Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Maaling af Jærnets Gliden. Ved at maale Afstanden x med en Mikrometer-
skrue under Bjælkens forskellige Belastninger kan man paavise, hvornaar den
første lille Bevægelse af Jærnet i Forhold til Bjælkens Endeflade finder Sted,
og det har vist sig, at den indtræder tidligere for glatte Jærn end for Jærn
med Glødskal, hvorimod Tidspunktet ikke paavirkes væsentlig af, om Jærnene
Fig. 22.
Fig. 23.
har Kroge eller ej. Men medens et lige Jærn glider videre under samme Be-
lastning/der altsaa bliver Bjælkens Brudbelastning, kan Krogene, belastes yder-
ligere, navnlig den største af dem1). Efterhaanden som Belastningen stiger,
bliver Bevægelsen større, Krogens nedre Runding presses stærkt mod Betonen
(Fig. 212), og Krogen deformeres som vist; der sker altsaa en Glidning, men
den kan ikke blive stor paa Grund af den stærke Friktion i Rundingen. Den
simple Hage aabner sig langt lettere og sprænger det dækkende Betonlag af,
medens den spidse Krog i Godhed staar mellem de to andre3).
39. De store Kroge er for første Gang brugt af Considére, der ved Forsøg
har fundet, at de, naar de paa Fig. 22 skrevne Maal overholdes, sikrer Jæinel
mod at glide, inden Betonen er ødelagt.
Længden af en saadan Krog er 6d 4-7r-3(/, regnet fra den punkterede Linie
gennem Centrum, mens et lige Jærns Overlængde er 3,5c?; Krogen kiævei alt-
saa en Ekstralængde af (2,5 + 3tt) d^ 12d.
For at faa et Begreb om Størrelsen af det Tryk, der virker mellem Krogen
og Betonen, vil vi betragte et bøjleformet Jærn (Fig. 23), der i Bøjningen ei
formet efter Fig. 22, men som i hægge sine Grene er paavirket af et Træk P.
Hvis Trykspændingen o' mellem Beton og Jærn i Bøjningen fordeler sig som
Fig. 23 viser, haves:
2P = 2• I nd2-ffj = a-d-5d,
hvoraf:
For Krogens Vedkommende bortfalder den ene af Kræfterne P, men til
Gengæld virker Trykket saa skævt (Fig. 21), at a næppe bliver væsentlig min-
dre. For dj= 1200at findes <r = 377at, en meget høj Spænding, selv om Beto-
nens Knusningsstyrke under slige Forhold er langt større end Tærninge-
styrken 4).
1. For at faa Krogformens Virkning bestemt uden Hensyn til Adhæsionen prøvede man at
indstøbe afdrejede og olierede Jærn. Sættes Brudlasten for Bjælker med slige Jærn uden Kroge
lig 100, blev den for Jærn med simpel Hage 169, med spids krog 180 og med stor Krog 196
ZD. A. 'f. E. Heft 9, S. 83).
2. D. A. f. E. Heft 9, S. 72. , L , , _
.» I tidligere Tid brugte man ogsaa at spalte Jævnenden varmt, og det gav en bedre For-
ankring end den simple Hage, idet Sprængningsvirkningen var ringere (Baumaterialienkunde 1906,
S. 350); men Fremgangsmaaden var dyr og er nu helt forladt.
3. Se E. Suenson: Byggematerialer 1911, § 788.