Jærnbeton i Teori og Praksis

______________ ________________________________________________ 21 thi den punkterede Trekantside vil ved Multiplikation med 1,67 blive støne end Summen af de to fuldt optrukne. Man bruger dog meget sjældent Profil- jærn, thi dels er de dyrere end Rundjærn, og dels er det svært, naar de lig- ger vandret, at faa de nedadvendende Flader godt omstøbt1). y. Rundjærns Minimalafstand fra Overfladen og indbyrdes. 35. Naar to Rundjærn indstøbes ved Siden al hinanden, kunde de tænkes at glide sammen med den Beton, der ligger mellem Tangentpla- nerne (Fig. 16), men i saa Fald maatte Afstanden mellem deres (O2_XJ Akser være mindre end tyrd : 1,67 = 0,94d, hvilket er udelukket. Der er heller ingen Fare for Brud langs de nederst i Fig. 17 punkterede Flader, og det kan overhovedet siges, at naar det dækkende Be- tonlag ikke gøres tyndere, end Hensynet til Rust og Ild kræver (§ 13), og naai Afstanden mellem Jærnene holdes saa stor, som Hensynet til en god Omsløb .. ning fordrer (hvorom nærmere i §314), saa vil der være mindre Faietoi Bi ud i Betonen end for Glidning. 36. For det yderste Jærn tilhøjre i Fig. 17 bliver Betingelsen for, at Modstanden i de punkterede Flader er lig Glidemodstanden: ^nd-Sbj + 2a.Sr^ndSbj, hvoraf 2a-Sf = \nd- Sbj, a = \nd = |7id.0,6 = 0,47 d2). For Hjørnejærnet faas: \nd ■ Sbj + 2a • — 7idSbj, hvOiaf 2aSf = l7id-Sbj, a = ind • = g- 0,6 = 0,71 d. Fig. 17. i _____ >) Ved Bøjningsforsøg fremtræder Glidningen dog ikke paa samme Maade Profiljærnene paa Grund af deres store Modstand mod Bøjning sprænger den underliggende Beton Bach og Graf har gjort Forsøg med Bjælker, hvis Tværsnit (30-30 cm) ses paa Fig. 15. Der v □□□□□□□ som Rundjærns, idet Fig. 15. Jærndimension i mm . . O................... Bjælkens Bæreevne y_________________j o/ J ærnets Vægt 2 cm Beton under alle Jærnene. 12 • 40 25 40 . 12 50 • 50 6 N P-8 50 • 50 6 63 100 79 43 56 5(5 91 100 106 110 130 13*2 137 50 50 6 58 % af Glide- * —- „a.x. ________ Under Tværsnittene er Glidespændingerne angivet i spændingen for Rundjærn (Mitt. ü. Forschungsarbeiten, Heft 72—74, S. 76). Som man ser, har Rundjærnet den største Glidespænding, hvilket dels sky es, sprænger Betonen, dels at dets Overflade gerne er mere ru end Flad- og Profitøærnenes men desuden spiller det en stor Rolle, at Profiljærnene ikke lader sig saa tæt: indstøbe (bjælkerne laa vandret ved Støbningen) som Rundjærnene. Derfor er Glidespændingen større for• F '1 c . , der staar paa Højkant, end for det, der ligger ned, og særlig lille for \ inkiern, de1J*1 ‘ | nedad ; for denne spiller det desuden en Rolle, at Betonen under den u ■ ‘ k fnr med den øvrige Beton. Imidlertid er Forholdet mellem Overflade og Vægt saa meget st Profiljærnene end for Rundjærnet, at de, hvis Prisen pr. kg var den samme, vilde være fordel- agtigere at bruge, navnlig det sidste, der ligger gunstigt for Støbningen. iwi-r.PnPc Vpd de ’) Der er altsaa aldrig Fare for Brud langs de punkterede Linier og det bekræftes ved de gjorte Forsøg. Derimod har Bach og Graf fundet under de paa Fig. ' ■ Omtrentlig Betontykkelse under Jærnet i cm 1 2 4 Glidespænding i _.......................... -1’9 ’ altsaa en ringe Vækst af Glidespændingen med voksende Tykkelse. Delle forklares vedatder, naar saa svært Jærn (25».»', filide.', ofte danner sig Længderevner under det, men i ringere Grad, naarE^ S ttXdt 20 større Virk„i„g af tvde oaa at Bjælkens største Bæreevne allerede er naaet ved 12 mm lykkelse (H./. h. I I. , u. ' Naar det dækkende Betonlag gøres saa tykt, som Hensyn til Rust og Ild kræver behøver man næppe at frygte for tidlig Glidning, thi de svære Jærn, som er mest udsat, sikrer man altid ved Kroge. at det ikke