Jærnbeton i Teori og Praksis

286 etageadskillelser skal Fugen føres gennem Tag, Mure og Slidlag; i en Væg eller Tunnel med Flisebeklædning skal den føres gennem Fliserne o. s. v. Dette volder saa meget Besvær, al man helst ikke indlægger Dilatationsfuger under slige Forhold. 516. Desuden er Jærnbetonkonstruktionernes Monolitet en saa fordelagtig Egenskab, at man saavidt muligt ikke hør bryde den. Medens en statisk be- stemt Konstruktion hyppigst vil styrte ned, hvis el enkelt Led svigter, saa vil den statisk ubestemte Konstruktion i mange Tilfælde kunne klare sig, idet Kræfterne fordeler sig paa en anden Maade, hvorved det svage Led i større eller mindre Grad aflastes. Den monolitiske Konstruktion er ogsaa stivere overfor dynamiske Paavirkninger fra den bevægelige Last eller svingende Maskiner. At gøre Konstruktionen statisk bestemt alene tor al undgaa indre Kræfter eller for at forenkle Beregningen kan derfor ikke anbefales. 517. Den væsentligste Grund til at indlægge Dilatationsfuger er Ønsket om at undgaa uregelmæssige Svindrevner, og for at disse ikke alligevel skal danne sig paa Strækningen mellem Fugerne, bør denne Strækning om muligt støbes i eet Træk. Skæmmende Svindrevner kan imidlertid undgaas uden Brug af Dilatationsfuger blot ved en hensigtsmæssig og regelmæssig Anbringelse af Støbeskellene. I disse vil Svindrevnerne komme, da Betonen her er afbrudt, og samtidig har man den Fordel, at Jævnet er gennenigaaende og kun behøver at forlænge sig lidi for at optage Trækkraften, saa at Revnen kun aabner sig i ringe Grad. Man kan forøge Sikkerheden mod Revner ved langs Støbe- skellene at lade nogle 5—10 cm brede Bælter staa aabne (men uden al afbryde Jærnene), indtil Melleinpartierne har trukket sig noget sammen, og saa først fylde dem med Beton. Man kunde mene, at det var nødvendigt at give Dilatationsfugerne en vis Vidde af Hensyn til Varmetidvidelse, men dette er under normale Forhold unødvendigt. Man kan nemlig gaa ud fra, al Konstruktionen i Udtørrings- perioden vil svinde ca. 0,3 mm pr. m1); den befinder sig da i samme Tilstand som om den var afkølet 30° under Støbetemperaturen, og Temperaturen skal altsaa stige 30°, førend der kommer Trykspændinger i Konstruktionen, og større Temperaturstigninger behøver man ikke at regne med her i Landet2 3). 518. Ved Dimensionering af Husbygningskonstruktioner ser man som Regel bort fra de indre Kræfter, som Betonens Svind og Temperaturvariationer fremkalder. Efter de tyske Bestemmelser (1915) skal der ikke regnes med Temperaturspændinger i Hus- bygningen undtagen ved vidtspændte Ramme- og Buekonstruktioner, der er at beregne for en Temperatursvingning af + 15° i Forhold til Middeltemperaturen ved Støbningen. Dette sidste gælder ogsaa for Bro- og lignende Konstruktioner. I de Tilfælde, hvor der skal regnes med en Temperatursvingning, skal der ogsaa regnes med et Svind svarende til et Temperaturfald af 15°. Resultatet bliver altsaa, at der skal regnes med en Temperaturstigning af 15° og med et Temperatur- fald af 30°. Konstruktioner, hvis Tværmaal ikke er under 70 cm eller som er beskyttede ved Paafyldning el. lign., skal beregnes for samme Svind, men kun for en Temperatursvingning af + 10°. De schweiziske Normer (1909) foreskriver, at der skal regnes med en Temperatur- Se Ing. 1911, S. 447. 2) Svære Betonkonstruktioner bruger lang Tid om at blive gennemvarmede, og en kortvarig, høj eller lav Lufttemperatur vil derfor kun forplante sig til Overfladen. Ved Maalinger i en meget svær Dæmning fandt Merriman (B. u. E. 1909, S. 341), at i et Punkt, der laa i Dm Afstand fra den nærmeste Overflade, var Temperaturdifferensen i Aarets Løb kun: , , hvor T er 3 ■ (//> Forskellen mellem Aarets største og mindste Lufttemperatur. Antages denne at svinge mellem 60 — 20 og -J-40°C, altsaa 60°C, faas: eller i Midten af en 2 m tyk Hvælving: 20°. Formlen 3 : y/n gælder dog kun for 0,15 m < D < 6 ■>'.