Jærnbeton i Teori og Praksis

238 Trækspændingen ikke overskrider 5 å 4-10atl) (forudsat der er Jærn til at optage Trækket), men ved større Spændinger maa man gaa ud fra, at Betonen er revnet, og Formlerne gælder da ikke mere. I dette Tilfælde kan man heller ikke addere de Spændinger, der lindes af de almindelige Bøjningsformler (99) og (100) Side 104 (eller de analoge for dobbelt Armering) og de Spændinger, der faas ved at dividere Normalkraften med hele Tværsnittet, thi i saa Fald forudsætter man at Betonen omkring del strakte Jærn er trykket. Der maa derfor opstilles nye Formler for det Tilfælde, at den neutrale Akse falder indenfor Tværsnittet (Fig. 393). 440. Ved Udledelsen af disse Formler kan man beregne det bøjende Mo- ment m. H. t. Tværsnittets Midtlinie, og denne Fremgangsmaade bruges endnu i de fleste Lærebøger, men Forholdene bliver simplere, naar Momentet bereg- nes m. H. t det strakte Jærns Tyngdepunktsakse, og det vil vi derfor gøre her2). Efter at M og N er bestemt paa sædvanlig Maade i Forhold til Tværsnittets Midtlinie, beregnes Normalkraftens Ekscentricitet saavel i Forhold til Midt- linien (e = M : N) som i Forhold til Jærntværsnittets Tyngdepunkt (ej (se Fig. 393). Er N en Trykkraft, indføres den med positivt Fortegn, og ej er dens Af- stand fra det strakte (eventuelt mindst trykkede) Jærn; er N en Trækkraft (§ 446 og 449), indføres den med negativt Fortegn, og e, er dens Afstand fra det strakte (eventuelt mest strakte) Jærn. a. Rektangulært Tværsnit 441. Fig. 393 viser et dob- belt armeret, rektangulært Pris- me paavirket af en Trykkraft N virkende i Afstanden ej fra det strakte Jærn. Derved de- formeres Prismet i Overens- stemmelse med den midterste Figur, og naar der ikke regnes med Betonens Trækspændinger, bliver Spændingsfordelingen, som Figuren tilhøjre viser. Man har (se S. 157): /j___æ og med enkelt Armering. For et Tværsnit uden Trykarmering, som vi først vil behandle, faas: /i — X’ N= C—T = ll2Gb-x-b — føj = 1/2db-x-b — f-n<rb—— , / x \2 _ x (nf N \ 2nf Nx = ll,a„x'-b - nf«th + nf-øbx, + 2-y - bh - fc/) -0, „ x J , ioor og ved Indførelse af først ß — og dernæst y — . +^4r- 3 - = 0 og = 0. (359) (360) >) De schweiziske Statsbaner tillader (1915) for Jærnbanebroer 4-«at, for Vej broer, Fod- gængerbroer og Landingsanlæg 4-9at, for Husbygningskonstruktioner 4- 10at (B. u. E. 1916, S. 63). De tyske Bestemmelser (1915) tillader 4-5at. *) Se Docent Frandsens Afhandling i Ing. 1913, S. 297.