Jærnbeton i Teori og Praksis

246 b. Den neutrale Akse falder indenfor Tværsnittet. (383) (384) 454. Ligningerne (357)—(377) kan kun bruges til Bestemmelse af Spænding- erne i et givet Tværsnit, ikke til Dimensionering. Ved Dimensionering vil som Regel Tværsnittets Bredde være givet, og Opgaven bliver da at bestemme Højde og Jærnindlæg paa Grundlag af de tilladelige Spændinger sb og s,. Er Kraftens Ekscentricitet, e, stor, vil man, ligesom ved ren Bøjning, kunne ud- nytte hægge Materialer fuldt ud, men ved mindre Ekscentricitet vil Jævn- spændingen ikke kunne naa den tilladte Værdi, idel den neutrale Akse falder for nær ved Jærnet. Til Orientering vil vi i Formlerne (357), (365) og (363) sætte n 15 og ß — 1 (altsaa // — x/8), hvorved findes: = 0, ej = % /?, ab = -T/^b'h ■ * (385) Naar derfor Kraften N virker i Afstanden 3 3 h fra Jærn- aksen, vil den neutrale Akse gaa gennem denne, og o} følgelig være Nul (Fig. 402). Man faar derved et Holdepunkt ved Be- dømmelsen af de mulige Dimensioner. Gøres h = 3/2-ej, kan o-/, bestemmes af (385). Viser det sig, al 07, bliver større end sb, maa // forøges, og hvis Forøgelsen ikke er meget lille, vil den neutrale Akse falde udenfor Tværsnittet, saaledes at den ny Værdi af db skal bestemmes af (340). Findes ab = sb, er Højden 3/a netop den rette og kan, teoretisk set, bruges som Total- højde uden Armering; for en Sikkerheds Skyld indlægges dog altid noget Jærn f. Eks. 0,2%. Hvis man ikke paa Forhaand kender ej, men derimod N’s Afstand, e, fra Tværsnittets Midtlinie, haves ej = e + h— l/2a, naar a er Tværsnittets Total- højde, og da man tilnærmelsesvis kan sætte h = 0,9 a, ændres Formlerne (385) til: N (Tj = 0, e = y5 a, ab = , (386) For el Tværsnit med Totalhøjde 5e gælder altsaa de samme Betragtninger, som vi lige har anstille! for et Tværsnil med Nyttehøjden 8/2e/. 455. Giver (385) eller (386) kan man naturligvis ogsaa blive staaende ved Højden 3/2e7 eller 5 e, der teoretisk intet .Jærn kræver, men ved et Jærnindlæg kan Højden reduceres saa meget, at Betonen udnyttes fuldt. Opgaven bliver da at finde en Højde med tilhørende Jærnindlæg, der netop gør <>b — sb. Denne Opgave har uendelig mange Løsninger, idet vi kan vælge Jærnprocenten og bestemme den tilhørende Højde. Del laa nær at vælge Jærnprocenten saaledes, at Trækspændingen i Jærnet naaede den tilladelige Værdi, men dette er kun muligt, naar Ekscentriciteten er stor, saa Tilstanden nærmer sig til ren Bøjning; er Ekscentriciteten ringe, saa Tilstanden nærmer sig til centralt Tryk, kan Jævnspændingen kun blive ringe.