Jærnbeton i Teori og Praksis

52 overskrider Dobbeltpyramidens, uden at der er Fare for Søjlevirkning. Prisme- styrken er 0,8 Gange Tærningestyrken. Af Forsøg til Bestemmelse af Forholdet mellem Prisme- og Tærningestyrken skal følgende anføres. Naar Tærningestyrken sættes lig 100, fandtes Styrken af Prismer, hvis Sidelinie b var lig Tærningens, mens Højden h var forskellig, at variere som følger: h : b 0,5 1 1,5 2 3 3,7 4 4,3 4,5 5 8 8,3 9,1 12 13,7 i r Række 193 100 67 64 54 58 Schüle'V { 2’ 100 83 79 7G 80 69 } l 3’ » 100 82 81 88 1’ 100 89 Bach2) { 2’ 100 64 3’ » 100 74 Bachs) 138 100 93 85 84 82 Rudeloff*) 100 84 For h = 3,3 a 6,7 b fandt Rudeloff, at Styrken var 75—80 °/0 af Tærningestyrken (D. A. f. E. Heft 21, S. 94). Ved meget vaad Støbning fandt Saliger, at Tærninge- og Prismestyrken var ens (Versuche über die Tragkraft von Säulen aus Gussbeton, Wien 1915). Et mere af W. Ritter (6) Fig. 69. b. Betonens Trykelasticitet. 99. Betonens Elasticitetskoefficient er lige saa variabel som dens Styrke, og selv for en bestemt Beton i en bestemt Tilstand er den ikke konstant, men aftagende med voksende Spænding, idet Sammentrykningen vokser hurtigere end Spændingen, d. v. s. Arbejdslinien er krum. Man har forsøgt at udtrykke Arbejdsliniens Form ved Ligningen: é =3 cc • Gni (5) den saakaldte Bach-Schiileske Potensligning. Denne kan for ikke altfor store Spændinger bringes i nær Overensstemmelse med de af Bach fundne Arbejds- linier, saafremt man lader Konstanterne « og m variere fra Forsøg til Forsøg. Til praktiske Beregninger er Potensligningen for kompliceret, kvemt Udtryk for den variable Elasticitetskoefficient er følgende angivne: E = ^ = iooo(y-ff), de hvor Sc er Trykstyrken og o den øjeblikkelige Spænding5). Til o' = 0 svarer E = 1000 Sc, til a = Sc svarer E = 0. 100. Arbejdslinien er som nævnt en Kurve, hvis Krumning vokser med Spændingen, og i Brudøjeblikket er dens langent utvivlsomt vandret = oj. Man faar derfor et godt Overblik over Forholdene ved at gaa ud fra, al Arbejdslinien er en anden Grads Parabel med lodret Akse (Fig. 69), og at Knusningen sker, naar Spænding og Sammentrykning pr. Længdeeenhed har naaet de til Parabelens Toppunkt svarende Værdier tfBrud og tBrud- Naar man kender Betonens Prismestyrke og Forkortelsen i Brudøjeblikket, er den parabolske Arbejdslinie altsaa bestemt. Naar Elasticitetskoefficienten defineres \ed Eb =-- Modsæt- ning til E = vil dens Begyndelsesværdi være lig tangens af de / Vinklen aod, og dens Værdi i Brudøjeblikket være lig tangens af Vinklen cod, altsaa halv saa stor, idet man for Parabelen har >) Mitt, der eidgen. Materialprüfungsanstalt, Heft 13. 2) Mitt. ü. Forschungsarbeiten, Heft 29 og 45—47. *) B. u. E. 1914, S. 140. 4) D.A.f.E. Heft 28, S. 48. 8) Den tilsvarende Ligning for Arbejdslinien bliver: <r = Sc (1 - e hvor e er Basis fol- de naturlige Logarithm«-, altsaa lig 2,71828. Ligningen er opstillet til Brug ved Søjlers Bereg- ning og stemmer saa godt med de variable Forsøgsresultater, som man med Rimelighed kan for- lange (Schweizerische Bauzeitung 1899).