Jærnbeton i Teori og Praksis

284 den anden Ende belastes med et Par Kilogram. Buk eller lignende. Fig. 468 viser Fig. 468. Apparatet fastskrues paa en tre forskellige Anordninger. Ved A er Apparatel opstillet un- der den Bjælke, der skal belastes; naar denne sænker sig, følger Traa- den med og drejer paa Grund af Friktionen Viseren, saa Ned bøj- ningen kan aflæses 10 Gange forstørret. Gan- ske ^el samme er Til- fældet, hvis det er del Gulv, som Bukken staar paa, der belastes, medens o er el fast Punkt. Ved Anordning B er Traaden fastgjort til el Lod, der hviler paa «, medens Traaden gaar frit igen- nem den øvre Etageadskillelse og strammes af en Vippe; man kan da maale enten u’s eller o’s Nedbøjning. Ved C maales en Søjles Udbøjning. Apparatet bør som Regel anbringes saa nær som muligt vød det Punkt, hvis Bevægelser maales, for at ikke Blæst og Temperaturvariationer skal faa større Indflydelse paa Resultatet end nødvendigt. Er Forsøget langvarigt, saa Temperaturen synker /° mellem Begyndelses- og Slutningsallæsningen, og er Afstanden I, vil Traaden forkorte sig Vseooo'^’^ der altsaa maa adderes til den maalte Nedbøjning. Den tynde Traad antager nemlig straks Luftens'1 emperatur, medens de massive Understøtninger for Konstruktionen næppe paavirkes væ- sentligt. Kommer der Solskin paa Traaden midt under Forsøget, kan Fejlen blive megel betydelig. Træbukken, der bærer Apparatet, maa have en til Omgivelserne svarende Fugtighedsgrad. En Arkitekt raadspurgte mig en Gang i Anledning af, at en stor Hvælving, som han ansaa for rigelig sikker, ikke vilde komme i Bo under en Prøvebelastning; den straks maalte Nedbøjning voksede med ca. 0,1 mm daglig. Efter at have udspurgt ham om de nærmere Omstændigheder ved Forsøget, kunde jeg berolige ham med, al det ikke var Hvælvingen, der sank, men Maaleapparatet, der hævede sig; den tørre Træbuk var nemlig stillet paa el faa Dage forud støbt Betongulv. 513. En Beregning af Nedbøjningen lader sig ikke udføre, da man ikke kender den sande Værdi af Eb og af den strakte Betons Medvirken; desuden er Konstruktionens Indspændingsgrad som Regel ubekendt, og ved en T Bjælke véd man ikke hvor stor en Del af Pladen, der er medvirkende1). r) Er M Bjælkens Moment i et vilkaarligt Punkt, kan man i Henhold til den almindelige Elasticitetsteori bestemme Nedbøjningskurven som Momentkurve for en tænkt Bjælke, hvis Be- lastningskurve har Ordinaterne Mx:EI, og hvis Understøtningsmaade vælges saaledes, at Mo- mentet bliver Nul i de Punkter, hvor den virkelige Bjælkes Nedbøjning er Nul. For en simpelt understøttet Bjælke, belastet med Pk& jævnt fordelt, findes Midtpunktets Nedbøjning at være: ° . I denne Formel indføres ofte 140 000 at mens I. bestemmes under For- 384 E„ /, » ’ udsætning af, at Betonen er revnet ^altsaa af (116) eller 118), hvis Tværsnittet er rektangulært). Derved findes imidlertid altfor store Værdier, man kommer Sandheden nærmere ved at regne Eh = 210 000 eller mere og forudsætte den strakte Beton medvirkende; I b kan da bestemmes af (351), idet man, hvis Tværsnittet er rektangulært, sætter b = />0; for T-Bjælker sættes b lig den nvttige Bredde, som det er tilladeligt at regne med ved Dimensionering. Er P en Enkeltkraft, . c P P virkende i Afstanden x fra nærmeste Leje, bliver Midtpunktets Nedbøjning: i/ .. , , 1 (Hl K, • 1.