af Længde- jærn, der indlægges ganske som i en Søjle, men maa være for- synede med Kroge. Her som der har Længdejærnene imidlertid kun ganske ringe Virkning, naar de ikke understøttes af en Tværarmering. Ved at lægge Bøjlerne (7111111 Rj.) som i Søjler med en indbyrdes Afstand lig */« af Sidelinien fandt Bach og Graf, at Ar- meringen forøgede Revnemomentet med 16 °/o °g Brudmomentet med 53 %, mens de ved at lægge det 7nim Rundjærn som en Bevikling under 45° Stigning fandt Forøgelserne 51 °/n og 134 °/0. Ganske vist var der i første Tilfælde en Mangel ved Bøjlerne, saa de aabnede sig under Forsøget, men det er umiddelbart ind- lysende, at Armeringens Virkning bliver størst, naar den krydser Revnerne under en ret Vinkel. Fig. 386 viser Armeringen i et Prisme efter Bruds Fig. 387 viser samme Prismes Brududseende, inden det dækkende Betonlag blev fjernet. Det nødvendige Areal af Beviklings- jærnene kan findes paa følgende Maade3). Det vridende Moment kan opløses i to Kraftpar (Fig. 388): Fig. 386’). Fig. 387 2). ’) D. A. f. E., Heft 16, S. 17 og 18. ’) 1). A. f. E., Heft 16, S. 33 og 31. *) Hager; Theorie des Eisenbetons, S. 214.