Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
sammentrækning, der kendetegner Flydningen, vil Adhæsionen ophæves. Naar
man ved de mer eller mindre hurtige Laboratorieforsøg ofte er kommet op
paa betydelig højere Spændinger, skyldes (let, at Flydningens Forplantelse op
gennem Stangen varer nogen Tid, i hvilken Belastningen kan forøges. Hvis
man i længere Tid vilde holde Jærnet paa Flydegrænsen, er der næppe Tvivl
om, at det vilde glide. Glidespændingens Størrelse kan derfor kun lindes ved
Forsøg med lav Jærnspænding1). .
d. Jærndiameterens Indflydelse.
24. Glidespændingen vokser med Rundjærnets Diameter, selv om Jævn-
spændingen ved Udtrækningen er langt under Flydegrænsen. Delte kan dels
skyldes ‘det sværere Jærns større Ruhed, dels al Betonen slutter sig bedre il
.kernel, jo større Krumningsradius er, men den væsentligste Aarsag er dog sik-
kert, at Stangens Spænding og dermed dens Længdeforøgelse og Tværforkor-
telse bliver mindre, naar Diameteren vokser2). I Praksis regnes dog me
samme tilladelige Adhæsionsspænding for svære og spinkle Jærn.
" Ikke desto
navnlig naar Jævnet er
kunde tænkes at frem-
e. Jærnoverfladens Beskaffenhed.
25 Jærnoverfladens Beskaffenhed spiller en meget stor Rolle. Saaledes
fandi 'liach, at afdrejede Stænger kun gjorde halv saa megen Modstand som
Stænger, der havde Valsehuden paa, men var rustfri ), og 101 s'æ‘kt ru^ne
Stænger var Glidespændingen atter 44 pCt. højere end disses. Ved disse For-
søg var Stængerne saa rustne som vel muligt (Fig. 11), og . Praksis synes der
derfor aldrig at være Anledning til al rense Jærnet foi Rus.
mindre vil jeg anbefale at afbørste de løse Rustflager
udsat for skiftende Paavirkninger, som i I idens Løb
kalde en Glidning af Jærnet indenfor Rustskallen ).
h Ovenstaaende Bemærkninger er muligvis noget for absolute;
a. jo kun en Brøkdel af den hele, og .det ku“deJ0IXeb med I Betonen, torst indtraadte ved en
trækning, der bragte Stangens d n Flydegrænsens Betydning er formentlig første
inds,ebl 26-36m“
Rj. i Stenblokke 60 cm dybt. indstøbt 20 cm, og der trækkes i dem med saa store
u. .^NaS: Mver°30«! henholdsvis „.1.30.20 - 60»n og n-i 30.20 _ 1200 »kg.
Kræfter, a ^bj ' ' L p — 2400 «< off 1200 ft : i ■ n■ 2s = 1200 «t.
“ iVempeMr^XÄnde Værdi«’for Glidespændingen:
Flydningen ved Flydegrænsen
Forlængelse og Tværsammen-
s Tværsnit
Jæn
Indstøbt mm mm nun min mm
Længde i c,n ioO 20O 40 O 20.20 10 40
10 15 17,1 14,1 25,1 18,5 27,7 26,2 19,6
20 12,2 15,6
25 30 13,6 11,3 18,1 15,3 26,8 19,8 18,4
;n var 3 Maaneder gammel, og t 100 Maal Si: 150 Maal S): 25 Sammensætningen var 100 Maal Maal Cement og 15 Rumprocent
mm
4-40
22,6
22,6
Grus (sammenblandet
(o: 7,89 Vægtprocent)
Vand. j „„j afdreiede Jærn fandt Bach og Graf (D. A. f. E.
’) Naar Bjælker som Fig. 10 ari”e^eS væsentlig ud over den Last, ved hvilken Bjælken
Heft 9, S. 83), at Lasten ikke kunde forøges væsenuig
revnede. , ,f iqnq iv 4) der dog ikke er særlig tillidvækkende,
<4*^ Glidespændingen, naar Jærnet er rustent, og kun da.