Jærnbeton i Teori og Praksis

18 vil se, at Cementmængdens Indflydelse er langt større ved vaad Hærdning end ved tør Hærdning. Dette skyldes formentlig, at Cementen ved vaad Hærdning faar bedst Lejlighed til at udvikle sine Egenskaber, saa at Klæbe- kraften bliver større x). Men desuden spiller Svindspændinger af lignende Art som de i Fodnote 4) omtalte, utvivlsomt en Rolle. For 45 Døgn gamle Bjælker af Grusbeton med tilhørende Tryk- og Trækprøve- legemer fandt Bach og Graf følgende absolutte (og relative) Brudspændinger: Ved udelukkende vaad Hærdning2): Blandingsforhold 1:3:4 1:2:3 1:1’4:2 [ SbJ 17,5(81) 21,7 (100) 32,9(162) Beton af ret tør Konsistens > cc 146 (65) 224 (100) 282 (126) ’ S' 13,9 (73) 19,0(100) 23,2(122) Sy 17,3 (87) 20,0(100) 30,6 (153) Beton af ret vaad Konsistens 138 (69) 201 (100) 264 (131) . S‘ 12,4(73) 17,0(100) 22,8(134) Ved 7 Døgns vaad Hærdning, derpaa i Luften3): Blandingsforhold 1 : 3 : 4 1:2:3 l:!1/,: 2 ( S»J 13,0(68) 19,2(100) 21,1 (110) Beton af ret tør Konsistens ) 5c 149 (56) 264 (100) 310 (117) 1 S' 10,5 (79) 13,3(100) 13,1 (98) ( sh- 1 ØJ 13,0 20,9 Beton af ret vaad Konsistens J 5c 130 278 l S1 8,6 12,3 For alle tre Blandingsforhold ses den vaade Hærdning at have givet størst Glidespænding4). 29. Glidespændingens Variation med Blandingsforholdet paavirkes stærkt af Cementens Karakter5). Mellem Glidespændingerne for Skærvebeton og Grusbeton fandt Bach ingen stor Forskel, og det var ogsaa uvæsentlig, om Singelmængdens (5— Forhold til Sandmængden (0—5mm) varierede mellem 100 Si: 53,7 S og 100 Si: 167;S (efter Maal). Derimod gav Mørtel 1:2 en 60 pCt. større Glidespænding end Grusbeton 1:2:3, hvilket stærkt taler for at omgive Jærnene med Mørtel6). * ) Den større Glidespænding, man som Regel finder ved vaad Hærdning, forklarer Bach (Mitt. ü. Forschungsarbeiten, Heft 45—47, S. 61) ved, at Betonens Volumenforøgelse medfører et Pres mod Jærnet. Men naar et Legeme udvider sig, vil ogsaa dets Hulrum udvide sig. Virk- ningen skyldes snarere en Afsætning af Krystaller i Jærnoverfladens Smaagruber. 2) Mitt. ü. Forschungsarbeiten, Heft 72 -74, S. 42. 5) Heft 95, S. 17. 4) \ ed Siden at Betonens større Klæbekraft skyldes dette formentlig ogsaa de Adhæsions- spændinger, der opstaar i Bjælken under Hærdningen og altsaa er til Stede, inden Forsøget be- gynder. Ved Vandhærdning (Betonen udvider sig) vil disse Spændinger virke i modsat Retning af, ved Lufthærdning (Betonen trækker sig sammen) i samme Retning som de Adhæsionsspæn- dinger, Belastningen fremkalder. Den tilsyneladende Glidespænding bliver derfor mindre ved Lufthærdning end ved Vandhærdning, navnlig naar Betonen er fed og altsaa stærkt svindende. 5) Med en svagere Cement end den, for hvilken den sidste Tabel gælder, men i 'øvrigt under tilsvarende Forhold, fandtes (Heft 95, S. 24): t‘‘ Blandingsforhold I Glidespænding Beton af ret tør Konsistens ' Tærningestyrke I I Trækstyrke . . {Glidespænding Tærningestyrke Trækstyrke . . 1:3:4 11,0,100) 97 (100^ 6,4(100) 11,3(100 79 (lOOj 6,3 (100; 1 : Ws = 2 12,0(109) 212 (218) 11,2(175) 12,8(113) 198 f250) 10,1 (160) 6) For Mørtelen var Glidespændiijgen lig J/g af Tærningestvrken, mens den for almindelige- Betonsorter gerne ligger mellem i/10 og »/ af Tærningestyrken. Tallene gælder for blaat (ikke rustent) Jærn {MM. ü. Forschungsarbeiten, Heft 72—74 og Heft 95 S 12)