Jærnbeton i Teori og Praksis

267 Jærnets Form har man optegnet med Kridt paa Arbejdsbordet, og naar Jævnet lægges oven paa Tegningen, kan man mærke det med Kridt paa de Steder, hvor Bøjningen skal ske. Naar Rundjærnets Diameter overstiger en vis Stør- relse, maa Rullen /? flyttes ud i det ydre Hul, og V2 flyttes ud i Hullet H. Ved Optegningen af Skraajærnene maa der tages Hensyn til, at der over de i Bjælkens Overside liggende Jærn skal være Plads til de ophøjede Jærn i Pladerne samt 1—2c,n Beton til disses Dækning. Naar Bjælker løber ind paa Dragere (se f. Eks. Fig. 70), maa Skraajærnenes Højde paa samme Maade af- passes, saaledes at Bjælkens Jærn løber ind lige over eller lige under Dragerens. 492. Til de spinklejærn i Pladerne bruges Bøjeapparatet kun ved Frem- stillingen af de eventuelle Endekroge, mens de øvrige Bøjninger udføres, efter at .Jærnet er lagi paa Plads og ved Hjælp af en ca. 50cm lang Tang (Fig. 440). Efter at Jærnet er lagt ud paa Forskallingen, bindes Fordelingsjærnet fast i det første Felt (tilhøjre paa Fig. 440), og Op- bøjningen ved den første Bjælke foregaar da som Figuren viser, idet Arbejderen med venstre Haand hol- der Jærnet nede veda. Jærnet bøjer sig da samtidig forneden og for- oven, og Afstanden mellem de to Bøjepunkter vokser med Afstanden, i hvilken Jærnet fastholdes. At Højden er den rette, kontroleres af Arbejderen med en almindelig Centimeterstok *)• *) I Stedet for Tangen brugtes tidligere en langskaftet Krog (Fig. 441); ved Benyttelsen stod Arbejderen oprejst trædende paa Jærnet med den ene 1-od. Man brugte ogsaa at bøje Jærnet før Udlægningen enten i en Skruestik eller, hvis man havde mange ens Stænger, omkring Bolte befæstede i en Planke af haardt Træ (Fig. 442). Boltene kan ogsaa sidde paa Klemplader der kan fastspændes, hvor det skal være, paa to Jærn- bjælker (Fig. 443). hvis ind- byrdes Afstand ligeledes kan varieres. Sværere Jærn bøj- edes varmt eller i en Skrue- presse som Fig. 444.