Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
247 Er Ekscentriciteten saa stor, at Jævnspændingen kan naa den tilladelige Værdi, er Opgaven eentydig bestemt og kan løses direkte. Er Ekscentriciteten ringere, maa Opgaven være af de uendelig mange Tværsnit, der giver ob = sb, at finde det jærnfattigste, idet dette tør formodes at være del billigste. Denne Opgave kan ikke løses direkte, man maa prøve sig frem med forskellige Jævnspændinger. De Højder, man finder ved een af de nævnte Fremgangsmaader, vil yder- ligere kunne bringes ned ved en Trykarmering. Inden den eksakte Metode omtales, skal to Tilnærnielsesnietoder behandles, som ofte med Fordel kan benyttes paa Grund af deres Simpelhed. a. Tilnærmelsesmetode naar Ekscentriciteten er stor. 456. Del hænder ikke saa sjældent, al man ved Dimensioneringen af en Plade eller Bjælke har at gøre med en Normalkraft, hvis Størrelse er saa ringe i Forhold til del bøjende Moment, at det vilde vane meningsløst at anstille vidtløftige Beregninger. Man kan da beregne h og f, som om Momentel vir- kede alene, og derefter forøge Højden saameget, at det tillagte Areal alene kan optage Normalkraften med en Spænding sb. Del oprindelige Jærnareal redu- ceres derpaa i Forhold til Højdens Forøgelse. Er f. Eks. M = 1000 k*m, N = 1000kf?, b — 1 m, sj = 1000 at og sb = 40 at, faas : /i = 0,39-Vi 000 =12,32 Jh = 1000 : (40-100) = 0,25 /•= 0,292 11000 = 9,23. 12,57 12 32 / reduceres lil 9,23- = 9,06. a bliver da ca. 14,2 cm. ' 12,5/ Denne simple Fremgangsniaade, der allid er paa den sikre Side, men i lovlig høj Grad, naar Ekscentriciteten ikke er meget stor, er udviklet videre af Fejlberg og' Becker 1)/ og omsat i Formler, der direkte giver Højden og Jærn- arealet, hvorved del viser sig, at Metoden i værste Fald giver et Tværsnit, hvori Betonspændingen er 27 i Stedet for de tilstræbte 40!,t. Forfatterne har derefter indført en Korrektion, hvorved Betonspændingen ikke gaar ned under 36 at, samtidig med at der spares noget Jærn. Hvis imidlertid Ekscentriciteten er saa lille, at man ikke vil nøjes med denne Tilnærmelsesmetode i dens simple Form, maa man hellere bruge een af de følgende Fremgangsmaader. Af Højdetillæget (i Eksemplet ovenfor 0,25cm) vil man straks kunne se, om det er Umagen værd at gøre mere ud af Sagen. |3. Almindelig Tilnærmelsesmetode. man har bestemt <tb af (385) eller (386) for h — 3/2ej eller a=5e mindre end sb, kan man bruge en mindre Højde og bestemme den paa følgende Maade. Hvis Tværsnittet var uarmeret, men i Stand lil at optage Træk, vilde Kantspændingerne blive (Fig. 403): 'M N , M . n N , M I (388) nt = F ± , og med Fb=ab: . =—r ± v—»S 300 (Jb J rb W b ai> J a-b 1/6b-a2 | Løses Ligningen m. H. 1. a, idet + Tegnet bruges og <rb sættes lig sb, faas: N a 2 • b-sb hvorved Tværsnittets Højde er bestemt. 1 Simple Konstruktioner af armeret Beton. Kbhvn. 1913, S. 62. 457. Hvis og fundet den (390) bsb ,