Jærnbeton i Teori og Praksis

265 ud efter Betonens Størkning og sprænge denne. Gibspropper er bedre; de kan formes som Fig. 452 h viser, saa kan de blive siddende i Konstruktionen, hvis (T..-,/..». det viser sig, at man ikke faar Brug for Hullet. Ofte bruges ° Rør af Jærn eller Ler, der bliver siddende i Hullet som en Bøs- J ning. Til Fastgørelse af Transmissioner kan indstøbes T-Jærnx) Fig. 433,1. eller særlige Profiljærn (§ 80) i Bjælkerne. Man kan ogsaa ud- spare Tværhuller i disse ved Indstøbning af Gasrør (f. Eks. I1// i Diameter) med regelmæssig Afstand (f. Eks. 1 m); man har da frie Hænder til senere at hænge noget op, hvor man vil (Fig. 433,1). Bolte, der skal ind- støbes, bør have langt Gevind og to Møtrikker, saa at de kan befæstes til For- skallingen, som Fig. 434 viser. Til elektriske Ledninger kan der indstøbes tynde Staalrør, gennem hvilke Ledningerne senere trækkes. Naar Pladerne ikke er meget tynde, ind- lægges de i disse ovenpaa Pladens Armering eller i all Fald mellem denne og den neutrale Akse, saa de ikke svækker Trykzonen, og de forsynes med en Bøjning i hver Ende, der stikkes ned gennem borede Huller i Forskallingen, eet inde ved Muren og eet ved Lanipestedet2). Fig. 434. B. Jærnarbejdet. 1. Jærnets Tildannelse. • 489. Saasnart Jærnet er leveret, bør det prøves (§ 753)); derefter paabe- Forskallingen opstilles. Fig. 435. gyndes Tildannelsen, der gerne sker samtidig med at Det svære Jærn købes saa vidt muligt i de rette del for langt, maa det afhugges Længder (§ 76); er Fig. 436. maade lydeligere fremgaar af Fig. 438. De med en Mejsel eller, hvis Diameteren ikke er all for stor, afklip- pes. Fig. 435 viser en Saks med indstilleligt Anslag, Fig. 436 en mere primitiv. Det spinkle Jærn Hl Pla- derne overklippes nem- mere med en Saks som to Kæber Fig. 437, hvis Virke- sammenholdes af La- skerne a, af hvilke kun den øverste er tegnet og kun delvis, for at man kan se de Tænder, hvormed Kæberne styrer hinanden. Naar Skafterne føres ud, drejer de sig om Bollen b, hvorved Kæberne aabner sig, saa Rundjærnet kan *) B. u. E. 1912, S. 242. l) I tynde Ydermure eller Tage er slige Rør udsatte for Afkøling, og da deres Indre er i Forbindelse med Stuens Luft, kan der, hvis denne er varm og fugtig, danne sig Fortætningsvand i Rørene, der efter kortere eller længere Tids Forløb gennemtrænge!* Isoleringen og giver An- ledning til Kortslutning. Af Børene findes der forskellige Systemer, Simplex, Perfecta ni. 11. De er sort lakerede og leveres aabne, stuksvejste eller laploddede; de aabne Rør bør dog næppe bruges til Indstøbning. Den ydre Diameter er 13, 16 eller 19 »>m; for henholdsvis aabne, svejste og laploddede Bør var Prisen før Krigen: 11,4, 22 og 27 Øre pr. m. *) De schweiziske Statsbaner forlanger (1915) mindst to Prøver for hver Stangdiameter, dog ikke under to Prøver for hver 15*.