Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
290 for Tagværker, Tryk paa en vinkelret truffen Flade..........................125 kK/m2 (for en Flade, der dannner en Vinkel ot med Vindretningen, regnes det vinkelret paa Fladen rettede Tryk til 125 sin a = 125 • — kg/ins; se i øvrigt 7). for Ydervægge, Tryk paa en lodret Flade................................... 75 l«S/ms for Tagkonstruktioner over aåbne Skure o. lign, regnes ogsaa med et lodret opad virkende (indvendigt) Tryk paa 50 M/m2 af Horisontalprojektionen. 7. Tabel over Sne- og Vindtryk. Til Lettelse ved Beregning af Sne- og Vindtryk paa Tage er i efterfølgende Tabel indført sammenhørende Værdier af h : s, h : l, a, lodret Snetryk pr. m2 af Tagets Horisontalprojektion, lodret Vindtryk pr. m2 af Tagets Horisontalprojektion (= vandret Vindtryk pr. m2 af Tagets Vertikalprojektion = Vindtryk normalt paa den skraa Tagflade pr. m2 af denne) og lodret Sne- og Vindtryk pr. m2 af Tagets Horisontalprojektion, alt i kg- h : s h : l « Sne Vind Sne -f- Vind h : s h : l a Sne Vind Sne Vind 1,00 oo 90° 00' 0 125 125 0,48 0,55 28°40' 65 60 125 0,96 3,43 73°40' 0 120 120 0,44 0,49 26° 10' 70 55 125 0,92 2,35 67°00' 0 115 115 0,40 0,44 23° 30' 75 50 125 0,88 1,85 61° 40' 0 110 110 0,36 0,39 21° 10' 75 45 120 0,84 1,55 57°10' 0 105 105 0,32 0,34 18° 40' 75 40 115 0,80 1,35 53°10' 0 100 100 0,28 0,29 16°20' 75 35 110 0,76 1,17 49° 30' 10 95 105 0,24 0,25 13°50' 75 30 105 0,72 1,04 46° 00' 20 90 110 0,20 0,20 11°30' 75 25 100 0,68 0,93 42° 50' 30 85 115 0,10 0,16 9° 10' 75 20 95 0,64 0,83 39" 50' 40 80 120 0,12 0,12 6° 50' 75 15 90 0,60 0,75 36° 50' 50 75 125 0,08 0,08 1° 40' 75 10 85 0,56 0,68 34° 00' 55 70 125 0,04 0,04 2° 20' 75 5 80 0,52 0,61 31°20' 60 65 125 0,00 0,00 0° 00' 75 0 75 For h : s < 0,40 kan man se bort fra Vindtrykkets vandrette Komposant og regne med det i ti. Spalte angivne Sne- og Vindtryk, der behandles paa samme Maade som Snetrykket. 8. Jordtryk. Under almindelige Forhold kan Trykket i kg pr. løb. vandret Meter af en plan, lodret Støttemur sættes til Vh2, hvor V er Jordens Vægt udtrykt i kg/m8, og h er Jordens Højde over Murens Underside, udtrykt i Meter. Kraften regnes vandret virkende og fordelt saaledes over Højden h, at den er Nul foroven og */4 1 kg Pr- rn'-’ forneden. V kan sættes til 2000 kg/m8 indbefattet Vægten af eventuel Brolægning, Menneskebelastning, Hjultryk, der ikke overstiger 1 t, el. lign. Hvis der findes større Belastninger paa Jorden i mindre Afstand fra Muren end 2 h, skal der regnes med det derved eventuelt foraarsagede større .Jordtryk. 9. Vægt af Stoffer, der lagres i Bygninger. Naar Stofferne lagres i Sække, sættes Vægten til 80 °/0 af den nedenfor anførte Vægt. I Parentes er tilføjet Vinklen, som den naturlige Skrænt danner med en vandret Plan. kg/m8 kg/m3 kg/m* Benzin.................. 700 Byg (30°)............... 600 Bøger (se ogsaa Reoler) . 800 Cement (20°)............1500 Chilisalpeter...........1300 Fejeskarn fra Huse .... 660 Frø af Hør og Raps . . . 650 Gryn.................... 650 Græs og Kløver.......... 350 Gødning.............. 850 Gødningskalk (30°) .... 1250 Havre (30°)............. 500 Hvede (30°)............. 750 Hø og Halm, løst...... 100 - , presset . . . 350 Is...................... 750 Kaffe i Sække......... 470 Kalksten (Brudsten til Ce- ment) (45°) ...........1800 Kartofler............. 700 Koks til Varmeovne (45°) 400 Kul (Gaskul) (45°) . . . . . 800 Kul til Varmeovne (45°) , 700 Kultjære...............1275 Kød. . . ,............. 800 Majs (30°)............... 725 Malt (25°)............... 550 Mel af Byg og Rug .... 700 - Havre......... 600 - - Hvede.......... «00 Jordnødder ............ Oliekager...............1000 Palmekærner............. 700 400 Papir (se ogsaa Reoler) . 1100 Petroleum, Motorolie. . . 900 Pærer.................. 350 Raafosfat..............1600 Reoler med Bøger o. lign. 500 Jloer................. 700 Rug (30°)............. 750 Salt (Kogsalt')....... 750 Sand..................1700 Singel, Ærtesten (35°) . . 1600 Skærver (40°).........1600 Sojabønner (30b)...... 720 Sukker (Puddersukk.) (35°) 800 Superfosfatmel........1000 Thomasfosfatmel......*2000 Tørv.................. 600 Æbler.................. 300 Ærter (30°)........... 850 I Lagerbygninger bør den tilfældige Belastning, der lægges enhver Tid gøres bekendt for Brugeren ved tydelige Opslag paa et synligt til Grund for Beregningen, til Sted i hver Etage. 10. Tilfældig Belastning paa Etageadskillelser, Trapper o. lign. I Boliger, Kontorer, mindre Butikker, samt som Regel i Tagetager...............: ' ' ' ^OOkg/rrr - Loftrum, der paa Grund af ringe Højde eller Adgangsforholdene (f. Eks. Hanebjælke- lofter uden Trappeadgang) eller Bygningens Anvendelse (f. Eks. Kirkelofter) kan paaregnes kun i ringe Grad belastede, mindst.......................................... • 100 — - Skoleværelser........................ . . ................................... 300 — - Varehuse (Stormagasiner).......... . ,...........................................400 — - Kirker, Teatre, Koncertsale og andre Forsamlingssale med faste Siddepladser...... 400 —