Jærnbeton i Teori og Praksis

266 lægges ind ; og Vægtstangsforbindelserne medfører, at Klipningen kan udføres med en meget stor Kraft. Saksen i Fig. 437 har en noget anden Form paa Kæberne, idet disse kan vendes, naar den ene Side er blevet for stærkt beskadiget. Fig. 437. Fig. 438. 'is ene Ende det i rig. 439 viste Bøjeapparat Fig. 439. Kan man ikke faa Jærnet af den fornødne Længde, støder man det ved Krogning og Overdækning (§ 42); Svejsning bruges sjældent1). 490. Efter Afkortningen skal Jærnet bøjes i Overensstemmelse med Detail- tegningerne, hvis Hovedmaal dog bør korrigeres paa Stedet. Bøjningen sker gerne koldt, selv ved 40mmRj. Paa Bøjestedet mister Jærnet en betydelig Del af sin Sejghed, saa det ikke taaler at retles ud igen eller al blive udsat for Mukkertslag; skal en fejl Bøjning retles, bør det ske varmt, naar Jærnet ikke er meget spinkelt; Skørheden vokser med Diameteren. I visse Landes Jærnbetonnormer kræves alt svært Jærn bøjet varmt, hvilket er bande besvær- ligt og dyrt og desuden medfører en Sænkning af Flydegrænsen paa del ud- glødede Sled, hvorved Konstruktionens Brudlast forringes. 491. Bøjningen af det sværejærn fbregaar paa et langt smalt Bord, ved er befæstet. Det bestaar af en svær Jærnplade, der er ned- ladt i Bordel og fastholdt af de 4 Bolle 13 med forsænkede Hoveder. Midt paa Pladen er fastboltet Jærnstykket S, hvis venstre Ende er afrundet, og som kan udveksles med andre ined større eller mindre Krum- ningsradius, eftersom det Rund- jærn, der skal bøjes, har en større eller mindre Diameter. I Cirklens Centrum sidder Dornen /), hvis øvre Ende er udsmedet til el Øje, der gaar op mellem de to Øjer paa Vægtstangen Uj og forbindes med disse ved en Bolt. Vægt- stangen er 1,5111 lang og kan forlænges med et Stykke (las- rør. Paa det flade Stykke sidder en lodret Bolt, der forneden bærer den drejelige Bulle/?. Rundjærnet, der skal bøjes, fastklemmes mod S ved Hjælp af Vægtstangen Vs og bøjes derpaa med V,. Man begynder med at fremstille Endekrogen og udfører derefter de lo Bøjninger gennem 45°, idet Jærnet naturligvis maa skifte Stilling for hver Gang. ’) Svejsesteder bør saavidt muligt lægges paa de mindst udsatte Punkter, og inden Svejsningen maa Panderne stukkes op. saa Svejsestedet ikke bliver tyndere end Stangens normale Tværsnit. Svejsningen skal udføres meget omhyggeligt, uden Overhedning, og hvert enkelt Svejsested bør besigtiges, ligesom enkelte Bøje- eller Trækprøver er at anbefale. Ofte aflaster man Svejsestedet ved at lægge et Par korte, spinklere Stænger paa Siderne af det.