Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
’ 264
Fig. 433.
al Træets Udbulning har fortsat' sig, efter at Betonen
er størknet, og det ru Træ, hvis Luv er indstøbt i Beto-
nen, trækker da de nystørknede Hjørner med sig. Er
Hjørnerne brudte, eller Forskallingen høvlet, vil noget
saadant næppe ske. Skal Søjletværsnittet være en regu-
lær 8-Kant, erstattes den trekantede Liste med et skraat-
stillet Brædt. Staar Søjlerne paa et særlig udsat Sted,
beskyttes Hjørnerne med Staallister som den i Fig. 433
viste; de anbringes i Formen inden Støbningen.
Hvis en Søjle fortsætter sig gennem flere Etager, maa
man naturligvis paase, al Formen opstilles rigtigt i For-
hold til Søjlen underneden.
5. Brug af høvlet og pløjet Forskalling.
487. Hvis Konstruktionen ikke skal pudses, fremstilles Forskallingen gerne
af høvlede og pløjede Brædder, saa at Overfladen bliver jævn. Med savskaarne
Brædder kan dette vanskeligt opnaas, thi Bræddernes Tykkelse varierer allid
noget, og da de alle ligger an mod Rideplankerne eller Revlerne, bliver Over-
siden ujævn; desuden vil Brædderne kunne bøje sig i forskellig Grad.
Hvis Brædderne piøjes uden al høvles, faar man en fortræffelig stiv For-
skalling med jævn Overside1), men Luven vil blive indstøbt i Betonen og vil
ved Afskallingen enten blive siddende i dennes Overflade eller rive den i Styk-
ker. Dette undgaas ved Brug af Brædder, der er høvlede, som Regel paa
hægge Sider.
Saafremt Forskallingen er høvlet, bliver dens Inderside efter Opstillingen
ofte smurt ind med Sæbe, Karbolineum eller Olie, for at Betonen ikke skal
hænge for stærkt i2). Smørelsen hindrer Mørtelen i at trænge ind i Træets
Porer; derved lettes Afskallingen og den paafølgende Rensning af Formen.
Denne maa smøres, inden Jærnet lægges i, og man maa passe paa, at Jævnet
ikke kommer i Berøring med Smørelsen, da Betonen saa ikke binder til det.
Er Formen af ru Træ, smøres den ikke, da Luven alligevel vil hænge i
Betonen. Skal dette forhindres, kan man stryge den med tyk Hvidtekalk, men
det gøres kun i særlige Tilfælde.
Selv en høvlet Forskalling efterlader Indtryk i Betonen, navnlig hidrørende
fra Fugerne. Skal dette undgaas, maa Træet beklædes med Gibs, Blik eller
Linoleum. Papir kan ikke bruges; selv om det mættes med Olie, krymper det
sig, naar det dækkes med den vaade Belon.
De Indtryk, som Brædderne efterlader i Betonen, behøver dog slet ikke al
virke skæmmende, men kan tværtimod udnyttes arkitektonisk, naar blot Ar-
bejdet udføres smukt med lige brede Brædder og regelmæssige Stød. De regel-
mæssige Fugeaftryk vil da tilsløre Skjolder og lign., som kan være i Fladen,
og give den el harmonisk Liv.
6. Udsparinger og Indstøbninger.
488. Udsparing af Smaahuller for Rørledninger og lign, kan ske ved
I ræpropper, men disse bør lægges i Vand længe forud, da de ellers kan bulne
') Da Brædderne er ulige t/kke, vil Bideplanken eller Revlerne ikke kunne ligge an mod
dem alle, og Fladen forbliver derfor ikke altid plan under Støbningen.
-) Mineralolier er at foretrække, da de ikke som vegetabilske og navnlig animalske Olier an-
griber Cementen. Spørgsmaalet er dog uvæsentligt paa Grund af de smaa Oliemængder. der
kommer til Anvendelse. ( ndertiden bruges Hestefedt spædt op med Petroleum.