Jærnbeton i Teori og Praksis

244 ligere, faas de i Fig. 396 viste Kurver, der skærer den til :/? — oo svarende vandrette Linie i samme Punkter som Kurverne paa Fig. 394, mens de alle gaar gennem Punktet ß — 0, naar N virker i Jærnets Akse. Kurverne = 0 og y = oo falder sammen med de lodrette Linier ß — 0 og 3 = 1. Naar x er bestemt af Kurverne, findes ob, dj og af (363), (357) og (358); i (363) skal baade N og ej indføres med negativt Fortegn, naar Forholdene er som i Fig. 396. [3. Rektangulært Tværsnit med dobbelt Armering. 447. Af Fig. 393 faas: N = C - T = • ab xb + f - æ f - f , (367) der kombineret med (357) og (358) giver: x* + 2 • I n • + f) — • y - 2 • n ■ (f+fc) • J’ = 0, (368) L b J t hvor h' er Afstanden fra Tværsnittets trykkede Kant til det fælles Tyngdepunkt for /'og/'c, altsaa: /!' = (fc hc + f h):(/* + /). (369) (361) ændres til: jr _ h c 1 N ■ e. = •/* - 0,33 • hvor = oo uden Hensyn til, om e. er stor eller lille. Er derimod fc = f, kan den neu- trale Akse kun ligge paa Strækningen fra Tværsnittets trykkede Kant til midt mellem de to Jærnakser. Naar x er fundet af Fig. 399, bestemmes ab, a. og oj af (372), (357) og (358); i (372) skal baade N og Cj indføres med negativt Fortegn, naar Forholdene er som i Fig. 399.