Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
22 Det sværeste Jærn, man plejer at bruge, har d = 4 cm, for dette kræves a — 0,71 4 = 2,84 cm, og da det dækkende Betonlag aldrig gøres tyndere end 1 cm, er der heller ikke her nogen Fare paa Færde. Kun hvis der ligger flere Jærn samlede, som vist øverst i Fig. 17, bliver Forholdene værre. Man faar: 7idSbj + 2aSf — 2nd • hvoraf S 2aSf = ndSbj’ a = ind • —= * nd • 0,6 = 0,94 d. Sf En saadan Ordning bruges imidlertid aldrig. 37. Ligger Jærnene i Undersiden af en Bjælke (Fig. 18), kan der ske en Afskæring langs den øverste punkterede Linie. Betingelsen for, at Modstanden i denne er lig Glidemodstanden, bliver: ndS.. = aSf DJ eller s.. a = nd- = n d-0,6 = 1,89 d. Sr Fig. 18. Betingelsen for, at Modstanden i den nederste punkterede Linie er bliver: TrdS = indS . + (a-d) Sf eller , indSbJ = (a-d)Sf s . /s l-nd _J*L d = a a = d 11 4- in j. sf \ 2 sf) Sættes Sbj = 0,6 Sf, faas: a=l,94d. Naar Afstanden mellem Jærnene ikke gøres mindre end 2 d, er altsaa Faren for et gennemgaaende Brud ude- lukket, og gøres den mindre, vil i Henhold til ovenstaaende Beregninger Bruddet ikke ske over Jærnene, men mellem disse, hvilket jeg ogsaa har fundet bekræftet ved Forsøg (Fig. 19)1). lig Glidemodstanden, Fig. 19. b. Considéres Kroge. a. Form og Virkemaade. 38. Naar Jærnene stødes ved simpel Overdækning, kan de efter Teorien kun belastes indtil Flydegrænsen, og selv om det i mange Tilfælde viser sig, Fig. 20. at tilfældige Skævheder hos Jærnet kan forøge Friktionen saa meget, at man kan komme op til Brudgrænsen, saa danner den simple Overdækning dog en mangelfuld Forbindelse, som man kun bør anvende i Plader og Hvælvinger, ikke i Bjælker, og kun naar Diameteren ikke overskrider 12 mm2). I alle andre Tilfælde bør Jærnet kroges i Enden, saavel naar del stødes, som naar det blot forankres i Betonen. Fig. 20 3 * s) viser tre forskellige Kroge indtegnet i Enden af en Forsøgsbjælke. For den enes Ved- kommende, den simple Hage, der er trukket fuldt op, er desuden vist Anbringelsen af den tidligere omtalte, indskruede Stift til *) Ingeniøren 1909, S. 409. 2) At man ved en simpel Overdækning af svært Jærn (25 mm) i Almindelighed ikke kan komme op over Flydegrænsen er direkte paavist ved Bjælkeforsøg, som Scheit og Waivrziniok har udført (Deutscher Ausschuss für Eisenbeton, Heft 14, S. 22). For at naa op til Flydegrænsen krævedes ved disse Forsøg en Overdækningslængde af 50 d. s) Handbuch für Eisenbetonbau I 1912, S. 399.