Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
23 Maaling af Jærnets Gliden. Ved at maale Afstanden x med en Mikrometer- skrue under Bjælkens forskellige Belastninger kan man paavise, hvornaar den første lille Bevægelse af Jærnet i Forhold til Bjælkens Endeflade finder Sted, og det har vist sig, at den indtræder tidligere for glatte Jærn end for Jærn med Glødskal, hvorimod Tidspunktet ikke paavirkes væsentlig af, om Jærnene Fig. 22. Fig. 23. har Kroge eller ej. Men medens et lige Jærn glider videre under samme Be- lastning/der altsaa bliver Bjælkens Brudbelastning, kan Krogene, belastes yder- ligere, navnlig den største af dem1). Efterhaanden som Belastningen stiger, bliver Bevægelsen større, Krogens nedre Runding presses stærkt mod Betonen (Fig. 212), og Krogen deformeres som vist; der sker altsaa en Glidning, men den kan ikke blive stor paa Grund af den stærke Friktion i Rundingen. Den simple Hage aabner sig langt lettere og sprænger det dækkende Betonlag af, medens den spidse Krog i Godhed staar mellem de to andre3). 39. De store Kroge er for første Gang brugt af Considére, der ved Forsøg har fundet, at de, naar de paa Fig. 22 skrevne Maal overholdes, sikrer Jæinel mod at glide, inden Betonen er ødelagt. Længden af en saadan Krog er 6d 4-7r-3(/, regnet fra den punkterede Linie gennem Centrum, mens et lige Jærns Overlængde er 3,5c?; Krogen kiævei alt- saa en Ekstralængde af (2,5 + 3tt) d^ 12d. For at faa et Begreb om Størrelsen af det Tryk, der virker mellem Krogen og Betonen, vil vi betragte et bøjleformet Jærn (Fig. 23), der i Bøjningen ei formet efter Fig. 22, men som i hægge sine Grene er paavirket af et Træk P. Hvis Trykspændingen o' mellem Beton og Jærn i Bøjningen fordeler sig som Fig. 23 viser, haves: 2P = 2• I nd2-ffj = a-d-5d, hvoraf: For Krogens Vedkommende bortfalder den ene af Kræfterne P, men til Gengæld virker Trykket saa skævt (Fig. 21), at a næppe bliver væsentlig min- dre. For dj= 1200at findes <r = 377at, en meget høj Spænding, selv om Beto- nens Knusningsstyrke under slige Forhold er langt større end Tærninge- styrken 4). 1. For at faa Krogformens Virkning bestemt uden Hensyn til Adhæsionen prøvede man at indstøbe afdrejede og olierede Jærn. Sættes Brudlasten for Bjælker med slige Jærn uden Kroge lig 100, blev den for Jærn med simpel Hage 169, med spids krog 180 og med stor Krog 196 ZD. A. 'f. E. Heft 9, S. 83). 2. D. A. f. E. Heft 9, S. 72. , L , , _ .» I tidligere Tid brugte man ogsaa at spalte Jævnenden varmt, og det gav en bedre For- ankring end den simple Hage, idet Sprængningsvirkningen var ringere (Baumaterialienkunde 1906, S. 350); men Fremgangsmaaden var dyr og er nu helt forladt. 3. Se E. Suenson: Byggematerialer 1911, § 788.