Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
15 sammentrækning, der kendetegner Flydningen, vil Adhæsionen ophæves. Naar man ved de mer eller mindre hurtige Laboratorieforsøg ofte er kommet op paa betydelig højere Spændinger, skyldes (let, at Flydningens Forplantelse op gennem Stangen varer nogen Tid, i hvilken Belastningen kan forøges. Hvis man i længere Tid vilde holde Jærnet paa Flydegrænsen, er der næppe Tvivl om, at det vilde glide. Glidespændingens Størrelse kan derfor kun lindes ved Forsøg med lav Jærnspænding1). . d. Jærndiameterens Indflydelse. 24. Glidespændingen vokser med Rundjærnets Diameter, selv om Jævn- spændingen ved Udtrækningen er langt under Flydegrænsen. Delte kan dels skyldes ‘det sværere Jærns større Ruhed, dels al Betonen slutter sig bedre il .kernel, jo større Krumningsradius er, men den væsentligste Aarsag er dog sik- kert, at Stangens Spænding og dermed dens Længdeforøgelse og Tværforkor- telse bliver mindre, naar Diameteren vokser2). I Praksis regnes dog me samme tilladelige Adhæsionsspænding for svære og spinkle Jærn. " Ikke desto navnlig naar Jævnet er kunde tænkes at frem- e. Jærnoverfladens Beskaffenhed. 25 Jærnoverfladens Beskaffenhed spiller en meget stor Rolle. Saaledes fandi 'liach, at afdrejede Stænger kun gjorde halv saa megen Modstand som Stænger, der havde Valsehuden paa, men var rustfri ), og 101 s'æ‘kt ru^ne Stænger var Glidespændingen atter 44 pCt. højere end disses. Ved disse For- søg var Stængerne saa rustne som vel muligt (Fig. 11), og . Praksis synes der derfor aldrig at være Anledning til al rense Jærnet foi Rus. mindre vil jeg anbefale at afbørste de løse Rustflager udsat for skiftende Paavirkninger, som i I idens Løb kalde en Glidning af Jærnet indenfor Rustskallen ). h Ovenstaaende Bemærkninger er muligvis noget for absolute; a. jo kun en Brøkdel af den hele, og .det ku“deJ0IXeb med I Betonen, torst indtraadte ved en trækning, der bragte Stangens d n Flydegrænsens Betydning er formentlig første inds,ebl 26-36m“ Rj. i Stenblokke 60 cm dybt. indstøbt 20 cm, og der trækkes i dem med saa store u. .^NaS: Mver°30«! henholdsvis „.1.30.20 - 60»n og n-i 30.20 _ 1200 »kg. Kræfter, a ^bj ' ' L p — 2400 «< off 1200 ft : i ■ n■ 2s = 1200 «t. “ iVempeMr^XÄnde Værdi«’for Glidespændingen: Flydningen ved Flydegrænsen Forlængelse og Tværsammen- s Tværsnit Jæn Indstøbt mm mm nun min mm Længde i c,n ioO 20O 40 O 20.20 10 40 10 15 17,1 14,1 25,1 18,5 27,7 26,2 19,6 20 12,2 15,6 25 30 13,6 11,3 18,1 15,3 26,8 19,8 18,4 ;n var 3 Maaneder gammel, og t 100 Maal Si: 150 Maal S): 25 Sammensætningen var 100 Maal Maal Cement og 15 Rumprocent mm 4-40 22,6 22,6 Grus (sammenblandet (o: 7,89 Vægtprocent) Vand. j „„j afdreiede Jærn fandt Bach og Graf (D. A. f. E. ’) Naar Bjælker som Fig. 10 ari”e^eS væsentlig ud over den Last, ved hvilken Bjælken Heft 9, S. 83), at Lasten ikke kunde forøges væsenuig revnede. , ,f iqnq iv 4) der dog ikke er særlig tillidvækkende, <4*^ Glidespændingen, naar Jærnet er rustent, og kun da.