Jærnbeton i Teori og Praksis

285 Man kan derfor ikke foreskrive en Maksimumsværdi for Nedbøjningen, men man kan forlange, at denne skal være elastisk; en større blivende Nedbøjning lyder paa mangelfuld Konstruktion eller Udførelse. Dersom man vil undersøge den blivende Nedbøjning, maa man naturligvis sørge for, at Konstruktionen ikke belastes inden Prøven. Efter de danske Normer (1913) kan Resultatet af en Prøvebelastning betragtes som tilfreds- stillende, naar Lasten har ligget paa i 24 Timer, og der i de sidste 8 ikke har vist sig nogen Til- vækst til Nedbøjningerne, og naar der i det hele ikke er fremkommen nogen væsentlig blivende Formforandring; i Tvivlstilfælde bør Prøvebelastningen gentages, og der maa da ikke vise sig nogen Forøgelse af de blivende Formforandringer. Efter de schweiziske Statsbaners Bestem- melser (1915) maa den blivende Nedbøjning af Bjælkebroer højst udgøre * l/sooo af Spændvidden eller, saafremt Spændvidden er under 5 m, højst 1 mm. De tyske Bestemmelser (1915) fordrer, at af den totale Nedbøjning, der har indstillet sig ved en 12 Timers Prøvebelastning, skal 3 4 være elastisk, saaledes at den blivende Nedbøjning 12 Timer efter Aflastningen højst maa udgøre l/4 af den totale. 514. Resultaterne af Bach og Grafs Nedbøjningsmaalinger findes sammenstillede i I). 4. f. E., Heft 27. Af disse fremgaar: Jo større <f er. desto mindre Indflydelse har den øjeblikkelige Værdi af paa Nedbøjnings- kurven, og des utydeligere bliver derfor Knækket i denne som Følge af Revnedannelsen. Naar n. bestemmes under Forudsætningen a* = 0 og n = 15, vil der fremkomme bli- vende Nedbøjninger ved <r. = 2 — 500 »t; jo større <f er, des tidligere fremkommer de, fordi Be- tonens Bøjningsspændinger ved en given Værdi af a. er voksende med q. Bjælker med samme 7 vil, saalænge a. < ca. 1000 “t( bøje sig lige meget ned uden Hensyn til, om Armeringen bestaar af svære eller spinkle Jærn og uden Hensyn til, om derer Bøjler og Skrå aj ærn i eller ej; først ved større Spændinger mærkes Bøjlernes og de spinkle Jærns forringende Virkning paa Nedbøjningen. Tørt hærdnede Bjælker bøjer sig stærkere end vaadthærdnede, fordi Revnerne fremkommer paa et tidligere Tidspunkt. Nedbøjningen vokser med aftagende Betonkvalitet. Ogsaa Saliger fandt, at en T-Bjælkes Nedbøjning ikke paavirkedes af Skraajærnenes Antal, men at den derimod voksede i væsentlig Grad med aftagende Kropbredde (Neue Versuche über den SchubuuderstandX G. Dilatationsfuger. 515. I udstrakte Jærnbetonkonstruktioner indlægges undertiden Dilatations- luger med 20—40 1,1 Afstand, for al Betonens Volumenforandringer ved Ud- tørring og Temperatur-variationer kan skaffe sig Luft i dem (§ 169—71)1). Man bliver derved fri for nogle indre Kræfter, men faar til Gengæld en Bevægelse i Fugen, hvilket ofte kan berede Vanskeligheder. Fugen lægges bedst midt gennem en Søjle (Fig. 469); undertiden har man —r— undladt al dele Søjlen (Fig. 470), men der maa da drages Omsorg for, at den løse Bjælke _______________virkelig kan glide paa Søjlen, ellers risikerer man, al Søjlen flækker, naar de to Bjælker _______________ hJ _ svinder, og hver trækker til sin Side. Hvis Dilationsfuger anvendes, maa de fø- res gennem hele Konstruktionen med alt fast Tilbehør, thi lader man noget være gennem- L—— -----J gaaende, vil det revne som Følge af Bevæ- F,g‘ 469 Flg> 470- gelsen. I en muret Bygning med Jærnbeton- hvor c er Ordinaten i Punktet x til Nedbøjningens Influenslinie og findes i efterfølgende Tabel (Bjørnstad og Frost: J (er nbeton, S. 138): x: 2 = 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 c = 0,312 0,617 0,910 1,185 1,435 1,650 1,830 1,965 2,050 2,085 Er Bjælken helt eller delvis indspændt, og er Lejemomenterne og M„ (Fig. 210), kan man først se bort fra disse Momenter, altsaa regne Bjælken simpelt understøttet og bestemme Midt- 1 /2 punktets Nedbøjning som ovenfor og derefter addere ■ .(Ml + .WJ, hvor Mj og M„ vil være at indføre med deres negative Fortegn. *) I aabne Cykelbaner har man lagt Dilatationsfugerne med 25—35 m Afstand maalt langs Inderkredsen (B. u E. 1913, S. 4). Om Dilatationsfuger i Svømmebassiner, se B u. E. 1908, S. 410.