Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
’ 264 Fig. 433. al Træets Udbulning har fortsat' sig, efter at Betonen er størknet, og det ru Træ, hvis Luv er indstøbt i Beto- nen, trækker da de nystørknede Hjørner med sig. Er Hjørnerne brudte, eller Forskallingen høvlet, vil noget saadant næppe ske. Skal Søjletværsnittet være en regu- lær 8-Kant, erstattes den trekantede Liste med et skraat- stillet Brædt. Staar Søjlerne paa et særlig udsat Sted, beskyttes Hjørnerne med Staallister som den i Fig. 433 viste; de anbringes i Formen inden Støbningen. Hvis en Søjle fortsætter sig gennem flere Etager, maa man naturligvis paase, al Formen opstilles rigtigt i For- hold til Søjlen underneden. 5. Brug af høvlet og pløjet Forskalling. 487. Hvis Konstruktionen ikke skal pudses, fremstilles Forskallingen gerne af høvlede og pløjede Brædder, saa at Overfladen bliver jævn. Med savskaarne Brædder kan dette vanskeligt opnaas, thi Bræddernes Tykkelse varierer allid noget, og da de alle ligger an mod Rideplankerne eller Revlerne, bliver Over- siden ujævn; desuden vil Brædderne kunne bøje sig i forskellig Grad. Hvis Brædderne piøjes uden al høvles, faar man en fortræffelig stiv For- skalling med jævn Overside1), men Luven vil blive indstøbt i Betonen og vil ved Afskallingen enten blive siddende i dennes Overflade eller rive den i Styk- ker. Dette undgaas ved Brug af Brædder, der er høvlede, som Regel paa hægge Sider. Saafremt Forskallingen er høvlet, bliver dens Inderside efter Opstillingen ofte smurt ind med Sæbe, Karbolineum eller Olie, for at Betonen ikke skal hænge for stærkt i2). Smørelsen hindrer Mørtelen i at trænge ind i Træets Porer; derved lettes Afskallingen og den paafølgende Rensning af Formen. Denne maa smøres, inden Jærnet lægges i, og man maa passe paa, at Jævnet ikke kommer i Berøring med Smørelsen, da Betonen saa ikke binder til det. Er Formen af ru Træ, smøres den ikke, da Luven alligevel vil hænge i Betonen. Skal dette forhindres, kan man stryge den med tyk Hvidtekalk, men det gøres kun i særlige Tilfælde. Selv en høvlet Forskalling efterlader Indtryk i Betonen, navnlig hidrørende fra Fugerne. Skal dette undgaas, maa Træet beklædes med Gibs, Blik eller Linoleum. Papir kan ikke bruges; selv om det mættes med Olie, krymper det sig, naar det dækkes med den vaade Belon. De Indtryk, som Brædderne efterlader i Betonen, behøver dog slet ikke al virke skæmmende, men kan tværtimod udnyttes arkitektonisk, naar blot Ar- bejdet udføres smukt med lige brede Brædder og regelmæssige Stød. De regel- mæssige Fugeaftryk vil da tilsløre Skjolder og lign., som kan være i Fladen, og give den el harmonisk Liv. 6. Udsparinger og Indstøbninger. 488. Udsparing af Smaahuller for Rørledninger og lign, kan ske ved I ræpropper, men disse bør lægges i Vand længe forud, da de ellers kan bulne ') Da Brædderne er ulige t/kke, vil Bideplanken eller Revlerne ikke kunne ligge an mod dem alle, og Fladen forbliver derfor ikke altid plan under Støbningen. -) Mineralolier er at foretrække, da de ikke som vegetabilske og navnlig animalske Olier an- griber Cementen. Spørgsmaalet er dog uvæsentligt paa Grund af de smaa Oliemængder. der kommer til Anvendelse. ( ndertiden bruges Hestefedt spædt op med Petroleum.