Jærnbeton i Teori og Praksis

283 anden. Vil man reducere Udgifterne ved Prøven, kan man ogsaa nøjes med en mere koncentreret Last paa el mindre Areal, idet man regner sig til, hvor stor denne Last skal være for at ækvivalere med den ensformig fordelte. Vil man f. Eks. nøjes med al belaste en Bjælke fra Plademidte til Plademidte, skal Belastningen pr. Kvadratmeter være 33 % større, end naar man belaster mellem hægge Nabobjælkerne. Derimod gaar det ikke an at erstatte en ens- formig fordelt Last med en halv saa stor Enkeltkraft i Bjælkens Midte, thi i sidste Tilfælde bliver Forskydningsspændingerne kun halvt saa store som i første. 511. Prøvebelastninger af denne Art har kun en begrænset Værdi. De viser, at Konstruktionen kan bære den paagældende Last, men intet som helst ellers. Man kan ikke af smaa Nedbøjninger slutte, at Konstruktionen kan bære meget mere, inden den gaar i Stykker. Jeg sætter, man prøver 2 T-Bjælker med samme ydre Dimensioner og samme Længdearmering, i den ene er der det rigtige Antal Bøjler, i den anden har man helt glemt at lægge Bøjler ind. Disse lo Bjælker vil forholde sig ganske ens ved Prøven, der vil ingen Forske! være i Nedbøjningen, men medens den første kan bære det dobbelte eller tre- dobbelte af Prøvelasten, vil den anden muligvis bryde pludseligt sammen ved en ringe Lastforøgelse 1). Man faar altsaa kun at vide, al Konstruktionen kan bære Prøvelasten, men derimod intet om Sikkerhedsgraden. Kun ved om- hyggelig Projektering og omhyggelig Kontrol med Materialer og Arbejde sikrer man sig en god Konstruktion2). 512. Nedbøjningerne er altid meget smaa, naar Konstruktionen er god, f. Eks. Viooo af Spændvidden, og kan derfor vanskelig bestemmes nøjagtigt. Midtpunktets Nedbøjning har ingen Betydning, naar man ikke samtidig be- stemmer Lejernes Sænkning, der ofte er relativ stor. Til slige Maalinger bruges ofte Griots Nedbøjningsmaaler (Fig. 467)3 * s). Den bestaar af en lille Rulle af Fig. 4(57 Aluniiniumbronce, der bærer en Viser, hvis Længde er 10 Gange Rullens Radius. En lignende Rulle sidder paa en Fjer, der presser den ind mod den første Rulle. Mellem de to Ruller indlægges en Jærntraad l/2—1 mm i Diameter, hvis ene Ende belæstes til det Punkt, hvis Nedbøjning skal maales, medens 1 Saaledes gik en Bjælke, armeret med lige Jærn uden Kroge, i Stykker ved <r.= 1480 ft (som Følge af Jærnenes Glidning), en Bjælke armeret efter alle Kunstens Regler med Kroge, Skraajærn og Bøjler ved ir. — 2958 “t. mens Nedbøjningen var ens for bægge Bjælker ved ff.= 1200 at (/). A. f. E., Heft 27). ’ J s) Om Muligheden af at gennemlyse en Konstruktion med Røntgenstraaler se B. u. E. 1916, S. 205. ’'I Nogle andre Maaleapparater er omtalte i T. F. T. Af. /’. J. 1911, S. 27 og B. u. E. 1911, S. 377.