Jærnbeton i Teori og Praksis

244 ligere, faas de i Fig. 396 viste Kurver, der skærer den til :/? — oo svarende vandrette Linie i samme Punkter som Kurverne paa Fig. 394, mens de alle gaar gennem Punktet ß — 0, naar N virker i Jærnets Akse. Kurverne </> = 0 og y = oo falder sammen med de lodrette Linier ß — 0 og 3 = 1. Naar x er bestemt af Kurverne, findes ob, dj og af (363), (357) og (358); i (363) skal baade N og ej indføres med negativt Fortegn, naar Forholdene er som i Fig. 396. [3. Rektangulært Tværsnit med dobbelt Armering. 447. Af Fig. 393 faas: N = C - T = • ab xb + f - æ f - f , (367) der kombineret med (357) og (358) giver: x* + 2 • I n • + f) — • y - 2 • n ■ (f+fc) • J’ = 0, (368) L b J t hvor h' er Afstanden fra Tværsnittets trykkede Kant til det fælles Tyngdepunkt for /'og/'c, altsaa: /!' = (fc hc + f h):(/* + /). (369) (361) ændres til: jr _ h c 1 N ■ e. = <Tb • pbh3 4- nfc • (/i — /ic)-——I. (.370) Disse Ligninger løses lettest ved i (368) at indføre en skønnet Værdi af <rft, hvorefter x be- stemmes og indføres i (370), der giver en rigtigere Værdi af der indføres i (368) o. s. v. 448. For det specielle Tilfælde 1 = 1*, n = 15 og he = 0,1 h kan x bestemmes af det i Fig. 397 gengivne Diagram, der ganske svarer til Fig. 394. (369) giver h' =-■ 0,55 h, og (368): x’ + 2 hVOraf: - 30/+ \ b' i’ (X) • b ■ h N 1 tf« _ 0,33 æ Da f=-_________, faas: ------ = 0,3 • qp • b + —---------- (371) ' 100 ’ tfz, /l 2/3:5 (370) giver : — eJ ~ ■ ^ + 0,135 qp-------—— j- Divideres (372) med (371), findes: e. + 0,135 • <p • (/S — 0,1):/S 2 • u ■ ß + 0,27 • <p • (/S - 0,1) h ~ - 0,33 g) : 20 ” + 0,6 •</>•/* - 0,33 • hvor </ = 100 f : bh = lOOf: bh. (372) (373) Af denne Ligning, der ganske svarer til (366), er Kurverne i Fig. 397 beregnede. De er kun tegnede ud til x = 1,1 h, thi naar de to Jærnindlæg er ens, vil de som Regel ogsaa ligge i samme Afstand fra Yderfladerne, og Tværsnittets totale Højde bliver da 1,1/?. Men Kurvernes Gyldighed er uafhængig af det strakte Jærns Afstand fra Yderfladen, og de kan godt fortsættes længere ud, saafremt denne Afstand er større end 0,1/i; er den mindre, gælder Kurverne kun til Tværsnittets Kant. Try kar mer i ngen bevirker, at Kurven </ = oo faar en lignende Form som de øvrige; Kurven viser, at den neutrale Akses yderste Beliggenhed ved ren Bøjning er midt mellem de toJærnakser. Naar x er fundet af Fig. 397, bestemmes crb, og oj af (372), (357) og (358). 449. Er N en Trækkraft, faar Kurverne det i Fig. 399 viste Forløb. De adskiller sig paa to Maader fra Kurverne i Fig. 396. Disse eksisterer kun for negative Værdier af ejt thi naar Kraften kommer inden for Jærnet, er Ligevægt umulig, naar Betonen ingen Trækspændinger kan optage. Er der derimod Jærn i Tryksiden, kan dette optage Trækspændingerne, og Kur- verne eksisterer derfor ogsaa for smaa, positive Værdier af ej, nemlig indtil e. = 0,0818 h, der giver = 0 for alle Værdier af <f. Bliver ej større, falder den neutrale Akse uden for Tvær- snittet, og vore Forudsætninger gælder da ikke mere. Naar der ingen Trykarmering er (Fig 396), kan ß variere fra 0 til 1, hvilken sidste Værdi optræder for q> = oo uden Hensyn til, om e. er stor eller lille. Er derimod fc = f, kan den neu- trale Akse kun ligge paa Strækningen fra Tværsnittets trykkede Kant til midt mellem de to Jærnakser. Naar x er fundet af Fig. 399, bestemmes ab, a. og oj af (372), (357) og (358); i (372) skal baade N og Cj indføres med negativt Fortegn, naar Forholdene er som i Fig. 399.