Jærnbeton i Teori og Praksis

257 Stødfladerne passer nøje sammen og ikke gaber. Da de lo Stolper hyppigst har forskelligt Tværmaal, kan man ved 4-hugget Tømmer kun faa 2 af Side- fladerne til al flugte med de tilsvarende paa det ’andet Stykke Tømmer, og paa disse Flader faslsømmes Bræddelasker, der bør være mindst 70cm lange1). Saafremt man støder, ikke af Nødvendighed, men for at bruge forhaanden- værende Materiale, bør man lade mindst 1/3 af Stolperne være gennemgaaende. Ved almindelige FZtageadskillelser, hestaaende af Bjælker og Plader, regnes der gerne med et’Forbrug af 1 Stolpe pr. m2. Undertiden, f. Eks. naar en eller liere Etageadskillelser er ophængte i Tag- værket, kan det blive nødvendigt at bygge store Tømmerstilladser, Spræng- værker o. lign., der bærer det hele, indtil den øverste Konstruktion er hærd net. I slige Tilfælde er det økonomisk, i Stedet for at bruge meget svært Tøminer, at sammenbolte spinklere Tømmer, f. Eks. 5" X 6", til eet Stykke. Til Samling af Tømmerkonstruktioner er del en Regel at bruge Bolte, hvis Diameter er mindst af Tømmerets Tykkelse. El saadant Stillads faar først sin Maksimal- last, naar Tagkonstruktionen støbes, og de Deformationer, der indtræder paa dette Tidspunkt, maa de alt hærdnede Konstruktioner nedenunder deltage i. Deformationerne bør derfor indskrænkes til det mindst mulige, dels ved al alt Sidetræ under og over Stolperne undgaas (Stolperne bør føres op gennem Forskallingen til selve Betonens Underside), dels ved at der, naar Stolperne stødes, indlægges 1 n,,n tykt Jærnblik, der forhindrer, at Fibrerne presser sig ind i hinanden. 477. Den beskrevne Opstillingsmaade udmærker sig ved sin Simpelhed. Stolperne skal ikke tilpasses, og Afskallingen sker ved. at først Klampen og derefter Rideplanken brækkes fra med et Koben. Men Metoden har ogsaa Mangler. Dels beskadiges Træet ved Afskallingen, og dels hænger hele Be- lastningen i Sømmene, saa al en Forskydning af Klamp og Rideplanke i For- hold til Stolpen let kan ske, navnlig naar der spares paa Sømmene, hvilket Tømrersvendene er tilbøjelige til, fordi det letter Afskallingen. Manglerne ved Opstillingen viser sig efter Afskallingen, idet Plader og Bjælker har en buet eller bølget Underside, og undertiden kan Sætningerne være meget betydelige. Der burde anstilles Forsøg over Sømmenes Bæreevne, men saalænge saadanne Forsøg mangler, maa del anbefales Bygherren at forlange en vis Brøkdel af Stolperne direkte støttende; derved aflastes de andre, og skulde der alligevel indtræde Sætninger over disse, faar man i det mindste utvetydigt konstateret, at Opstillingen har været mangelfuld. Hvis Sømmene erstattes med franske Skruer, vil man formentlig helt kunne undgaa Sætningerne, og Afskallingen vil kunne ske, uden at Træet beskadiges, men de bruges kun sjældent. 478. Vil man anvende direkte Understøtning, maa Stol- perne afskæres i nøjagtig Længde2), eller ogsaa maa der ind- lægges dobbelte Kiler under dem (Fig. 413) eller over dem. F‘~ Kilerne maa være savskaarne, saa de passer tæl sammen; frem- Fig. 413. ') De tyske Bestemmelser (1915) fordrer 4 Lasker ved 4-hugget Tømmer (i Henhold til oven- staaende maa der da anvendes Paaforing) og 3 ved Bundtømmer, der maa kun være eet Stød i hver Stolpe, og Stødet maa af Hensyn til Udbøjningsfaren ikke ligge indenfor den midterste Tre- djedel af Længden. *) Man kan ogsaa bruge to Staalrør af hvilke det ene glider inden i det andet og kan tast- stilles i en vilkaarlig Højde (B. 11. E. 1906, S. 78), eller to Træstolper, der glider langs hinanden og spændes sammen. 17