Jærnbeton i Teori og Praksis

285 Man kan derfor ikke foreskrive en Maksimumsværdi for Nedbøjningen, men man kan forlange, at denne skal være elastisk; en større blivende Nedbøjning lyder paa mangelfuld Konstruktion eller Udførelse. Dersom man vil undersøge den blivende Nedbøjning, maa man naturligvis sørge for, at Konstruktionen ikke belastes inden Prøven. Efter de danske Normer (1913) kan Resultatet af en Prøvebelastning betragtes som tilfreds- stillende, naar Lasten har ligget paa i 24 Timer, og der i de sidste 8 ikke har vist sig nogen Til- vækst til Nedbøjningerne, og naar der i det hele ikke er fremkommen nogen væsentlig blivende Formforandring; i Tvivlstilfælde bør Prøvebelastningen gentages, og der maa da ikke vise sig nogen Forøgelse af de blivende Formforandringer. Efter de schweiziske Statsbaners Bestem- melser (1915) maa den blivende Nedbøjning af Bjælkebroer højst udgøre * l/sooo af Spændvidden eller, saafremt Spændvidden er under 5 m, højst 1 mm. De tyske Bestemmelser (1915) fordrer, at af den totale Nedbøjning, der har indstillet sig ved en 12 Timers Prøvebelastning, skal 3 4 være elastisk, saaledes at den blivende Nedbøjning 12 Timer efter Aflastningen højst maa udgøre l/4 af den totale. 514. Resultaterne af Bach og Grafs Nedbøjningsmaalinger findes sammenstillede i I). 4. f. E., Heft 27. Af disse fremgaar: Jo større 470- gelsen. I en muret Bygning med Jærnbeton- hvor c er Ordinaten i Punktet x til Nedbøjningens Influenslinie og findes i efterfølgende Tabel (Bjørnstad og Frost: J (er nbeton, S. 138): x: 2 = 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 c = 0,312 0,617 0,910 1,185 1,435 1,650 1,830 1,965 2,050 2,085 Er Bjælken helt eller delvis indspændt, og er Lejemomenterne og M„ (Fig. 210), kan man først se bort fra disse Momenter, altsaa regne Bjælken simpelt understøttet og bestemme Midt- 1 /2 punktets Nedbøjning som ovenfor og derefter addere ■ .(Ml + .WJ, hvor Mj og M„ vil være at indføre med deres negative Fortegn. *) I aabne Cykelbaner har man lagt Dilatationsfugerne med 25—35 m Afstand maalt langs Inderkredsen (B. u E. 1913, S. 4). Om Dilatationsfuger i Svømmebassiner, se B u. E. 1908, S. 410.