Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
for Tagværker, Tryk paa en vinkelret truffen Flade..........................125 kK/m2
(for en Flade, der dannner en Vinkel ot med Vindretningen, regnes det vinkelret paa
Fladen rettede Tryk til 125 sin a = 125 • — kg/ins; se i øvrigt 7).
for Ydervægge, Tryk paa en lodret Flade................................... 75 l«S/ms
for Tagkonstruktioner over aåbne Skure o. lign, regnes ogsaa med et lodret
opad virkende (indvendigt) Tryk paa 50 M/m2 af Horisontalprojektionen.
7. Tabel over Sne- og Vindtryk.
Til Lettelse ved Beregning af Sne- og Vindtryk paa Tage er i efterfølgende Tabel indført
sammenhørende Værdier af h : s, h : l, a, lodret Snetryk pr. m2 af Tagets Horisontalprojektion,
lodret Vindtryk pr. m2 af Tagets Horisontalprojektion (= vandret Vindtryk pr. m2 af Tagets
Vertikalprojektion = Vindtryk normalt paa den skraa Tagflade pr. m2 af denne) og lodret Sne-
og Vindtryk pr. m2 af Tagets Horisontalprojektion, alt i kg-
h : s h : l « Sne Vind Sne -f- Vind h : s h : l a Sne Vind Sne Vind
1,00 oo 90° 00' 0 125 125 0,48 0,55 28°40' 65 60 125
0,96 3,43 73°40' 0 120 120 0,44 0,49 26° 10' 70 55 125
0,92 2,35 67°00' 0 115 115 0,40 0,44 23° 30' 75 50 125
0,88 1,85 61° 40' 0 110 110 0,36 0,39 21° 10' 75 45 120
0,84 1,55 57°10' 0 105 105 0,32 0,34 18° 40' 75 40 115
0,80 1,35 53°10' 0 100 100 0,28 0,29 16°20' 75 35 110
0,76 1,17 49° 30' 10 95 105 0,24 0,25 13°50' 75 30 105
0,72 1,04 46° 00' 20 90 110 0,20 0,20 11°30' 75 25 100
0,68 0,93 42° 50' 30 85 115 0,10 0,16 9° 10' 75 20 95
0,64 0,83 39" 50' 40 80 120 0,12 0,12 6° 50' 75 15 90
0,60 0,75 36° 50' 50 75 125 0,08 0,08 1° 40' 75 10 85
0,56 0,68 34° 00' 55 70 125 0,04 0,04 2° 20' 75 5 80
0,52 0,61 31°20' 60 65 125 0,00 0,00 0° 00' 75 0 75
For h : s < 0,40 kan man se bort fra Vindtrykkets vandrette Komposant og regne med det i
ti. Spalte angivne Sne- og Vindtryk, der behandles paa samme Maade som Snetrykket.
8. Jordtryk.
Under almindelige Forhold kan Trykket i kg pr. løb. vandret Meter af en plan, lodret
Støttemur sættes til Vh2, hvor V er Jordens Vægt udtrykt i kg/m8, og h er Jordens Højde
over Murens Underside, udtrykt i Meter. Kraften regnes vandret virkende og fordelt saaledes
over Højden h, at den er Nul foroven og */4 1 kg Pr- rn'-’ forneden. V kan sættes til 2000 kg/m8
indbefattet Vægten af eventuel Brolægning, Menneskebelastning, Hjultryk, der ikke overstiger
1 t, el. lign. Hvis der findes større Belastninger paa Jorden i mindre Afstand fra Muren end
2 h, skal der regnes med det derved eventuelt foraarsagede større .Jordtryk.
9. Vægt af Stoffer, der lagres i Bygninger.
Naar Stofferne lagres i Sække, sættes Vægten til 80 °/0 af den nedenfor anførte Vægt. I
Parentes er tilføjet Vinklen, som den naturlige Skrænt danner med en vandret Plan.
kg/m8
kg/m3
kg/m*
Benzin.................. 700
Byg (30°)............... 600
Bøger (se ogsaa Reoler) . 800
Cement (20°)............1500
Chilisalpeter...........1300
Fejeskarn fra Huse .... 660
Frø af Hør og Raps . . . 650
Gryn.................... 650
Græs og Kløver.......... 350
Gødning.............. 850
Gødningskalk (30°) .... 1250
Havre (30°)............. 500
Hvede (30°)............. 750
Hø og Halm, løst...... 100
- , presset . . . 350
Is...................... 750
Kaffe i Sække......... 470
Kalksten (Brudsten til Ce-
ment) (45°) ...........1800
Kartofler............. 700
Koks til Varmeovne (45°) 400
Kul (Gaskul) (45°) . . . . . 800
Kul til Varmeovne (45°) , 700
Kultjære...............1275
Kød. . . ,............. 800
Majs (30°)............... 725
Malt (25°)............... 550
Mel af Byg og Rug .... 700
- Havre......... 600
- - Hvede.......... «00
Jordnødder ............
Oliekager...............1000
Palmekærner............. 700
400 Papir (se ogsaa Reoler) . 1100
Petroleum, Motorolie. . . 900
Pærer.................. 350
Raafosfat..............1600
Reoler med Bøger o. lign. 500
Jloer................. 700
Rug (30°)............. 750
Salt (Kogsalt')....... 750
Sand..................1700
Singel, Ærtesten (35°) . . 1600
Skærver (40°).........1600
Sojabønner (30b)...... 720
Sukker (Puddersukk.) (35°) 800
Superfosfatmel........1000
Thomasfosfatmel......*2000
Tørv.................. 600
Æbler.................. 300
Ærter (30°)........... 850
I Lagerbygninger bør den tilfældige Belastning, der lægges
enhver Tid gøres bekendt for Brugeren ved tydelige Opslag paa et synligt
til Grund for Beregningen, til
Sted i hver Etage.
10. Tilfældig Belastning paa Etageadskillelser, Trapper o. lign.
I Boliger, Kontorer, mindre Butikker, samt som Regel i Tagetager...............: ' ' ' ^OOkg/rrr
- Loftrum, der paa Grund af ringe Højde eller Adgangsforholdene (f. Eks. Hanebjælke-
lofter uden Trappeadgang) eller Bygningens Anvendelse (f. Eks. Kirkelofter) kan
paaregnes kun i ringe Grad belastede, mindst.......................................... • 100 —
- Skoleværelser........................ . . ................................... 300 —
- Varehuse (Stormagasiner).......... . ,...........................................400 —
- Kirker, Teatre, Koncertsale og andre Forsamlingssale med faste Siddepladser...... 400 —