Jærnbeton i Teori og Praksis

245 y. T-formet Tværsnit med tynd Plade. 450. Er der kun Armering i Træksiden, kan de to Betonflige i Fig. 400 af Længde b— bQ tænkes erstattede af to Jærnflige af Længde (Z> — : n og Areal fc = c(b — b^-.n, uden at Tvær- snittets Modstandsmoment forandres. Det saaledes transformerede Tværsnit afviger kun fra det i Fig. 393 viste, ved at Rundjærnene er ombyttede med Fladjærn af Højde c. Dette paavirker ikke Formlerne (368) og (369), mens der i (370) maa tages Hensyn til, at Jævnspændingernes Resultant angriber et Stykke over Jærnets Tyngdepunkt. Man faar: .u- 4- 2 N °'b Fig. 400. (374) hvor 7i' er Afstanden fra Tværsnittets trykkede Kant til det fælles Tyngdepunkt for f og c ■ (b — 5 ): n, altsaa: c-(b-bj°+nf.h h'=----------------------(375) C • - &u) + ”/■ (370) ændres til: -V • e. = • bu • h* + c • (/> - bj • in' • — <376) hvor ni' er Aistanden fra det strakte Jærns Akse til Centret for de i Fligene virkende Trvkspændinger, altsaa (214) (S. 179): (377) Ved Spændingsbestemmelsen gaas frem som i § 447. Er Tryksiden armeret, skal der i Formlerne (374)—(376) indføjes de Led af Formlerne (368)—(370), der indeholder 2. Dimensionering. a. Den neutrale Akse falder udenfor Tværsnittet. 451. Er Trykkraftens Ekscentricitet saa ringe, at den neutrale Akse falder udenfor Tværsnittet, vil det ofte være Faren før Udbøjning, der bestemmer Dimensionerne, og man dimensionerer derfor Konstruktionen som en centralt paavirket Søjle og undersøger bagefter ved Hjælp af (340) og (341), om Spæn- dingerne er tilladelige. Er de for store, maa man skønsmæssig forøge en eller liere af Størrelserne a, b, / og /c og alter undersøge Spændingerne. 452. For et rektangulært Tværsnit med f = f ‘ kan man dimensionere direkte, naar man vælger Jærnprocenten. Indfores 2f = ab i (346)-(348) findes: „ , \ , ba‘ ng> / a \- * = ( +W’ l, = "2’ /==T2 + W <,ft,(/’-- 2)- (378-80) Indsættes disse Størrelser samt maks = S/j i (340), kan Ligningen løses ni. H. til a eller b, naar blot den i I indgaaende Størrelse (/? — 0,5 a) omskrives til 0,45 a eller lignende; er b den ubekendte, kan man ogsaa skrive 0,5 a — 2 eller 0,5 a — 3, hvorved man kommer Sandheden nærmere. 453 Er og f saaledes, bliver centralt Betingelsen *): a og b givne, og er Ekscentriciteten ringe, er der en Mulighed for at vælge f at Tværsnittets Tyngdepunkt falder i Kraftens Angrebspunkt, saa at Tværsnittet paavirket og altsaa fuldt udnyttet. For et rektangulært Tværsnit (Fig. 401) bliver N , (y _ hc) ab n • vb ■ (/i — 7iej 2n N ■ (h — if) ab h ■ (Tb ■ (h — hc) 2n (381) (382) Bliver /' negativ, er Opgaven uløselig. Er a, b og f givne, kan findes. Akses Afstand fra den mest trykkede For Simpelheds Kant bliver da: Skyld sættes a — h = hc. Den neutrale 1 Se Hager: Theorie des Eisenbetons 1916, S. 187.