Jærnbeton i Teori og Praksis

50 Trykstyrken kan bestemmes ved Hjælp af Tætninger eller ved Hjælp af stærkt armerede Bjælker (§248), idet man regner sig til den største Trykspæn- ding i Brudøjeblikket. Tærningestyrken Sc og Bjælkestyrken Sbc er af Grunde, som omtales i §229, ikke lige store, man kan regne Sbc = 1,25 Sc. Den tilladelige Trykspænding, sb, kan ved centralt Tryk sættes lig x/5 Sc, ved Bøjning lig x/5 5&c- Den tilladelige Forskydnings- og Adhæsionsspænding, tb og tbj, kan sættes til J/10 af den ved Bøjning tilladte Trykspænding *). I efter- følgende Tabel er opført tre forskellige Betonsorter, sammen med de Styrketal, man kan vente, de vil give, og de Spændinger, man kan byde dem under For- udsætning af, at disse Styrketal virkelig naas: Blandingsforhold 1:2:3 l:272:33/42) Tærn in gestyrke Sc . . . . 250 200 160 Bjælkestyrke Sbc 300 250 200 sb ved centralt Tryk .. 50 40 32 sb « Bøjning 60 50 40 tb og tbj 6 5 4 95. De danske Normer (1913) gaar ud fra Sbc, som dog aldrig maa føres i Regning med en større Værdi end 300 at. Ved centralt Tryk er den tilladte Spænding sb — 1 2l1Sbc, altsaa højst 43 at, eller, hvis Tærningeforsøg foreligger, sb = | Sc, dog højst 50 at. Ved Bøjning sættes sb — lSbc, altsaa højst 60 at, ved Forskydning tb = /QSbc, dog højst 6 at. Adhæsionsspændingen sættes lig Forskydningsspændingen. Af disse Bestemmelser følger en noget lavere Værdi af sb ved centralt Tryk, naar der ikke foreligger Tærningeforsøg, end den i Tabellen opførte, nemlig 43, 36 og 29 at, medens tb og tb. for de to magre Betonsorter bliver 6 og 5 at. De tyske Bestemmelser (1915) kræver Sc — 150 og 180 at henholdsvis efter 28 og 45 Døgns Hærdning og tillader følgende Beton- og Jævnspændinger ved Bøjning: 40 og 1*200 i aim. Bygninger (ogsaa Fabriker) med overvejende hvilende Last; 35 og 1000 i Plader tyndere end 10 em og i Bygningsdele, der umiddelbart paavirkes af Stød og Rystelser fra Maskiner o. s. v., Hovedtrapper. Dansesale, Fabriker o. s. v.; 35 og 900 i de Dele af Vejbroer, der umiddelbart paavirkes af Rystelser fra Lastvogne og Damptromler, i andre meget stærkt (f. Eks. af tunge Maskiner) rystede Bygværker og Gennemkørsler; 40 og 1000 i de øvrige Dele af Vejbroer; 30 og 750 i Jærnbanebroer med mindst 30 cm tykt Ballastlag. Hvis Broen befares med Hovedbane-Lokomotiver, skal Bjælkerne gøres saa brede, at Betonens Trækspænding ikke over- stiger 24 at (n = 15). Af Beton til Søjler kræves Sc = 180 og 210 at henholdsvis efter 28 og 45 Døgn, og den til- ladelige Paavirkning er 35 at i Bygninger og 30 at i Broer. B. Trykkede Bygningsdele. 1. Uarmeret Betons Forhold overfor Tryk. a. Betonens Trykstyrke. 96. Hvorledes Trykstyrken varierer med Cementmængden, Vandmængden og Lagringsmaaden fremgaar af følgende Forsøg med 30cm Tærninger, al hvilke Halvdelen hærdnede i Luften, Halvdelen under vaade Sække. Den »ret tørre« og den »ret vaade« Konsistens danner Ydergrænserne for de Konsisten- ser, der normalt bruges til Jærnbetonarbejder3). Blfh. Lagri ngs- maade ret tør Konsistens ret vaad flydende 1:3 : 4 ( fugtig 133 113 " 97 [ tør 107 93 1:2 :3 f fugtig / 235 173 154 X tør 185 154 1 • 1 1 • 9 f fugtig 272 231 193 1 tør 253 203 Der er da regnet med en større Sikkerhedskoefficient for Forskydnings- end for Adhæsions- spændingen, hvilket motiveres ved den førstes Afhængighed af Trækstyrken (§ 358). 2) eller 1:2:4. 8) Forsøgene er udført af Bach og Graf {se Ing. 1912, S. 509).