Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239
Betingelsen for, at Normalkraftens Moment m. H. t. Jærnarealets Tyngde-
punkt er lig Spændingernes Moment ni. H. t. samme Punkt, bliver:
N-ej~ C-~y) = j8h• b-)
= — (361)
Størrelsen bh2-V6^(3—/S) har ganske samme Form som Udtrykket (132) (Side
115) for Wb, men det £ der indgaar i (132), er bestemt alene af mens det ß,
der indgaar i (361), ogsaa afhænger af Kraftens Ekscentricitet. Sættes som tid-
ligere: N-e-
I1'= V6-Æ-(3 — faas: ab = —J—, (362) 363)
der, indført i (360), giver:
ß2 4- 2ß• (n _^'n‘9 >
A Ä \100 ej) 100 “°' (364)
442. Ved i (364) at indsætte (362) faas en tredie Grads Ligning til Be-
stemmelse af ß\
' + 3.(|- 1).^ + 6-Ä. frß -3-^ = 0-). (365)
Som man ser, varierer den neutrale Akses Beliggenhed med ej, altsaa med
Normalkraftens Ekscentricitet, mens den ved ren Bøjning var uafhængig af de
virkende Kræfter.
ß kan findes af (365), men nemmere af (364). Man begynder med at løse
denne Ligning for en skønnet Værdi af p (f. Eks. ^ = 0,2); af det fundne ß
bestemmes ved Hjælp af Tabellen Side 111 den tilsvarende Værdi af p, der
indføres i (364), og saaledes fortsættes, indtil den fundne Værdi af ß er i Over-
ensstemmelse ined den indsatte Værdi af p. Derefter bestemmes ab af (363) og
o} af (357).
443. Eksempel. Det i Fig. 407 (§464) viste Buetværsnit med 21,7cm2 Jærn
og b = 61,3 cm er paavirket af Midtpunktsmomentet M = 3 440 000kgcm og Nor-
malkraften N — 30 000kg. Bestem Spændingerne.
’, = n^™ = °’315%’ f=r^° =114’5" «, = 114.5 + 55 = 169.5»
Ved Indsættelse i (364) faas:
ß2 + 2ß -(0,0472 - 0,6637 p) — 0,0944 = 0.
Naar der i denne Ligning
indføres p — 0,218 0,181 0,169 0,166 0,165 0,164
findes ß = 0,420 0,389 0,379 0,377 0,376.
Værdien p — 0,218 er valgt i Flæng, hvorefter Ligningen giver ß = 0,420,
som i Henhold til Tabellen svarer til p — 0,181, der indsat i Ligningen giver
ß = 0,389 o. s. v.; tilsidst giver Ligningen ß — 0,376, der i Henhold til Tabellen
svarer til p = 0,164, der er saa nær ved den indførte Værdi, at der ingen
Grund er til at fortsætte. Den neutrale Akse ligger altsaa i Afstanden
x = 0,376-112,5 = 42,3 cm fra Tværsnittets trykkede Kant. Af (363) lindes:
°* = 0,164-61,3 •1123’ " 39,8 M °8 af (3°7): = 15 ’39,8 ‘ 42’^3 = 991 at-
‘) Denne Formel med n — 15 stemmer godt med de Iagttagelser, man har gjort m. H. t. den
neutrale Akses Beliggenhed (Mitt. ü. F., Heft 166 — 69, S. 128).